tirsdag den 30. oktober 2012

Ægte grådighed

Danske Bank har meldt ud at de vil fyre 2000 ansatte. Ikke fordi de er i pengenød, de har haft et overskud på 2.3 milliarder. Men deres nye strategi "New Standards" vil de gerne være blandt de bedste i norden og bedre en Nordea. Derfor vælger de at lave massefyringer.
Skærer man ind til benet og analyserer hvad der sker i Danske Bank kan min analyse kun komme frem til én ting: Ægte grådighed!


Det viser også at Danske Bank er fuldstændig ligeglad med hvordan det ser ud i det danske samfund. Først er det medansvarlige for en dyb økonomisk krise og når det danske samfund forsøger at komme på fode igen vælger de at gøre det stikmodsatte af hvad ville være bedst. det er mangel på ansvar overfor det omkringliggende samfund og det viser kapitalismens grimmeste ansigt.
Men forvent ikke at de vil skamme sig.

Kildeog her

onsdag den 24. oktober 2012

Det lavtliggende klassesamfund

Det fremgår tydeligt i denne tid at klassesamfundet starter på et meget lavt niveau. Her er ikke tale om middelklasse og overklasse men derimod underklasse og bundklasse.
Jeg tænker på den igangværende debat om de over 16.000 "doven-roberter" der er ved at miste deres dagpenge. Ok, det er lidt provokerende at kalde det doven-roberter, men havde det nu været folk på kontanthjælp der havde gået ledige i 2 år ville folk som den talentløse kuglekaster have roteret flere gange om sig selv i iver for at svine dem til i medierne end han nogensinde har drejet rundt om sin idrætsbistandshjælpsudbetaling. Glemmer man at udgifterne til dagpenge også overvejende er betalt af staten?



Det er markant som hele samfundet, ja selv højre side af regeringen, nu står i kø for at "hjælpe" de dagpengemodtagere der er ved at ryge ned i bundklasse.
Man taler også om at de 12.500 akutstillinger der bliver foretaget ved at forskelsbehandle arbejdssøgende; det er uretfærdigt overfor f.eks nyuddannede.
Ingen taler om bundklassen. Dem må der skældes ud på hvis de ikke kommer i job hurtigst muligt. Og der skal reformeres så de får færre penge. Ingen tænker på at der står tusindevis af mennesker der allerede (og måske for lang tid siden) er røget ud af dagpengesystemet, mistet hus og hjem, blevet skilt, mistet alt og mest af alt livskvalitet. Værst går det ud over folk som uheldigvis er blevet syge og ryger ind i kontanthjælpsystemet og derefter bliver sidestillet med folk der ikke gider arbejde..
Det er tilladt at glemme folk så snart de er røget i bundklassen.

Men det er måske derfor man tager de mere end 16.000 så alvorligt. Måske er det for uoverskueligt at have så mange "lovløse" Man skulle da ellers mene at det er godt der er flere man kan nedværdige offentligt, når det nu er så populært.