torsdag den 17. februar 2005

Hidtil største bøde for piratkopiering til italiensk DJ

En italiensk DJ skal betale 10.4 millioner kroner i bøde for at have kopieret og derefter afspillet flere tusinde musikfiler på det diskotek nær Rom. Den største bøde til en privatperson nogensinde.

IFPI (The International Federation of Phonographic Industry) oplyser at det er den største bøde nogenside givet til et enkeltindivid for ulovlig kopiering og brug af ophavsretsbekyttet musik. Politiken skriver at man ved en ransagelse fandt 500 ulovligt kopierede musikvideoer og over 2000 MP3 filer.
Samtidigt med at Politiken's artikel i starten beskriver at bøden på de 10,4 millioner kroner var for at kopiere og afspille, skrives der længere nede i artiklen:

"Alene for MP3 filerne, der var opbevaret på DJ'ens personlige computer, har han modtaget en bøde på 1.4 millioner euro«, skriver det italienske bagmandspoliti i Rieti i en pressemeddelelse onsdag."

Det er sådan set modstridende oplysninger, hvilket tvinger en til at undersøge yderligere hvis man vil vide den reelle historie.

Den reelle historie
Kigger man på IPFI's egen hjemmeside er der ingen tvivl; Bøden er for både kopiering og brug... men faktisk i omvendt rækkefølge. Det ser nemlig ud til at han kun er mistænkt for at have downloadet filerne. Hvilket igen tyder på at myndighederne i samarbejde med IFPI har kunnet bevise at han er blevet taget på fersk gerning med afspilningen af filerne.

"An Italian DJ has been fined a record €1.4 million for using hundreds of pirate music files in a well-known local nightclub near Rome. The DJ was discovered with more than 2,000 mp3 music files suspected to be illegal downloads and 500 pirated video clips"

Længere nede i artiklen kan man læse at bøden til DJ'en var et afkom af en planlagt operation mod en række radio stationer og natklubber/diskoteker.

Royalties? eller hvad?
Mon ikke også disse spillesteder har betalt hvad der svarer til KODA i Italien i henhold til hvor mange timers musik der bliver spillet i de pågældende klubber og radiostationer? Og igen; Mon de får pengene tilbage nu når det viser sig at det var ulovlig musik DJ'en spillede? Eller hvor kommer deres kompensation ind i billedet? - Det melder historien ikke noget om.
Man kan sige, hvos IFPI driver penge ind via en bøde for de musikfiler som er blevet afspillet i klubben; Så burde kunstnerne jo få den største andel da det er deres værker der er blevet misbrugt. Og hvis de får ekstra kompensation i forhold til det nævnte tilfælde, skal der vel ikke også betales "KODA" for de samme musik?

Jeg undrer mig måske også lidt over at man har valgt at lægge hele ansvaret på DJ'en, men da man kan læse et sted at de 2000 filer blev fundet på hans personlige computer er det jo nok den mest logiske årsag. Alligevel synes jeg nok at spillestedet står med en del af ansvaret! De skal ikke bilde mig ind at spillestedet slet ikke har været klar over at der blev afspillet MP3 filer på stedet.

MP3 er ingen erstatning for den ægte vare
Det er mange penge for en DJ at skulle betale, men man kan vel godt sige at han selv har været ude om det. Hvor udbredt det er at der spilles MP3 filer i DJ miljøet skal være usagt... jeg kan ikke, selvom jeg har spillet som DJ selv, ikke sige med sikkerhed hvordan det foregår rundt omkring. Men min umiddelbare viden er at man selvfølgelig skal have CD'en og hvis man bare som DJ har en smule gehør burde man heller ikke kunne stilles tilfreds med kvaliteten af MP3 filer. Samtidigt vil jeg da nok heller ikke benægte at der nok skal smutte en MP3 ind i repetoiriet engang imellem. Der er vel "hemmelige" ting som til at starte med simpelthen KUN kan anskaffes i filformat. Men det vil i det store hele også kun være en midlertidig erstatning for den ægte vare. Og det er selvfølgelig ikke noget der ville ske med store etablerede kommercielle værker, det er mere et kult fænomen og det handler om musik udgivet på små uafhængige labels... og de vil alligevel få så lille en andel af KODA-pengene at det nok for dem ikke gør den store forskel...hvis det altså er det det drejer sig om.... Muligvis vil kunstnerne ikke bryde sig om at få deres værker kopieret og det er en helt anden sag, for typisk kæmper pladeindustiren kun i begrænset grad kunstnernes interesser.

Hvad siger man i Danmark?
Jeg kiggede mig lidt omkring på nettet for at se reaktionerne på denne sag/udvikling. På piratgruppen's website fandt jeg ikke noget om det. Jeg havde nok ellers regnet med at de havde sat sådan en nyhed på forsiden for det er da nok noget man sagtens kunne forestille sig også ville blive en realitet i Danmark på et tidspunkt. Men nej, der var intet. (eller også har jeg ikke fundet det :)
KODA's hjemmeside fandt der heller intet om denne nyhed. Det ville ellers være naturligt at tro at KODA havde interesse i en historie som denne... men ej heller KODA har den i sit nyhedsarkiv.
Jeg ved ikke hvorfor de danske interessegrupper omkring ophavsret vs piratkopiering ikke viser nogen som helst interesse i denne nyhed. For man kan da næsten sige at have været hele vejen rundt hvis man også har været på antipiratgruppen's hjemmeside uden noget resultat... for billedet var det samme dér... ingenting.

Ingen kommentarer: