onsdag den 6. marts 2013

Betaling for nyheder



Betaling for nyheder breder sig på de store avisers hjemmesider. For kort tid siden fulgte Berlingske Tidende Jyllands-Postens eksempel. Jeg forudser at endnu flere vil følge efter.

Man kan sige meget om gratis nyheder på nettet og at der kommer mere betalt indhold er både godt og skidt.
Der er ingen tvivl om at gratis nyheder har en tendens til at skabe dovne radaktioner som bare ukritisk poster identiske nyheder fra nyhedbureauer. Det er ikke usædvanligt at se den samme nyhed på alle avisernes hjemmesider.

Gratis vs betalt
Internettet er som skabt til gratis information, da det naturligvis er svært at undgå at blive citeret andre steder selvom man tager betaling for nyhederne. Dog ser det ud til at aviserne holder de betalte nyheder tæt til kroppen og ikke engang citatretten bliver udnyttet aviser imellem. Det kunne godt se ud til at der er en aftale aviserne imellem som gør dette muligt.
Det er værd at lægge mærke til at de nyheder aviserne tager penge for er unikke og det er helt sikkert en god udvikling. Gennem alt for lang tid har aviserne næsten udelukkende benyttet sig af Ritzau, Newspaq eller andre. 
For en nyhedsjunkie som mig, er det selvfølgelig surt hvis størstedelen af nyhederne fremover koster penge. Netop fordi jeg nyder at kunne se nyheder fra mange forskellige vinkler og ikke vil bryde mig om kun at abonnere på en enkelt avis. Og Har slet ikke lyst til at betale til en hel række aviser.



Prøveperiode, løbende abonnement, biografbilletter og uigennemsigtighed
I forbindelse med dette blog indlæg ville jeg undersøge hvad det så koster at abonnere på online versionen af henholdsvis Berlingske og JP.

I første omgang kiggede jeg på Berlingske og må konstatere at priserne er uigennemsigtige. Det er nemt at finde ud af at man kan få lov at prøve fri adgang i en måned for 49 kr. Men kigger man i abonnementsvilkårene står der at man er tvunget til at tilmelde sig et løbende abonnement, hvor man sikkert automatisk bliver trukket. Det løbende abonnement skal opsiges skriftligt. Der står dog intet om beløbet efter den første måneds prøveperiode på 49 kr.

Jyllands-Posten er lidt mere klar i mælet. Det er rimeligt simpelt at finde ud af at det koster 99 kr pr/md og at man kan få 2 biografbilletter og 1 måned for 49 kr. 

Hvis man allerede abonnerer på papirversionen af de to aviser har man selvfølgelig gratis adgang til deres internet nyheder.

Store nyheder er altid gratis
Det er glædeligt at niveauet af det journalistiske arbejde løftes, når aviserne begynder at lave deres egne nyheder og det kan man da kun være glad for. På den anden side, hvis det er store nyheder er der ingen tvivl om at de vil blive tilgængelig helt gratis på den ene eller anden måde. 
Derfor tvivler jeg på at det bliver en stor indtægtskilde for aviserne, med mindre man er interesseret i mere dybdegående journalistik om forskellige emner og ikke bare er en sucker for nyheder generelt. Dog vil jeg mene at man i så fald vil foretrække en papirversion. 



 

søndag den 3. marts 2013

Kommunikationens generationskløft


Det er ikke så underligt at den ældre og yngre generation har svært ved at kommunikere eller forstå hinanden korrekt. Det danske sprog udvikler sig hele tiden og det er ganske normalt, men når ord pludselig får den helt modsatte betydning af hvad det oprindeligt var, så begynder det ikke bare at blive svært men også forvirrende.

Der er flere og flere eksempler på at ords betydning ikke er hvad det har været. Normalt oplever vi at nye ord overtager de gamle ords betydning og de gamle ord falder helt ud af sproget. Efter en tid er der simpelthen ingen der benytter dem og de vil blive udeladt i nye udgaver af ordbøger.

Indenfor de sidste 10-20 år er der tegn på at en helt ny udvikling finder sted.
I flere og flere tilfælde bliver de gamle ord ikke afløst af nye, men får istedet en anden betydning og for en dels vedkommende, den stik modsatte. Derfor bevares ordene i ordbøgerne og istedet bliver betydningen omskrevet.

Her er en række ord som pludselig har to betydninger og hvor den nye betydning er modsat af den gamle.

Forfordele
Oprindeligt betyder forfordele at 'behandle ugunstigere end andre' eller bliver 'snydt for noget i forhold til andre'
I den nye betydning er det modsat. Der betyder det at nogen har en fordel i forhold til andre.

Bjørnetjeneste
I den gamle betydning menes der at nogen 'gør en dårlig tjeneste' eller 'velment tjeneste der gør mere skade end gavn'
I den nye betydning er en bjørnetjeneste en stor tjeneste. Altså bedre end man kan forvente.

Laps (adjektiv: lapset)
Før i tiden betød en laps 'en pyntet' eller 'velklædt mand'
Idag opfattes en laps som 'en sjusket klædt mand' eller 'med lappet tøj'

Godt og vel
Hvis man før i tiden sagde 'der er godt og vel to kilo' betød det at der var mere end to kilo.
Idag betyder det at 'der er næsten to kilo'

Rimelig
Oprindeligt ville man sige at det var 'rimelig passende' og dermed mene at det acceptabelt og dog i orden.
Idag betyder det også at det er mere end passende, som eksempel i 'rimeligt sur' der betyder at man er meget sur.

Der er sikkert flere af disse eksempler i det danske sprog og der kommer helt sikkert flere. Om det så, som billedet i toppen af dette indlæg antyder, er døden for det danske sprog er selvfølgelig en overdrivelse. Sproget tager den udvikling som sproget gør og Dansk Sprognævn har valgt at lade sproget udvikle sig istedet for at fastholde de gamle betydninger. det er der helt sikkert nogen der er utilfredse med og andre hilser det velkommen.