søndag den 20. februar 2005

Sidste nyt om branden på Nørrebrogade

Efter at branden åbenbart var blusset op igen på Nørrebrogade 49 og flere brandkøretøjer igen måtte dirigeres til stedet, ser det ud tili at den er slukket helt nu.

Samtidigt med at den nu ser ud til at være helt slukket, kan man nu i BT læse at det åbenbart var i opgangen branden startede. Om branden kunne være påsat vides ikke endnu, men det kan ikke udelukkes.
Det er forfærdeligt at tænke på om branden skulle være påsat. Og man kan jo heller ikke lade være at tænke på hvorvidt de andre 2 brande i gaden indenfor de seneste 2 måneder muligvis også kan være opstået på anden vis end hvad de brandtekniske undersøgelser indtil videre kan fastslå.
Da der var brand i Hotel Continent og en 42-årig kvinde og hendes 7-årige datter indebrændte skulle det have været et glemt stearinlys der var skyld i det. Muligvis en juledekoration.
I Matas og solcenteret, Nørrebrogade 47, har jeg ikke hørt noget om brandårsagen.
Alle tre brande er foregået meget tidligt om morgenen, henholdsvis ved.3-tiden, kl. 5:30 og 6:30.

Svære brandskader og stadigt evakuerede beboere
Det fremgår iøvrigt også at den stor del af opgangen og nogen lejligheder er svært brandskadet. Så vidt jeg kan regne ud er der hul i taget over opgangen, da der ingen loftarealer er på denne bygning. Det kan jeg fastslå fordi at brandfolkene ikke kunne bruge den lem der muligvis befinder sig på øverst i opgangen mellem de 2 kvistlejligheder. Da der skulle overdækkes på taget måtte de benytte den store stigevogn. Alle beboere blev også tidligere evakueret fra bygningen hvilket igen tyder på at der er så svære brandskader at ingen umiddelbart kan være der på nuværende tidspunkt.
Se også første og andet indlæg om branden i denne blog

Ingen kommentarer: