lørdag den 26. marts 2005

Dumme forbrydere 6

I min serie med dumme forbrydere, er jeg kommet til afsnit seks. Denne gang om endnu en røver, men denne røver ser ikke ud til helt at have forstået bankernes åbningstider.

Mand ville røve lukket bank
TV2 Nyhederne skriver:

"En mand, der er mistænkt for at ville røve en lukket bank i Kliplev i går, er blevet varetægtsfængslet for fire uger, oplyser politiet.
Den 28-årige mand mødte op ved Sydbank i Kliplev mellem Aabenraa og Kruså lidt før klokken 11. Indefra så perso­nalet manden ruske i døren, som var låst, fordi banken endnu ikke havde åbent. Til gengæld havde han noget, der lignede et gevær, i hånden.
Da tingenes tilstand gik op for manden flygtede han i en bil, der blev stand­set af politiet efter en biljagt."
Se også "Dumme forbrydere" 1-5 i menuen til højre.

mandag den 21. marts 2005

Lene Espersen vil have elektroniske fodlænker til småkriminelle

TV2 Nyhederne kan man læse at Lene Espersen vil forsøge at få indført elektroniske fodlænker i det danske straffesystem. Unge dømt for mindre forseelser skal have mulighed for at afsone sin straf hjemme.

"Det er ikke en god idé at sætte unge i fængsel, så de må opgive deres uddannelse, praktik- eller læreplads med det resultat, at de ingenting har, når de kommer ud", siger Lene Espersen til Jyllands-Posten.
Der tegner sig et flertal i folketinget, da DF selvfølgelig er positivt indstillet.

Hvis jeg skal sige min mening om den sag, så synes jeg faktisk det er et skridt i den rette retning. Der er mange fordele ved det. Hvis man alene ser på den økonimiske side af sagen, så er der rigtigt mange penge at spare for staten. Der er ikke alle de sædvanlige udgifter der normalt følger med en hæftestraf eller en kort fængselsdom.
En anden positiv side ved at benytte elektroniske fodlænker er, at man ikke får blandet de småkriminelle sammen med de mere hardcore kriminelle, hvilket jeg er sikker på er et meget større prolem end man umiddelbart regner med. Noget der nok aldrig er lavet yndersøgelser eller statistikker om da det ville være næsten umuligt at gøre.
Sidst og ikke mindst har folk under uddannelse og ligeledes folk med arbejde mulighed for at leve et "normalt" liv imens de afsoner.. de vil nærmest bare blive udsat for en form for stuearrest.
Jeg vil for en gangs skyld byde et forslag fra den nuværende regering velkommen... hvilket jeg efterhånden synes hører til sjeldenhederne... desværre.

fredag den 18. marts 2005

Dumme forbrydere 5

I min serie af historier om forbrydere der er dummere end selv de kriminelle tillader er jeg nået til nummer fem. Denne gang handler det om hvor dumt det er at røve sig selv og tilmed derefter at købe dyre ting og rejser. Artiklen er set på DR Nyheder.

To mænd dømt for at fingere røveri
I torsdags blev 2 venner ved Østre Landsret hver idømt 2 års fængsel for et røveri mod en pengetransport som den ene var chauffør på. Røverriet blev ageret ved Lyngby Storcenter hvor udbyttet blev 1.6 millioner kroner. Politiet fik hurtigt mistanke om at der var noget i gære. Det viste sig at en del af pengene var gemt hos en ven af de to røvere og man fandt også penge andre steder under efterforskningen. Politiet kunne også fortælle at en stor del af pengene var blevet brugt på luxusgoder som B&O systemer, en rejse til Cuba, malerier og porcelæn.

Man kan om denne sag selvfølge godt sige at det lyder rimeligt typisk og jeg tror da også man roligt kan regne med at rigtigt mange røvere bliver afsløret fordi de pludseligt smider om sig med penge. Det er vel nok hvad man kan kalde for en klassisk fejl... som jeg ellers troede stod i "Røverens ABC" side 1. Men at man ligefrem begår røveri på sig selv og derefter køber dyre ting og sager... ja det giver fuld berretigelse til en spalte i Yez-DK Bloggen's "Dumme forbrydere"

Se også de øvrige afsnit i serien i menuen til højre --------->

torsdag den 17. marts 2005

Stort byggeprojekt endeligt afblæst

Det store byggeri på Krøyers Plads på Christianshavn som jeg tidligere har omtalt her i bloggen er nu afblæst FOR REAL. Denne gang ser det ikke ud til at det meget udskældte højhusprojekt ikke kommer på tale igen.

I den seneste tid har der været en hel del snak frem og tilbage om det dybt kritiserede byggeri på Christianshavn. Først var der 13-14.000 underskrifter imod projektet, indsamlet i lokalområdet. Så blev projektet kritiseret af Nostra Europa. Igår kom det så frem at bygherre og arkitekt var villige til at skære 10 meter af højden på projektet. Men det viste sig at arkitekten på ingen måder ville gå med til den løsning. Så idag blev projektet så endeligt afblæst.

Omstridt byggeri som skulle være placeret på Krøyers Plads

Personligt synes jeg det er et meget intressant projekt hvis man ser det i forhold til hvad der ellers er bygget af forfærdelige øjebæer ved havnefronten de seneste år. Jeg synes faktisk det er lidt ærgeligt at det ikke engang i København er muligt at få noget interessant byggeri. Kigger man på hele kalvebod brygge kan man faktisk undre sig ret kraftigt over hvordan de bygninger somm realkreditselskaber og hotelkæder har klasket op. Eller se Fisketorvet... grimt grimt grimt!! Hvordan kan det hænge sammen, det fatter jeg ikke.
Jeg synes Krøyers Plads ville være en klar forskønnelse af det allerede eksisterende havnemiljø. Ikke fordi jeg vil tvære den nationale stolthed ud, men kigger man på det nye operahus, så er vi ude i noget rimeligt interessant byggeri, men det blegner i forhold til Krøyer-projektet. Og det er måske lige netop dér at den egentlige årsag til den megen kritik ligger. Det ville jo ikke være passende hvis et nyt byggeri kommer til at stjæle hele billedet fra operaen.... selvom det måske ovenikøbet er et meget mere gennemført projekt, rent arkitektonisk, end hvad operahuset kan byde på. Ok, jeg vil da heller ikke sige at operaen er en øjebæ, men den har et eller andet discount image over sig. Der er ingen innovativ stil over bygningen. Jeg kommer til at tænke på DGI byen eller Fisketorvet når jeg ser operaen....det tror jeg ikke var meningen :)

Foto-blogging

En anden mulighed for at bliogge, end bare den almindelige tekstform, er foto-blogging. Der er efterhånden en del websites der tilbyder et gratis lager af fotos. Sammen med sine fotos har man en profil og forskellige muligheder. Man har også mulighed for at dane sin egen vennekreds af ligestillede.

Udformningen og brugerfladerne på disse sider variaerer meget, det samme gælder kapicitet og de øvrige muligheder som tilbydes.
Det nemmeste er nok at klikke sig ind på de forskellige websites, tilmelde sig og prøve sig frem.

Her er et lille udsnit af den slags websites:

Fotolog.net
Nok den mest simple form for foto-blogging jeg har kendskab til. På fotolog er det virkeligt begrænset hvor meget man kan. Er man ikke betalende medlem har man mulighed for at blogge ét billede om dagen. Derudover har man mulighed for at lave en liste over de favoritter man finder på systemet. Det gode ved fotolog er. at hvis man selv er flink til at besøge andres gæstebøger (gæstebogen er også en fast del af konceptet) får man meget respons og eventuelt ros for sine billeder. Altså; et meget simpelt system som er meget nemt at finde ud af og som virkeligt har begrænsede muligheder. Konceptet er på sin vis meget fedt, men desværre er der tit nogle underlige driftforstyrrelser som godt kan være lidt irreterende. Men det kan overleves :)
Se min fotolog HER

Flickr.com
Flickr er nok mest et online community baseret på fotos. Men systemet kan udemærket bruges til foto-blogging. Jeg mener også der er mulighed for at oprette en decideret foto-blog. Flickr har nogen fantastiske muligheder for at repræsentere sine fotos i katagorier og der er også stor mulighed for at danne sig et netværk. På flickr kan man lægge 10 MB fotos op om måneden, hvilket i længden kan blive til en hel del. Jeg synes at flickr er et rimeligt gennemført koncept, brugerfladen er avanceret men alligevel logisk. Flickr er en beta version og når betaversionen bliver til den "ægte vare" vil det fremover sikkert komme til at koste penge at udnytte alle de muligheder som systemet tilbyder. Hvornår betaversionen afsluttes ved jeg ikke, men en god idé er måske at tilmelde sig mens det stadig er en beta version, det kan muligvis give visse fordele?
Se min flickr HER

hi5.com
Dette er nok også mere et community end en egentlig foto-blog, men overordnet er hi5 baseret på fotos. Ligesom flickr er der rig mulighed for at skabe sig et netværk som man kan dele sine billeder med. Man har også mulighed for at blogge på hi5, her kalder man det bare en "journal", man har mulighed for at danne grupper og tilmelde sig interessegrupper, finde gamle klassekammerater og meget andet.
Se min hi5 side HER

sms.ac
det er måske ikke ligefrem en foto-blog, men jeg har alligevel valgt at omtale den i dette indlæg da det ligesom de andre sites er et netværksudvidende koncept. Istedet for at være baseret på fotos som det overordnede samlingspunkt, er sms.ac baseret på mobiltelefoner og sms. Når man registrere sig kan man blive tilmeldt forskellige sms services hvor man vil modtage sms'er med forskellige emner.... et eksempel er sladder om kendte. Tilmelder man sig sladder-sms'er modtager man dagligt tabloid nuheder om de kendte. En rimeligt ligegyldig funktion, men for nogen kan det være rimeligt sjovt. Udover at man kan modtage forskellige former for automatiserede sms tjenester kan man snde 5 sms'er om dagen til andre medlemmer af sms.ac. Man kan oprette nyhedsgrupper hvor de tilmeldte alle modtager de sms'er man udsender omkring det emne man har oprettet. Som eksempel har jeg oprettet en gruppe der hedder "Danish Electronic Underground" hvor de tilmeldte vil modtage aktuelle nyheder fra den dasnke elektroniske undergrund.... hvis jeg altså udsender nogen.
Se min sms.ac side HER

Buzznet.com
Endnu et online community som har omdrejningspunkt omkring fotos. Buzznet kalder selv sit koncept for "photocommunication" og det er lige hvad det er. Buzznet er faktisk et ret gennemført koncept og det er dejligt nemt at finde ud af. Man kan lave et ubegrænset antal albums i sit fotogalleri og indtil videre er jeg ikke stødt på nogen form for begrænsninger hvad kapicitet angår. Ligesom de andre sites jeg har nævnt er buzznet ligeledes en rig mulighed for at skabe sig et online netværk af ligestillede fotointeresserede. En fantastisk god webside.
Se min buzznet side HER

blogger.dk
Det eneste danske alternativ jeg har kendskab til. Denne danske blogger er ligesom fotolog et meget simpelt koncept og mulighederne er meget begrænset. Til gengæld er det meget nemt at finde ud af og meget nemt at komme igang med. Når man skriver i sin blog på blogger.dk har man mulighed for at uploade 1 billede til hvert indlæg. Det er en meget fin feature og konceptet og brugervenligheden er rimeligt lækkert simpelt. Jeg benytter selv blogger.dk til mine nyeste musiknyheder; altså, hvis jeg udgiver ny musik eller hvis der er andre nyheder i relation til min musik er det altså på blogger man først og fremmest finder det.
Se min danske blogger HER

Lomography.com
Dette site er nok det mest specielle af dem jeg nævner her. Brugerfladen og konceptet i sig selv ligner ikke noget af det andet som jeg har fundet frem til. Desværre er lomography meget langsomt hvilket godt kan tage broden af den største begejstring... det er virkeligt synd at det kører så sløvt, for konceptet er sjovt og der er ufatteligt mange detaljer og muligheder i systemet. Jeg har langt fra selv udnyttet systemet helt ud endnu, da jeg ikke har haft så meget tålmodighed, men alligevel vil jeg præsentere konceptet her... mest fordi det er så unikt. Hvad forskellen ellers er på lomography og de fleste andre steder jeg har nævnt her, altså bortset fra hele brugerfladen og det overordnede koncept.... ja, det må jeg være dig svar skyldig. Men tjek det ud og det kan være du finder ud af mere end hvad jeg skriver her.
Se eventuelt min lomografiske side HER

Mon du bemærket har....

Yez-dk Blog har været en anelse inaktiv i en uges tid grundet sygdom og det er selvfølgelig aldrig rart :/ Men der betyder jo labgt fra at bloggen er gået død. Nærmest tværtimod, da men skrivelyst efterhånden er meget tæt på det eksplosive punkt. At ikke skrive noget særligt igennem en periode på en uge eller mere, skaber et indelukke og en trang til at komme til orde under egne termer. Det kan godt lyde meget egoistisk.... det er det oz!

Det er jo ikke fordi at der ikke har været noget at skrive om, for det er der altid og inspiration kan man meget nemt få hvis det er det man hungrer efter. Det er forholdsvist simpelt at slå op i dagens aviser eller åbne for nyhederne det ene eller andet sted. Har man bare den mindste skrivetrang er det jo bare at komme igang med at skrive når der er noget man kommer til at tænke lidt mere over end man normalt ville gøre når man scanner overskrifter eller menusedler foran kioskerne.
Lige for tiden er det godtnok meget de samme historier der kører i ring i medierne og det er nærmest som om de står stille i deres selvskabte selvsving. Det drejer sig om politikere hvis partnere måske ikke har rent mel i posen, Det drejer sig om udviste kriminelle indvandrere. Det handler om formandsvalget i Socialdemokratiet. Der er også en del om arbejdskraft fra østeuropa som åbenbart giver smerter i den bagerste ende for visse enklaver i samfundet. Og det er selvom at der ikke er noget faktisk problem, nærmere en form for jantelov... eller forargelse. Det handler om H.C. Andersen.
Der er også lige dukket historien op om at hver tredie turist mener at København er socialt belastet. Tænk engang at man først i 2005 skulle opleve at folk uden fra andre lande end Danmark opdagede de sociale problemer vi har i København, trods vi er det land i verden der giver allermest til førtidspensionister og arbejdsøse. Men det vel nok fordi det er blevet mere normalr at tigge i København. Et fænomen som hele tiden har eksisteret men på et mere skjult niveau. Nu er det sådan at enhver som er hjemløs også med jævne mellemrum placerer sig på gade eller stræde med et stykke pap og en hat. Det var få bare ganske få år siden et særsyn. Idag er det nærmere et hverdagssyn og i takt med at danskerne har fået flere penge mellem hænderne er det også blevet både mere rentabelt for tiggerne men også mere normalt eller legalt at give penge. Jeg synes det er en anelse grotsk at folk der som minimum får 8000 kr om måneden udbetalt og som ovenikøbet ingen faste udgifter har ikke kan få det til at løbe rundt uden at tigge. Enten er der noget galt med folk eller også er der noget galt med nogen andre folk.... i samfundet.
Man kan også læse at der er en voldsom vækst i hashklubber i København. Noget politiet ellers har den modsatte opfattelse af. Politiet er nok bange for at man skal sammenkæde udviklingen med at Pusherstreet på Christiania er "lukket"
Historien om hashklubberne er på en måde en evigt tilbagevendene historie, for ligemeget hvordan politiet griber problemerne an, så ender det med at det bliver mere synligt hvor stort problemet egentligt er og det er ikke helt med i politiets plan. Det er faktisk en dødsensfarlig udvikling som for et år siden fik startskuddet ved at Pusherstreet blev lukket. Det har spredt hashen ud over hele København istedet for og iveren efter magten på markedet, chancen for at blive røvet og andre ricisi gør at der florerer mange våben og dertilhørende sorte penge i hashklubmiljøerne.

more 2 come

søndag den 13. marts 2005

Kommende film med potentiale

Jeg har fundet to film frem som jeg tror er værd at se.... de kan ses i de danske biografer i henholdsvis april og juni måned.

Hitchhikers Guide To The Galaxy

Hitchhikers guide to the galaxy

Kommer 29. april... læs om filmen på websitet.

War of the Worlds

War of the Worlds

Om denne film er der vel hller ikke så meget andet at gøre end gå til websitet og se nærmere... og ja, det ER H.G. Wells gode gamle science fiction historie i hænderne på Spielberg, Cruise og DreamWorks. Filmen har premiere 29. juni

Lyde fra rummet

Et mystisk radiosignal fra det ydre rum forvirrer for øjeblikket astronomer verden over.Man har før modtaget mystiske signaler men denne gang er det noget man aldrig har oplevet før.

Hvad det er og hvor det kommer fra er noget af det som forvirrer astronomerne. De har endnu ikke været i stand til at lokalisere hvorfra signalet kommer og typen af signal har man heller aldrig stødt på før. Det er ikke et signal der stammer fra nogle af de astronomiske fænomener vi i forevejen kender til. Sidste gang man opfangede lyde fra det ydre rum var for nogen år siden da man opfangede fem lyde af ti minutters varighed i intervaller med 17 minutters mellemrum.
Se artikel på DR Nyheder

fredag den 11. marts 2005

<< NEWTECH >> Bluetooth kontrolleret kamera til mobiltelefonen

Når man skal tage billeder med sin kameratelefon er man begrænset til det man kan se på sit display eller rettere; det som er indenfor ens synsvinkel. Med Sony Ericsson's nye Bluetooth kontrollerede kamera, ROB-1, kan men med sin mobiltelefon fjernstyre kameraet og tage billeder man ellers aldrig ville have set.

Første gang man så idégrundlaget for kamerarobotten var på Sony Ericsson's stand på den store internationale elektronik- og it-messe, CeBIT i 2003 hvor de lancerede den Bluetooth kontrollerede bil, CAR-100. Det var et simpelt, men ubrugeligt stykke legetøj til mobiltelefonen men som alligevel skabte en del opmærksomhed i pressen. CAR-100 kunne køre frem og tilbage og dreje til højre og venstre ved hjælp af mobiltelefonens nummertaster.

CAR-100
Her ses CAR-100 som blev lanceret på CeBIT 2003

Med en afstand på op til 50 meter kan man navigere ROB-1 rundt på samme måde som CAR-100 og derudover via touchscreen på enekelte af Sony Ericsson's mobiltelefon modeller (P900/P910). På mobiltelefonens display kam man så se hvad ROB-1 ser, da et streamet videosignal sendes til telefonens display. Når man tager et billede foregår det nøjagtigt som det plejer når man tager billeder med en mobiltelefon og rigelig med indbygget hukommelse gør ROB-1 i stand til at lagre billederne indtil man enten overfører dem til sin telefon via Bluetooth eller til sin PC via et USB kabel.

ROB-1
ROB-1

ROB-1's tre hjul og den kugleformede krop kombineret med nyeste kamerateknologi giver helt nye muligheder. Foruden at køre frem og tilbage og se rundt om hjørner kan kameralinsen bevæges 70 grader op og 20 grader ned. Med et meget stærkt lys indbygget kan man tilmad tage billeder i mørke områder.... har man f.eks tabt noget under sofaen eller sengen kan ROB-1 blive til nyttig hjælp.

ROB-1 forventes på markedet i tredie kvartal af 2005


Se mere HER

tirsdag den 1. marts 2005

Den gamle Nimbus

Den gamle mand havde en Nimbus motorcykel, som var meget flot. Desværre var han blevet for gammel til at køre på den, så han fik fat i barnebarnet, der kom hjem til ham for at se på den. Barnebarnet beundrede den meget, og spurgte bedstefaderen, hvordan han dog havde kunnet holde den så blank i så mange år. Bedstefaderen sagde, at det var meget nemt. Hver gang det regnede, så blev den smurt ind i vaseline, for så blev den jo vandafvisende, og så rustede den ikke. Barnebarnet lovede at gøre det samme og kørte glad hjem med den.
En dag var han ude at køre en lang tur, og sidst på eftermiddagen blev han tørstig, og kørte ind på en gård. Han bankede på, og konen på gården lukkede op.
Han syntes, at hun så godt ud, og da datteren på gården kom til, så hun endnu bedre ud. Konen spurgte om han ikke ville spise med, for de skulle lige til at sætte sig til bords. Det sagde han ja tak til, og da manden på gården kom ind, sagde han, at det var helt fint med lidt selskab, men den unge mand skulle lige vide, at de havde den regel, at den der først sagde noget, mens man spiste, skulle vaske op.
Den unge mand tænkte, at det var da ikke noget problem, for det kunne da ikke tage så lang tid at spise. Konen satte maden på bordet, og der var meget. De begyndte at spise, og inden længe var den unge mand så mæt, at han ikke kunne få en bid mere ned. Han ville dog ikke sige noget, for han havde ikke lyst til at vaske op, så han lagde hånden på konens lår. Der skete ikke noget, så han rykkede hånden længere op. Da der stadig ikke skete noget, så smed han hende op på bordet, og hun fik en ordentlig tur.
De andre spiste bare videre og konen satte sig ned på stolen igen. Han lagde så den anden hånd på datterens lår. Hun sagde ikke noget, men spiste bare løs. Han rykkede hånden længere op, men stadig ingen reaktion. Så fik hun også en tur oppe på bordet. Der var stadig ikke nogen, der sagde noget.
Så kom den unge mand til at kigge ud af vinduet, og kunne se, at det var begyndt at regne, hvorfor han stak hånden i lommen og hev vaselinen frem. Da manden så det, sprang han op fra bordet og råbte:
- Nej, nej, jeg skal nok tage opvasken!