onsdag den 31. december 2003

Den sidste dag i året

Ja, året der gik, den sætning kender vi. Den kommer hvert år og så skal vi alle i fjernsynet se hvad der er sket. Som om vi ikke kan huske det selv. Det der er værd at huske det kan vi godt huske sekv. Sådan har jeg det i hvert fald. Og hvis man alligevel ikke kan huske det er det garanteret 2talt uvæsentligt. Derfor ser jeg aldrig "året der gik" i TV.
Men jeg kan lave min egen "året der gik"
Om så andre vil synes at det er interessant, ja, det er jo op til dem. Jeg tvinger ingen til at læse det.
:-)
Mit år har været en meget confust år. Det hele startede rigtigt dårligt da jeg kom ind i 2003 med en frisk fyring fra et arbejde der havde vendt op og ned på opfattelsen af mig selv. Jeg tog jo vagtfunktionærkursus i 2002 og havde klare planer om hvad jeg ville bruge det til.
I første omgang har jeg jo den lille "drøm" at blive ministerchauffør, og jeg havde i mine planer forestillet mig at et vagtkursus ville give mig en yderligere chance for at komme i betragtning til et sådant job. Men nej,,, jeg har søgt flere gange i løbet af både 2002 og 2003 og jeg bliver aldrig indkaldt til samtale. Og den tendens har været gennemgående for hele 2003. Ikke een eneste gang er jeg blevet indkaldt til en samtale. Min ansøgning er blevet kasseret i første omgang lige meget hvad jeg har søgt og jeg har endnu ikke fundet ud af hvad der gør at jeg bliver valgt fra. De skulle bare vide hvad de går glip af!
Men jeg blev jo fyret i december 2002 efter en måneds sygdom (stress) pga mit arbejde som værditransport chauffør. Og jeg var da 2003 startede, endnu ikke kommet over det. Jeg havde selvfølgelig håbet at det hurtigt var noget der var overstået og at jeg så let som ingenting kunne få et fedt job med en nogenlunde løn. Men jeg måtte sande en anden realitet. Om jeg fatter det; NEJ!
Det endte ned at kommunen fik fat i min røv og jeg skulle først på jobsøgninskursus og derefter i jobtrænning. Men midt i perioden mellem jobansøgningkurset og jobtrænningen gik mine tænder amok i et paradontosehelvede og jeg måtte nødtvungent ansøge kommunen om enkeltydelsehjælp til at få lavet mine tænder. Det lykkedes at få dem til at betale og jeg kunne gå igang med de mange tandlægebesøg der skulle til at få renset ud i paradontosebehandlingen og udskiftningen af fortænderne i undermunden. Det var desværre pga paradontoseskaderne ikke muligt at lave en bro, så jeg måtte gå på kompromis ved at tage imod tilbuddet om at få en delprotese.
Snart var tandlægebehandlingen slut før at et nyt fysisk problem dukkede op, nemlig mit øre... og det er en ikke afsluttet historie. Sidder lige nu med kraftige smerter after 2 operationer ;./
Og jeg blev også smidt i jobtilbud aller ulønnet tvangsarbejde som jeg kalder det.
Heldigvis var lederen på det medborgerhus jeg havde valgt at arbejde på en flink fyr så han startede med at give mig ferie hvilket betød at jeg først skal starte 5. januar 2004.
Nu må vi så se om mit øre er kommet iorden til den tid. Det håber jeg; for hellere ulønnet tvangsarbejde end blomkålsøre hvilket er hvad jeg kan risikerer at få som det ser ud nu.
...ja, det var i grove træk hvad jeg er kommet ud for i dette år.... altså overvejende negative ting. På stående fod og i skrivende stund kan jeg faktisk slet ikke komme i tanke om noget fedt.... jo det skulle da lige være at jeg fik muligheden for at tage fotografier til en bog og at jeg sammen med UWB fik taget over 1000 billeder på Christianis til vores CA Foto Projekt .... og så er der selvfølgelig oz aftalen med UWB, AP og EP der går ud på at producere en CD på ½ år. Der er selvfølgelig også at jeg fik købt mig et nyt lydkort til mig selv i julegave, det er en rigtig fed ting som efterhånden var nødvendigt pga det gamle var defekt. Det er sg vigtigt med ordentlig lyd, især mest fordi at jeg er kommet ind i en god rytme med at lave musik.
...lige nu tror jeg at jeg vil stoppe denne blog for i nat og så vil jeg komme ind på lidt flere 2003-relatrede begivenheder i mit liv.

tirsdag den 30. december 2003

Nytåret nærmer sig...

Der er rush på derude i det virkelige liv sådan en dag som idag. Der er ikke grænser for hvad der bliver indkøbt. Aldrig har jeg set så mange fyldte indkøbsvogne *S*
Jo... sidste år på samme tid.
Men der er selvfølgelig også rigtigt mange der skal feste og en rigtig fest kræver selvfølgelig for det meste kæmpeindkøb.
For mit vedkommende er der ikke den store forskel på nytårsaften og alle mulige andre aftener. Selvfølgelig skal jeg have noget ekstra godt at spise og selvfølgelig skal jeg se alle de penge andre folk fyrer af op i luften hele natten *GGG* Det styrer de bare selv !
Men at de gider bruge flere hundrede måske tusinde kroner på fyrværkeri fatter jeg ikke...slet ikke når man bare skal kigge ud af vinduet eller gå ned ved en af pladserne i byen for at se det ultimative festfyrværkeri.

Øre opereret igen

Idag fik jeg opereret mit øre igen (for anden gang) Og fik også bekræftet at der ikke kan stilles nogen egentlig diagnose. En underlig situation at være i.
Det hele startede med en lille hævelse i den øverste del af det ydre øre.
Det føltes mest som en bums og jeg ville trykke den ud. Da jeg trykkede kom der en lyd som lød ligesom hvis der var kommet en hel del sekret ud. Men problemet var at der intet kom ud. Det havde åbenbart bevæget sig rundt inde i øret og dermed skabte en slags væskefyldt svulst eller byld.
Jeg stak selv hul på den første gang og det var en ren befrielse at slippe for det tryk som væsken i øret havde skabt.
Jeg troede derved at nu var problemet overstået. Men jeg måtte desværre sande at tage fejl :-(
Væsken kom igen og igen...jeg gik til lægen som gav mig pnicillin.
Efter 10 dage på penicillin slap den først fra lægens side påskrevede mængde, jeg ringede til lægen for at få forlænget recepten, men lægen mente at jeg istedet burde søge en ørespecialist. I mellemtiden havde jeg været til endnu en undersøgelse hos lægen hvor han forsøgte at stikke hul i øret uden større held. Efter 2 forsøg måtte han give op. Da jeg kom hjem efter mit lægebesøg måtte jeg endnu en gang selv gøre det for at slippe af med det ubehagelige pres som væsken i øret gav.
Da jeg kom til øre-specialisten kiggede hun på mit øre i ca 5 sekunder og jeg blev sendt på rigshospitalet. På rigshospitalet blev jeg indlagt med det samme og opereret. Jeg fik fordoblet mængden af den daglige penicillin og jeg blev derefter udskrevet.
Siden da har jeg gået på hospitalet nærved hver dag for at få det tjekket og for at få skiftet forbindingen.
Fra d. 18 til idag (eller igår faktisk) d.29.12 har jeg konstant haft dræn og det meste af tiden kompresforbinding. Men liige meget har det hjulpet.
Den "pita-brød-effekt" mit øre har fået ville ikke vokse sammen igen. Konstant ansamles væsken i øret og det får ikke mulighed for at vokse sammen.
Derfor valgte man så idag at lave endnu et snit i øret.
Det første snit jeg fik blev lavet i toppen af bruskkanten i den øverste del af øret og lægerne mener at væsken derfor ikke kan trænge ud og at det også er årsagen til at såret fortsat vokser til. Så denne gang lavede de et snit i den nederste del af hævelsen som befinder sig umiddelbart over øreindgangen.
Jeg belv bedøvet og havde derfor ingen smerter ved selve operationen, men da bedøvelsen fortog sig begyndte smerterne og jeg måtte tage meget stærke smertestillende piller for overhovedet at holde ud at være til stede.

Hvordan øret nu tér sig og om det nogensinde bliver normalt at se på er på nuværende tidspunkt umuligt at sige. Det hele startede d. 4. december og idag skriver vi d. 30. Spørgsmålet er om det kan fortsætte i lige så lang tid som det har varet indtil nu eller om det nu pga af det nye snit er i stand til at hele.
Jeg håber det bedste, for at gå på penicillinkur i en hel måned er hamrende usundt for maven og at skulle have en stor forbinding rundt om hovedet (læs turban) er det ret så meget uudholdeligt. Ind imellem føles det som det rene tortur. Men alternativet kan måske blive at en infektion får fat i brusken i øret hvilket vil ætse den og jeg vil få hvad man i gamle dage kaldte et blomkålsøre.

Der skal nok komme mere om mit øre i den nærmeste fremtid da jeg har i sinde at klage til patientklagenævnet pga af fejlbehandling fra min læges side. Og hvis jeg ender med at få varige men vil jeg ligeledes forsøge at lægge sag an mod lægen i håb om en erstatning der måske kan være et plaster på det åbne sår og måske dække udgifter til en eventuel plastisk operation.
Men mere om det på et andet tidspunkt for nu er klokken lort og jeg bliver vist meget snart nød til at prøve om jeg på trods af smerterne i mit øre er i stand til at falde i søvn.

Slut herfra for nu!

Yez.dk blog startet!

Jeg har idag startet denne blog som vil være en slags dagbog eller nyhedsspalte for yez.dk.
Så hvis man skulle have lyst til at følge lidt med hvad der sker, er det bare at klikke sig ind her og blive orienteret!