søndag den 20. februar 2005

DR og TDC udvikler ny (kulturel) musik"service"

DR Nyheder skriver at de sammen med TDC fra 1. maj vil tilbyde netradio med mulighed for download af musikken mod betaling. Der gøres meget ud af for DR's vedkommende at lancere det som værende et kulturfremstød hvilket i mine ører lyder som ren tiggergang.

Ved at indgå en 1-årig aftale med TDC om formidling og salg af musik på nettet er DR nu i stand til at tilbyde servicen allerede fra 1. maj. Danmarks Radio mener at det er vigtigt at gøre en indsats for at lancere mere dansk musik som alternativ til det meget udenlandske musik i internet-æteren.

En ny P4?
Det lyder jo i første omgang fint. Det er da en ærlig sag at ville lave en internetradio der udelukkende spiller dansk musik. Men er det P4 om igen eller hvordan skal det så lige lyde? Hvordan vil man med udelukkende dansk musik gøre sig særligt meget gældende overfor andet end danske lyttere? Det lyder jo ikke just som nogen stor bedrift i forhold til udbredelsen af dansk musik.

Kultur i min r..
DR's generaldirektør, Lars Vesterløkke, mener det er "et vigtigt kulturpolitisk modtræk til globaliseringen af musik- og radiobrancen", skriver DR Nyheder. Det er ret flotte ord og udtalelsen er tydeligvis en form for tiggergang eller skal man kalde det offentlig lobbyisme for at score nogen flere kulturkroner. Det er måske også dér DR burde være i forhold til så mange andre alternativer på medieområdet.
Mon ikke der var bedre idéer der kunne føres ud i livet for at udbrede den danske musik via internettet end det man umiddelbart kan få ud af at se på DR Nyheder's "kulturnyhed"
Ikke fordi jeg vil komme med nogen gode forslag her.... det er ikke det det drejer sig om nu :) .... det er mere fordi jeg synes at det enten er en meget dårlig måde at få kulturstøtte på, eller også er det virkeligt dårligt gennemtænkte hensigtserklæringer der ligger til grund for tiltaget.

Her er lige et uddrag af DR's artikel:

"Muligheden for at købe musik via netradioen bliver udviklet i et samarbejde mellem DR, TDC og den danske pladebranches organisation IFPI. Udviklingsaftalen ventes at få det lovlige salg af dansk musik på nettet til at vokse betydeligt. DR Netradio har over 400.000 unikke brugere hver måned"

TDC's pressemeddelelse
Ser man TDC's pressemeddelelse har det en hel anden indgangsvinkel. En meget stor del af pressemeddelelsen kredser omkring piratkopiering og kampen imod fænomenet. TDC's pressemeddelelse viser ikke ligesom DR's artikel at der overhovedet findes et kulturelt aspekt i samarbejdet. Derimod viser pressemeddelelsen nok mere at pladebranchen har dikteret en stor del af det grundlag der er for at sælge musikken online. Det viser måske også at pladebranchen kæmper en ulige kamp og i alle markedsføringsstrategier kun som bagtanke har at nedsætte antallet af piratkopier i omløb.

Kampen mod piraterne
Det er da også fint nok. Kunstnerne og dem der står bag dem skal selvfølgelig have penge for det musik de smider ud på markedet. Det er da heller ikke fair at musikken frit kopieres i det omfang som det muligvis gør. Måske er det bare på tide de vågner til dåd og finder ud af at der er sket noget siden pladebranchen virkeligt VAR pladebranchen.... men de har sovet i timen, de har ikke fattet allerede for lang tid siden at det ville blive udviklingen. Istedet for at tage kampen op har de lurepasset i mange år hvor de stort set kun har kunne finde ud af at lave Absolut Musik!

Tornerosesøvn
Havde den såkaldte pladebranche benyttet sig af alle de talenter der hele tiden har og stadig i stor grad findes i danske undergrund og havde de tænkt globalt istedet for lokalt, så havde de ikke haft den samme nedgang af indtægter som tilfældet er. Det gamle ordsprog med gyngerne og karrusellerne kan sagtens bruges i denne sammenhæng. De skulle have gjort meget andet end gået i "absolut-mode"! Selvfølgelig er der kommet lidt hist og her men de eneste der kom ud over de danske grænser skulle enten en tur over england eller også lykkedes det et lille uafhængigt pladeselskab at gøre hvad de store ikke kunne. De sov ikke i 100 år men det føles nok sådan på pengepungen.


Læs også:
TDC Pressemeddelelse
Computerworld
TV2
E-Pressen
HardwareOnline


Ingen kommentarer: