torsdag den 10. februar 2005

Rice; en af Bush "mænd"

Den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice der har overtaget embedet efter Colin Powel og som overtager samtidigt Donald Rumsfeld's agressive politik i mellemøsten er nu ude med trusler mod Iran. Udviklingen omkring Iran ligner nu til forveksling den udvikling som skete med Irak for over 10 år siden.

USA mistænker Iran for at ville udvikle atomvåben (massødelæggelsesvåben) mens Iran hævder at deres atomanlæg udelukkende skal bruges til energi. Rice truer indirekte Iran med invasion og Iran's ledere bander og svovler.

RICE

Atomprogrammet
Hvis jeg ikke tager meget fejl, vil USA indenfor en overskuelig fremtid kræve at FN skal overvåge Iran's atomprogram. Og vi ved jo alle sammen at lige meget om man finder noget eller ej vil USA sikkert fortsat have en mistanke og hvis det passer dem vil de sikkert også gå ind i landet. Det er jo rimeligt nemt når de alligevel befinder sig i området. Samtidigt håber Rice måske. især efter Irak's valg, at det snart er tid til at trække sig ud af Irak stille og roligt. Hvad ville være mere naturligt for USA at gå ind i Irak med det samme. Det gælder om for USA at hele tiden beholde en massivt antal soldater i mellemøsten så de på den måde har kontrol over området og kan gribe ind nårsomhelst og hvorsomhelst.

Demokrati eller ej
Når USA måske øjner enden af deres tilstedeværelse i Irak, mener jeg inden for de næste 10 år, for jeg tror at et realistisk bud på hvornår de tidligst kan være ude ligger i den tidshorisont. Det er sikkert også den samme tidshorisont USA selv arbejder ud fra. De vil begynde at trække sig ud allerede om et par år når deres demokrati er blevet en mere integreret del af samfundet. Irak har aldrig haft demokrati og man indfører ikke bare demokrati overnight.
Disse tidshorisonter er stadig meget usikre og måsle kan man ovenikøbet forestille sig at der vil gå meget mere end 10 da det på ingen måder er sikkert at det nogensinde vil lykkes nogen udefra at "indføre" demokrati. Måske er befolkningen slet ikke interesseret i den slags demokrati som vi i de vestlige lande har tradition for. Det bliver nok mere ligesom i USA hvor der kun er 2 partier at stemme på og hvor man på forhånd skal være registreret som vælger for overhovedet at få ret til at stemme. Det er jo ikke den form for demokrati som vi kender fra de europæiske lande hvor flere partier pryder valglandskabet (at de så har de samme valgprogrammer er så en hel anden sag)


Ingen kommentarer: