søndag den 7. oktober 2007

Sån' ka' det gå

Det er svært at vide hvornår man vender tilbage til sin blog, når man har så mange blogge rundt omkring som jeg har. Faktisk har jeg ikke engang tal på hvor mange blogge jeg har, men det er nok over 10.... hvis jeg tæller mine foto blogs med, så er det helt overdrevet.
Hvis man kombinerer en masse blogge med en periode med mindre skrivelyst eller mindre overskud til at skrive, så får man et resultat som på denne blog. Ser man på datoerne for dette indlæg og det foregående, så det det næsten et år siden :)
Det er jo ikke fordi der ikke er noget at skrive om, for det er der jo altid lige meget hvem man er der skulle have lyst til at skrive. Jeg kan godt have en masse på hjertet men alligevel ikke være i stand til at få det ud på skrift. Jeg synes ikke der går en dag uden at jeg analyserer eller har en mening omkring et eller andet som jeg synes er værd at skrive om. Der er altid nogle latterlige politikere der trænger til at blive skriftligt kanøflet, eller andre personligheder i det offentlige rum som dummer sig.. ja der er ligefrem et overflod af dem. Det er nu ikke alle sammen der er bogstaverne værd.

Denne blog bør måske være kendetegnende ved at det er mere personlige tanker og meninger.. eller overvejelser... mere improviseret. Jeg regner ikke med at der er så mange der læser denne blog og det jeg skriver her er sådan set ikke møntet på at der er læsere, mere en form for terapi. Jeg ved at det er sundt for sjælen at skrive det man tænker, det giver næring til ens underbevidsthed. Man kan også sige at det man skriver kommer ud af underbevidstheden og giver plads til mere (selvom jeg egentlig ikke tror på at der er begrænset kapicitet i underbevidstheden) Jeg tror nemlig at underbevidstheden virker på den måde at; de indtryk man tager til sig og kun giver en strøtanke er lageret i underbevidstheden. Der kan de blive i meget lang tid, så man er i stand til at finde dem frem på de rette tidspunkter. Når man tager dem ud af underbevidstheden skal de bearbejdes eller finpudses før de bliver audiotive. Det er noget der tager 1/100 sekund eller lignende. Hvis man tager det ud af underbevidstheden og istedet for at bruge 1/100 sekund skriver det ned... så sker der en udvidet bearbejdelse eller ligefrem en ekstra fin finpudsning. I mange tilfælde kan det blive til en udpræget analyse istedet for og give næring til helt nye tanker og overvejelser. I det hele taget er det at skrive meget sund hjernegymnastik.