søndag den 30. januar 2005


Blaagårds Plads Januar 2005 Posted by Hello

Analyseinstitut fortryder disposition

Som jeg skrev om tidligere idag havde direktøren for IFKA nægtet at fremlægge en rapport som Stop Nu havde bestilt. Thulstrup har nu pludseligt ændret sin beslutning og framlægger "nogen notater fra det foreløbige resultat," som han siger.

Min teori om at det kunne være en mild form for korruption holder nok ikke i længden. I hvert fald vil det ikke få noget efterspil efter analyseinstituttet har skiftet mening og afleverer rapporten.

Regeringen løj
Og hvad siger den så? Ja... det man kunne forvente; Udgifterne pr. elev er faldt med 311 kr i perioden 2002-2003. Hvilket betyder at regeringen ikke talte sandt da de sagde de ikke havde skåret ned på uddannelsesområdet men derimod påstod at de havde tilføjet penge til området.
Se artikel i Politien HER



Udemokratisk eller korruption

En undersøgelse af regeringens nedskæringer på uddannelelsesområdet bestilt og betalt af studerende og skoleelever i organisationen Stop NU bliver tilbageholdt af Institut for Konjukturanalyse (IFKA( som har lavet undersøgelsen.

Det er sket mange gange at regeringen har påstået at de har givet flere penge til uddannelses og skoleområdet, derfor ar en organisation af studerende og skoleelever bestilt, købt og betalt en undersøgelse der skulle afgøre om regeringen taler sandt. Pengene til undersøgelsen er fremskaffet ved indsamlinger blandt de studerende. Men IFKA vil ikke udlevere undersøgelsens resultat på nuværende tidspunkt da de ikke vil være brugt som et våben i valgkampen.

Thulstrup nægter
Stop Nu mener at mørklægningen er udemokaritisk, men jeg vil gå så langt at sige det ligner en mild form for korruption.
Organisationenhttp://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=231098 havde ellers ingen grund til at tro at analysefirmaet havde nogen form for politisk afhængighed da firmaet på deres hjemmeside påstår ikke at have partipolitiske holdninger eller tilhørsforhold, men Jørn Thulstrup som er direktør for IFKA lægger ikke skjul på at han er borgerlig men afviser at mørklægningen har politiske motiver og han nægter at undersøgelsen skulle være diskuteret med regeringen eller nogen af dens embedsmænd.

Jørn Thulstrup's metoder undrer den øvrige branche. Samtlige direktører som Politiken har talt med lægger afstand til Thulstrup's handlinger.

En bjørnetjeneste
Man kan undre sig over Thulstrup's disposition hvis man ser det i lyset af at han vedstår sig at være borgerlig. Umiddelbart tænker man "resultatet af analysen må da være negativ for regeringen siden han tilbageholder den". På den måde gør Thulstrup regeringen en kæmpe bjørnetjeneste. Det giver folk begrundet tvivl om hvorvidt regeringen taler sandt eller ej når de gang på gang siger at de har givet mere end de har taget på uddannelsesområdet.

Justering af loven
Hvorfor vil analysefirmaet ikke være en del af valgkampen? Er det ikke det analysefirmaer normalt tjener allerflest penge på og er det ikke i valgperioder at de er allermest aktive? Hvad er nu det for noget... mon ikke lovgivningen på området trænger til en justering når et analysefirma kan blokere for oplysninger midt i valgkampen. De burde have pligt til det, ligemeget om de er borgerlige eller ej.
Se også:
TV2
DR
Infopaq
Berlingske
JP


lørdag den 29. januar 2005

Dumme forbrydere 2

I forlængelse af mit indlæg om ualmindeligt dumme forbrydere er der lige en tilføjelse:



Narkosmugler forgivet af eget stof
Hvis man skal smugle narko, er det nok en meget god idé at sørge for at man pakker det forsvarligt ind inden man gemmer det i mavesækken.

DR Nyheder skrev:

"En litauers forsøg på at smugle kokain ind i Danmark endte i går med hans død, da en pose med 10 gram kokain gik i stykker i hans mave, oplyser Politiet.
Den 20-årige mand blev afsløret , da han ankom til lufthavnen i København fra Amsterdam og en urinprøve viste spor af kokain.
Manden indrømmede, at han havde 50 pak- ker med i alt 500 gram kokain i maven.
Han blev flyttet til Vestre Fængsel, men fik det senere dårligt, og en lægeambulance blev tilkaldt.
Den 20-årige var imidlertid død ved ankomsten til Hvidovre Hospital."


fredag den 28. januar 2005

300 kunstnere i protest mod de danske styrker i Irak

Kim Larsen, Ghita Nørby, Lars von Trier og Sebastian er nogle af de kendisser som med en avisannonce vil forsøge at presse Danmarks deltagelse i besættelsen af Irak ind i valgkampen som et vigtigt emne.

Kulturpersonlighederne vil imorgen opfordre til demostration d. 5. februar mod den danske deltagelse i besættelsen. Kunstnernes holdning ser også ud til at passe meget godt overens med den stemning der er i det danske samfund. En meningsmåling fra Ritzau viser at 53% af den danske befolkning helst så at de danske styrker trak sig ud af Irak.
Annoncen er betalt af Enhedslisten og SF.

Se artikel i Politiken


Sne i Afrika

Det er ikke i det sydlige men derimod kun i Nordafrika, så det er ikke første gang i verdenshistorie at det sker, men denne gang er det rimeligt meget. Nogen steder er der op imod 1 meter sne og vejrprofeterne lover mere sne til området.



Det er Algeriet og Marokko som har fået en ordentlig dyne på. 13 mennesker meldes omkommet og over 1000 turister er sneet inde, skriver TV2 nyhederne. Jeg selv var i Marokko og Algeriet i de første 3 uger af februar i 1981, der havde vi op til 25 grader i Marokko og ca 15 grader med masser af regnvejr i Algeriet. Sne var der kun på bjergtoppene.

torsdag den 27. januar 2005

Økologiske madvarer med giftige skruelåg

Fødevarestyrelsen har undersøgt 19 prøver af madvarer med skruelåg. De konstaterede op til 50-60% gange over grænseværdien i glas med marinedere hvidløg fra firmaerne Svansø Food og Cervera samt i økologisk jordnøddesmør fra Urtekram.

Det er specielt stofferne ESBO (epoxideret sojabønneolie) og phthalater (bruges til blødgøring af plast) der overføres til fede madvarer. Stofferne findes i pakningen og hjælper til med at låget slutter tæt.

Så tjek lige dit køleskab...

Se artikel på Berlingske HER

Hvad er Bluetooth?

"Bluetooth® er en alment tilgængelig radiofrekvens, der forbinder Bluetooth® aktiverede enheder med hinanden på afstande af op til omkring 10 meter. Med det kan du forbinde din bærbare eller håndholdte pc'er med andre bærbare pc'er, mobiltelefoner, kameraer, printere, tastaturer, højttalere og sågar en computermus og tastatur.
Hvad kan du bruge det til?
Det muliggør hurtig og nem forbindelse mellem dine Bluetooth® aktiverede enheder, idet det opretter et PAN (Personal Area Network), der sætter dig i stand til at kombinere alle dine nøglearbejdsredskaber med fuld kontorfunktionalitet. Brug af Bluetooth® "peer-to-peer"-netværk gør det muligt nemt at udveksle filer på improviserede møder, spare tid på print af dokumenter uden at skulle oprette forbindelse til et fastkoblet eller trådløst netværk. For eksempel er du lige blevet færdig med et møde på din klients kontor, og du har brug for at få udskrevet statusrapporten for øjeblikkelig handling. Ved hjælp af Bluetooth® kan du printe rapporten fra din bærbare pc ved hjælp af enhver Bluetooth® aktiveret printer, der er inden for rækkevidde, uden ledninger, uden besvær – du behøver ikke engang at flytte dig."

Bluetooth hub
Fordelen ved f.eks at investere i Logitech Bluetooth tastatur og mus er åbenlys, da hvis man har andre enheder der understøtter Bluetooth, som f.eks en mobiltelefon, fungerer det samtidigt som en Bluetooth hub til din PC. Det øjeblik at man kommer ind for rækkevidden kan man få mobiltelefonen til at tilslutte automatisk. Så hvis du skal overføre billeder eller andet til eller fra mobiltelefonen... ja, så er det bare at gøre det. Det kræver ingen anden tilslutning eller noget.
Det er en god ting hvis man har taget nogen billeder med sin mobiltelefon som man gerne vil have over på sin computer for at eksempelvis sende dem med mail eller overføre dem til en hjemmeside.

Lær mere om Bluetooth:
den officielle Bluetooth hjemmeside
Logitech Bluetooth Tastatur og Mus
HP Bluetooth trådløs printteknologi
Windows XP med Bluetooth understøttelse
Bluetoothh netværk dimser
Nokia Bluetooth

onsdag den 26. januar 2005

Dumme forbrydere

Jeg har bemærket at der er dukket en del historier op hvor en gerningsmand er blevet snuppet for en forbrydelse fordi han har været ualmindelig dum eller ubetænksom.... man kan også kalde det amatørforbrydere.

Anyway... jeg viil omtale nogen af disse dumme forbrydere løbende i denne blog.
Her er et par eksempler:



Tabte nummerplade
16. januar blev 2 mænd skudt ned da de stod og ventede på en bus ved et læskur i Haderslev. Gerningsmandens bil blev set og nummeret på nummerpladen blev set. Manden flygtede i bilen over den tyske grænse mod Østrig.

Politiken skrev:

"Manden blev pågrebet i en færdselskontrol på motorvejen ved Passau, oplyser pressetalsmand Hans Baumgartner fra politiet i Passau til Ritzau.

Betjentene blev opmærksomme på bilen, som manglede den bagerste nummerplade. Manden foreviste dansk kørekort, hvorefter de danske myndigheder blev kontaktet."



Glemte cykel
Hvis man kører på cykel som kriminel er det nok en god idé ikke at lade den stå på gerningsstedet.

Jyllands-Posten skrev:

"Den formodede gerningsmand til et groft voldtægtsforsøg i Odense i weekenden glemte sin cykel ved offeret. Og da han senere meldte den stjålet, kunne politiet ikke rigtig få tidspunktet for tyveriet til at stemme overens med mandens forklaring."


Ekspedient solgte mobiltelefoner med videotelefoni og ringede derefter til dem og onanerede
Det kan da højst være et spørgsmål om tid inden han ville være blevet afsløret da alle de krænkede kvinder havde købt mobiltelefonen det samme sted .... og af den samme ekspedient.

Jyllands-Posten skrev:
"Politiet i Hillerød har anholdt en 40-årig ekspedient, der har tilstået over 100 tilfælde af blufærdighedskrænkelse. Manden har ringet op og onaneret foran kvindelige kunder, der havde købt en video-mobiltelefon i butikken. "

Flere svin...

Jeg fandt denne lille overskrift her til morgen.... Sjovt det lige er Berlingske Tidene der skriver det



Jeg ved ikke om det er noget statistik eller noget?

tirsdag den 25. januar 2005

Nørrebrogade åbnet for trafik igen

Efter branden på Nørrebrogade har der været afspærret for alt trafik indtil kl. 13 hvoor gaden åbnede igen, men brandvæsenet arbejder stadig på huset og er faktisk til stor gene for trafikken.

...og der arbejdes Posted by Hello

Der arbejdes stadig på huset der efter branden har mistet toppen af taget. Der er stadig fare for nedfaldne tagsten der for holdes den ene halvdel af gaden stadig afspærret. Posted by Hello

Brand på Nørrebrogade...igen

Det er ikke lang tid siden at der var brand i Hotel Continentel på Nørrebrogade hvor 3 mennesker desværre døde. Nu er den gal igen, denne gang på hjørnet af Stengade. Heldigvis er det en ubeboet erhvervsejendom.

Matas på Nørrebrogade åbner ikke idag, for der er 100% sikkert en alvorlig vandskade efter solcenteret over forretningen brød i brand kl. ca. 5:30 her til morgen. Branden startede på et tidspunkt før 7:30 og var rimeligt hurtigt under kontrol
Her er et billede fra ca. kl 7:45.

Og sådan her så det ud kl. 8:20


Download video1 (5.3 mb)
Download video2 (5.3 mb)
(højreklik og gem)

Tilføjelse:
Aviserne skriver som overskrift at beboere er evakueret. Det er ganske rigtigt at nogen mennesker var placeret i en af politiets grønne busser, men så vidt jeg ved er der ikke beboet i selve huset som er i brand. Men i baggården til huset er der beboelse som nok er berørt af branden og man derfor har valgt at evakuere folk. Vinden vender mod gården og pga af den store røgudvikling har man valgt at evakuere folk fra baghuset. Det er muligvis opgangen ved siden af som er evakueret... vides ikke med sikkerhed.




Se billeder i fuld størrelse herunder




Billede fra branden på Nørrebrogade her til morgen Posted by Hello

fredag den 21. januar 2005

download "Twin Brotha" fra Octoshape Streaming Services

Nu er det muligt (ja, det har det faktisk været siden 25. oktober) at downloade mit nummer "Twin Brother" i den specielle Octoshape version. Vi har lavet en skriftlig aftale hvor de kan have mit nummer på deres website til fri download, i 6 måneder i første omgang.

Jeg lavede denne dedikerede version af nummeret i forbindelse med lanceringen af deres første beta test. Den første beta test var den spæde start på en hel masse tests som forøvrigt stadig kører. Man kan downloade deres software og deltage i testen på deres website. Hvordan teknologien helt præcist er kan jeg ikke sige, men Octoshape benytter en metode til streaming som gør at man med et forholdsvis simpelt PC setup og for rimeligt små penge er i stand til at streame lyd og billede til tusindvis af modtagere.
Man kan finde mere information på deres website.

www.octoshape.com
- pressemeddelelse med Yez - Twin Brotha (Octoshape version)
- Information omkring konceptet
- Download og deltag i testen

Byggeri på Christianshavn kritiseres

Et kæmpe byggeri på Chistianshavn som er under planlægning får nu heftig kritik fra den europæiske organisation Europa Nostra, der har Prins Henrik som præsident. I et brev til Anders Fogh Rasmussen advarer de mod at det unikke miljå på Christianshavn bliver truet.


Europa Nostra er en organisation som arbejder for bevarelsen af værdifulde bygninger og kulturmiljøer. Bag sig har Europa Nostra 200 organisationer fra europæiske lande. Byggeriet som er planlagt til at være placeret på Krøyers Plads består af flere højhuse. Et computerskabt billede af hvordan byggeriet vil se ud fra havnefronten kan ses herover.



Jeg mener ellers før at have omtalt dette byggeri i denne blog, men umiddelbart ser indlægget ud til at være forsvundet... ;o/
Til gengæld kan man se hele artiklen på politiken.dk HER

torsdag den 20. januar 2005

Gratis email med 1 terabyte kapacitet

Motorcyklist-portalen hriders.com tilbyder en gratis mail-konto med 1000 gigabyte plads. Man kan sende op til 500 mb i en vidhæftet fil. Bedst af alt...DET ER GRATIS!

Man kan undre sig over at det kan lade sig gøre at tilbyde så meget kapacitet helt gratis, men det er altså en realitet. hriders.com finanscieres i høj grad af bannereklamer. Normalt er der nok ikke mange i branchen der har specielt med tiltro til større indtjening gennem bannereklamer, men i dette tilfælde kan det alligevel godt være at der kan blive lidt afkast. hriders.com har fået 35 millioner tilmeldte brugere siden de lancerede den gratis mail konto!
Umiddelbart ser det ikke ud til at hriders.com's administratorer havde taget højde for den store tilstrømning (det er måske også ligefrem for maget forlangt) da det i første omgang var umuligt at komme ind på menupunktet "create mail account" da jeg en kort stund før dette indlæg tilmeldte mig den gratis service. Lidt efter forsvandt menupunktet simpelthen fra brugerfladen.

onsdag den 19. januar 2005

White Noise

Michael Keaton er tilbage på det store lærred med filmen "White Noise" som har premiere i de danske bigrafer d. 25. februar. Han er sammen med Chandra West og Deborah Kara Unger i et science fiction drama med omdrejningspunkt i det spirituelle/okkulte.



Handlingen

BioZonen skriver:
"Da Jonathan Rivers opdager, at at han, via et fænomen kaldet EVP, kan kommunikere med sin myrdede kone, Anna, giver hun ham en mission fra de dødes verden: Han skal forhindre andre i at blive ofre for den psykopatiske morder, der slog hende ihjel. Det er i hvert fald hvad Jonathan mener at høre…

Fænomenet Electronic Voice Phenomena kan tage flere former: Stemmer på båndoptagelser, der ikke hørtes af dem, der var til stede under optagelserne. Ansigter der pludselig toner frem, når der er ”sne” på tv-skærmen. Noget eller nogen fra det hinsides, eller…"

Links

Filmens website
BioZonen
WinAmp WHITE NOISE skin




Under Øresund Posted by Hello

Det er størrelsen på agurken...

Da der igår blev udskrevet valg var mediernes - specielt TV stationernes - valgdækning igang og allerede selvsamme dag skulle man næsten tro at det var selve valgdagen. Der er åbenbart store forventninger til befolkningens interesse. Jeg er bange for at vaælgerne bliver valgt-trætte før det overhovdet rigtigt er kommet igang.

Normalt når et valg bliver dækket af medierne i Danmark, er det stille, roligt og behersket. Først i slutningen af valgperioden bliver der skruet op for hele maskineriet. Denne gang ligner den første dag i valgperioden nærmest selve valgdagen. Løbende bliver man orienteret om de sidste opponionsundersøgelser. Det var lige før at man havde en procent indikator i bunden af skærmen.
Medierne har de seneste år udviklet en mediekultur der nærmest kun behandler een alt-over-skyggende sag af gangen. Man kan derfor tydeligt se hvordan der prioriteres. Historier som på en hvilken som helst anden dag ville være forsidehistorie kan pludseligt degraderes til en notits i sidespalten. Der er nærmest blevet evigt agurketid....

Det er kun størrelsen på agurken der gør forskellen.

tirsdag den 18. januar 2005

Erle, perle pif, paf, puf....

Det forestående valg ser ud til at blive en fejde på at overbyde hinanden. V og S valgprogrammer er stort set ens.... Så Anders og Mogens, frem med lapperne og vi ser hvem der vinder.

Det er ikke småting vi i de kommende 3 uger vil høre af løfter fra Venstre og Socialdemokatiet. Eftersom valgprogrammerne ligner hinanden til forveksling er der meget stor sandsynlighed for at der vil blive trukket en del trumfer op af ærmerne, Det vil være de løbende statistikker som kommer til at afgøre graden overbud eller forsøg på.

søndag den 16. januar 2005

Dagens eye-pop

En lidt syg historie fra en ganske almindelig mands ganske almindelige dag i sit ganske almindelige liv.

Gik seks dage med søm i hovedet



fredag den 14. januar 2005

Dagens klumme

"Pernille Rosendahl her fået så meget musikalsk medvind at hun snart ikke kan se ud af øjnene for sit pandehår"

Selvbetjening og gebyrer

Bankerne skovler penge ind på gebyrer samtidigt med at flere og flere af bankernes opgaver overtages af selvbetjening. Den mere omfattende selvbetjening skyldes ikke mindst udbredelsen af netbanker og brugen af dem.

I Børsen Online kan man idag læse at bankerne er ved at slå rekord i gebyr indtægter. Man regner med at indkomsten på gebyrer vil stige et sted mellem 2 og 17% og dermed vil bankerne i år tjene mere en rekord-året 2000 hvor bankerne på gebyrer alene fik 14 milliarder i kassen.
I sammenhold med den aktuelle debat om dankortgebyret er det jo nok ikke det bedste omdømme bankerne kan få. Det er simpelthen ved at være for tydeligt for danmarks befolkning at se at det efterhånden er ved at gå over gevind for bankerne. År efter år oplever man at bankernes indtjening bliver større og større... det er da også ok... det er jo en forretning og bankerne eksisterer kun fordi de skal genere indtjening. Men man kan sætte spørgsmål ved hvorvidt det er en fair måde at tjene penge på. Det er utilfredsstillende at forbrugerne i højere grad udfører arbejdet selv og at der samtidigt kommer flere og flere gebyrer hver gang man laver et klik med musen i sin netbank.
Det er selvfølgelig ikke den slags dagligdagsgebyrer der alene udgør den store indtjening hos bankerne. Omlægning af lån osv er nok den største post. Bankerne har i de senere år udviklet en bred vifte af nye låneformer og hvergang de introducerer en ny, skal folk have omlagt deres lån... og det tjener bankerne store formuer på.
Min mening er simpelthen at bankerne igennem de seneste 10 år har fået alt for fri hænder. Af bagvejen overtager de stille og roligt hele Danmark i ledtog med realkrieditforeningerne. Man stavnsbinder hele befolkningen uden at én eneste politiker opponerer imod det. Hvis der er nogen politikere der har den samme opfattelse som jeg, så er der langt imellem at de kommer til orde i det offentlige Danmark. Jeg synes ikke kan kunne huske at nogen har omtalt problemt igennem meget lang tid. Man kan jo nok forestille sig at enhedslisten eller måske SF kunne finde på at omtale eller kritisere udviklingen på det område, men det er åbenbart ikke så interessant at det når til medierne.
Hvor lang tid vil pengeinstitutter og kreditselskaber få lov at bondefange folk ved at lokke med mindre afdrag på skyld og på appetitvækkende låneformer? Skal vi vente til det er for sent? Der burde gøres noget. Der burde revideres i reglerne for bankforretning...en lille kartoffelkur kunne måske gøre det. Men sålænge det går godt rent økonomisk i Danmark er der ingen der rigtigt lægger mærke til det eller vil gøre noget ved det.

Se artiklen i Børsen HER

torsdag den 13. januar 2005


Behind Glass Posted by Hello

Bob Marley's lig skal graves op

Idag kan man læse at Bob Marley's enke, den forhenværende korsanger i Bob Marley and the Wailors, Rita Marley vil få gravet sin afdøde mands lig op og flytte det til Etiopien.

Bob Marley var, eller er, reaggae's gudfader og levede after rastafari religionen som har sit udspring i Etiopien hvor den afdøde kejser Haile Selassie anses for at være en gud. Efter sigende skulle det være Bob Marley's eget ønske at hans jordiske rester skulle befinde sig i Etipoien. Men det er 14 år siden at han blev begravet...altså i 1981. Hvor meget der er tilbage af hans jordiske rester kan ikke fylde meget, så det lyder ikke som nogen større operation... og de skal nok puttes i en ny kiste da træ forgår rimeligt hurtigt og kisten derfor for mange år siden har været bille og ormemad.
Bob Marley skal begraves igen på sin 60 års fødselsdag i februar.

Bob Marley's officielle website

Bob Marley Posted by Hello

onsdag den 12. januar 2005

Teleselskaberne styrer markedet med billigt producerede mobiltelefoner i elendig kvalitet

Indenfor de sidste 3-4 år er kvaliteten af mobiltelfoner blevet dårligere og dårligere i takt med at mobiltelefonselskaberne har lavet flere og flere aftaler med udbyderne af mobiltelfoni.

Efterhånden ser det ud til at mobiltelefonproducenterne basere meget af ders produktion på det fact at den nemmeste måde at sælge mobiltelefoner på, er at lave aftaler med udbyderne af mobiltelfoni. Teleselskaberne har på den måde uhensigtsmæssigt gjort standarden af mobiltelefoner væsentligt lavere. Man kan stadig godt få gode mobiltelefoner med høj standard, men de sælges jo nærmest ikke for menneskepenge. Det er ikke unormalt at en god mobiltelfon koster over 4000 kr og ser man på det i forhold hvordan priserne ellers er på teknilogi og hvordan priserne har udviklet sig er det ret overdrevet. Man kan idag nemt på en komplet PC for sølle 5000 kr. En bærbar PC koster f.eks. idag omkring 7000 kr for de billigeste modeller. For nogen år siden kostede en bærbar PC af samme kvalitet mindst det dobbelte. Men kvalitetsmobiltelefonerne er ikke faldet i pris de sidste 3-4 år. Det skyldes højst sandsynligt at mobilproducenterne har en strategi hvor man opererer med 2 kvalitetsniveauer; De billige mobiltelfoner som er skabt til at sælges i forbindelse med et abonnement. Disse mobiltelefoner er lavet af billige materialer og komponenter. De holder typisk ikke mere end garantiperioden ud og holder de længere er de rent fysisk så nedslidt at man dårligt kan være bekendt at vise dem fram. Den anden katagori af mobiltelefoner er ofte smartphones eller mere avancerede mobiltelefoner som samtidigt afspejler en innovative del af mobiltelefonproduktionen.

Nye generationer, dårligere kvalitet
Alle producenterne udvikler mange nye modeller hvert år, men der er intet nyt i dem og ligemeget hvilket fabrikat man vælger har de samme funktioner alle sammen. Elektronikken er det samme, det er stort set kun designet der afviger en anelse. Selv det nyeste skud på stammen; nemlig 3. generation af mobiltelefoner ser ud til at føre den tendens videre.
Man kan jo godt sige at det er selvsagt at udviklingen er gået den vej, når det kommer til stykket er det en kombination af kravet fra forbrugerne om billige telefoner og teleselskabernes trang til at sælge abonnementer. Det er ethvert teleselskabs drøm at kunne lokke nye kunder til i en halvt års bindingsperiode ved at "forære" dem en ny mobiltelefon. Men folk bliver nærmest snydt.

Forbrugerne er ofrene
De meget billigt producerede mobiltelefoner kan slet ikke leve op til de priser som man rent faktisk betaler for dem, hvis man sammenlægger alle de udgifter som bindingsperioden genererer. Det er faktisk meget sjældent at udgifterne i bindingsperioden er billigere end hvis man købte mobiltelefonen uden abonnement. Tager man i betragtning at kvaliteteen er under alt kritik og at det nærmest er engangstelefoner der sælges er det meget tæt på at vi har med bondefangeri at gøre. Man underminerer konkurrencen på markedet og forbrugerne får langt fra nok for deres penge.

Mit råd
Jeg har et simpelt råd; Betal hellere mere for din mobiltelefon istedet for at lade dig lokke af alle tilbuddene. Du får meget mere for pengene hvis du køber en mere avanceret telefon, betaler lidt mere for den, køber den uden abonnement og beholder dit gamle abonnement. Kun det øjeblik hvor man absolut VIL væk fra et teleselskab, måske på grund af elendig service, kan man spekulere i at få et abonnement med i købet og dermed få mobiltelefonen billigere. Problemet er bare at man meget sjældent kan få de nye avancerede mobiltelefoner med i et fordelagtigt tilbud. Og det er udelukkende fordi at min teori må være lig med realisme; Der produceres en masse billige crap-telefoner udelukkende for at teleselskaberne kan sælge abonnementer og mobilproducenternes største kunder er og bliver de største kunder.

tirsdag den 11. januar 2005

Dankortgebyrer eller ej?

Der er jo ikke nogen forbrugere der er interesseret i at betale nogensomhelst gebyrer, men som samfundet er skruet sammen ved enhver at der ikke er nogen vej udenom. Spørgsmålet er bare om gebyrerne reelle eller fair over for forbrugerne. I den aktuelle dankort sag er vi noget til smertegrænsen.

Der har gennem længere tid været en hel del debat omkring det nye chip-dankort og specielt vedrøerende gebyret på 50 øre som forretningerne kan opkræve pr. transaktion. Jeg husker tydeligt hvordan der var den samme ballade da dankortet blev lanceret. Der var også snak om at boycotte kortet og mange forretninger nægtede simpelthen at tage imod det.
Denne gang er det ikke så mget butikkerne der er utilfredse, ikke mindst fordi en stor del af dem kommer til at tjene penge på det. Og i sidste ende er det pengeinstitutterne der laver kassen, ikke mindst fordi de nye terminaler slet ikke er kommet op ret mange steder. Da bankerne slet ikke har haft de udgifter som gebyret egentligt skulle dække, er der vist heller ingen tvivl om at det er urimeligt at opkræve det. Og det er ikke fordi at bankerne har forsøgt at lægge skjul på at deres udgifter slet ikke er aktuelle endnu da de har udtalt at der vil gå en årrække inden de nye terminaler er kommet i alle butikker. Derfor er der både magnetstribe og chip i de nye kort. Størstedelen af dankortterminaler er ikke udskftet og kan derofr kun læse magnetstriben. Så i bund grund har vi fået et dankort med ringere sikkerhed indtil de nye terminaler er oppe overalt. Man betaler rent faktisk et gebyr for at få et kort med ringere sikkerhed! Ikke nok med det, er der også problemer med de nye terminaler generalt. De er simpelthen for langsomme.

Politikere enige
Idag skal partierne bag dankortforliget mødes med erhvervsminister Bendt Bendtsen for at forsøge at få suspenderet gebyret indtil at dankort og terminaler virker efter hensigten. Politikerne har åbenbart indset at de igen har givet pengeinstitutterne for frie hænder og at de igen ikke har kunnet styre det. Jeg er helt sikker på at Bendt Bendtsen går med til forslaget og at gebyret bliver fjernet med virkning fra torsdag... måske mandag. Det ser ud til at der er bred enighed blandt folketingets partier omkring en ophævelse af det urimelige dankort gebyr.

Reel medielobbyisme
For en gangs skyld kan man sige at medierne har håndteret en sag forsuftigt. Den har været ret godt belyst og alle er kommet til orde. Alle medier har belyst sagen løbende, men specielt indenfor den sidste uges tid er det efterhånden gjort helt klart at pengeinstitutterne har været lidt for hurtige ude med at opkræve gebyret. Det nye dankort er blevet presset ned over hovedet på forbrugerne, man har ikke haft mulighed for at vælge det fra...selvom teknikken bag slet ikke har været på plads. Pengeinstitutterne står fast på deres krav og kan på ingen måder indse at det ikke er rimeligt, men det er vel også deres arbejde. De skal tjene penge og det er de dygtige til, men denne gang var de ikke særligt dygtige. Den medielobbyisme som politikerne har været åbne modtagere af den seneste tid i debatten om dankortet har været til alles bedste...altså lige pånær bankerne. Jeg mener at det i denne sag er godt at medierne har åbnet politikernes øjne for de problemer der er. Det er ikke sikkert de nogensinde havde opdaget det hvis det ikke var blevet eksponeret så kraftigt. Jeg synes ikke at politikere skal agere efter stemningen i medierne og på den måde være marionetdukker. Engang imellem er det derimod mediernes pligt at gøre opmærksom på når der foregår noget utiltænkt, for selvfølgelig har politikerne sovet i timerne der de gav bankerne tilladelse til at opkræve et gebyr for ingenting til gengæld.

Over 2000 kr ekstra i kassen
Et sidste aspekt af denne gebyrsag er også problematikken omkring at mindre forretninger ikke ikke skal betale gebyr. En butik skal først betale gebyrer hvis antallet af transaktioner overstiger 5000. Men de små forretninger kan opkræve gebyret alligevel. På den måde tjener de amå forretninger 50 øre pr dankort transkaktion som for de flestes vedkommende er lige i foret, da de aldrig når 5000 transaktioner. Det er et rigtigt stort irretationsmoment for den enkelte forbruger og kan i sidste ende betyde et væsentligt fald af transaktioner generelt. Jeg kan selvfølgeligt godt se at de bliver nød til at opkræve det HVIS de skulle få mere end 5000 på et år, men for manges vedkommende ved de udemærket godt at de aldrig vil komme derop. Havde man været lidt kløgtigere i pengeinstitutterne havde man lavet reglerne således at man foretof et skøn på baggrund af tidligere års tal og på forhånd ikke opkrævede gebyr hvis der har været et pænt stykke under 5000 transaktioner inden for det sidste års tid. Men man har åbenbart ment at sikkerheden for at der ikke blev bøvl når pengene skulle indkræves hos de erhvervsdrivende var vigtigere end forbrugernes ret til kun at betale rimelige gebyrer.
Hvis en forretning holder sig lige under de 5000 transaktioner, altså 4999, så er der gået 2499, 50 kr ekstra i kassen på et år uden at de skal gøre meget andet end at skrive et skilt. Det er ikke i sig selv ret mange penge, men hvis man tænker på hvor meget de stjæler fra forbrugerne på den måde samlet er det nok alligevel et betragteligt beløb. Hvis der eksempelvis er 1000 små forretninger i Danmark (tallet er garanteret meget støøre) betyder det at der ryger ca. 1,7 millioner kroner lige ud af forbrugernes lommer.



mandag den 10. januar 2005

Så er der gang i det online musiksalg

For første gang nogensinde er der blevet solgt flere musikstykker via nettet end der er blevet solgt singler. Pladeselskaberne har ellers brokket sig godt de seneste par år.... nu ser det ud til at der er en ny tendens i sigte.

Tallene
CD-salget er stigende overalt. F.eks. er der i USA solgt 1,6 procent flere albums end for et år siden, ialt er der solgt 666,7 millioner album. Ligeledes er det gået i England, hvor stigningen lød på 2,3 procent, ialt 1634 millioner album.
Men singlemarkedet er stadig på vej nedaf.

Online salg
Det ser ud til at meget af salget er gået direkte til det online musikmarked som bliver større og større for hver dag der går. Der er ingen tvivl om at fremtidens musiksalg i overvejende grad vil foregå over nettet. Dette skyldes ikke mindst udbredelsen af transportable MP3 afspillere som har været ude for at kæmpe boom i sidste halvår af 2004.
Musikindustrien har ellers beskyldt ulovligt download af musik for at være årsagen til nedgangen i musiksalg. Men det kan da godt se ud til at det mere har været et spørgsmål om hvor nemt det har været at hente ulovlige MP3 filer i forhold til muligheden for at købe lovligt musik over nettet.

MP3 afspillere gør den store forskel
Måske er det på tide at det går op for musikindustrien at folk gerne vil købe lovlig musik... hvis de altså bare har muligheden for det. CD'en er måske stille og roligt ved at gå af mode. Det er jo oz latterligt at kunne have 11-13 numre på en CD når man kan have 1000 numre i en lille bitte MP3 afspiller som kan tilsluttes til nettet når man skal have ny musik iden. Desværre for musikindustrien har de ikke været ret langt fremme i skoene når det gælder initiativer på det område, hvilket har resulteret i at det ikke er dem der sidder på markedet, men alle mulige andre firmaer...som f.eks. Macintosh. Selvfølgelig er det musikindustriens producerede musik som sælges vis de mange nye tjenester, så de scorer nok kassen i sidste ende alligevel.

Læs mere HER


søndag den 9. januar 2005


Nicté in the pulp Posted by Hello

Når arkitekturen går over gevind

De forenede Arabiske Emirater's hovedstad har projekteret en bygning som bliver verdens højeste bygning. Selvom man ikke som på Manhatten er tvunget til at bygge opad på grund af pladsmangel, vil man i Dubai bygge denne gigantiske bygning alene for at have et varetegn eller et ikon for byen.

På nuværende tidspunkt er Taipeh 101 i Taiwan verdens højeste bygning... Det nye varetegn for Dubai vil være 300 meter højere og mere end dobbelt så højt som New York's højeste bygning på nuværende tidspunkt, nemlig Empire State Building, som er 381 meter.

Folkene bag bygningsværket vil ved at lave et ekstra kraftigt fundament og med i det hele taget ekstra holdbar kvalitet sikrer at bygningen i fremtiden forbliver verdens højeste. Hvis det skulle være nødvendigt vil man kunne bygge ekstra etager på, så man tilsidst kan nå en højde af maximum 950 meter.

Denne teskst er lånt fra berlingske.dk:
"Det blev den multinationale sydkoreanske koncern Samsung, der vandt kontrakten på Burj Dubai's opførelse - angiveligt foran bl.a. The BinLadenGroup, et stort entreprenørfirma, der ejes af familiemedlemmer til Osama Bin Laden. Men det er det hæderkronede Chicagobaserede arkitektfirma Skidmore, Owings & Merrill, der bl.a. stod bag det geometriske vidunder, Guggenheimmuseet i Bilbao, som er mastermind bag bygningens slanke, tresidede design."

Se hele artiklen HER
Link til byggeriets hjemmeside HER
Entrepenørens hjemmeside HER

lørdag den 8. januar 2005

DVD-krigen måske afgjort

Jeg har fulgt denne krig over det fremtidige DVD format og efterhånden er der ved at tegne sig en sikker vinder. Men eftersom Sony i sin tid tabte krigen om video formatet (VHS/Betamax) så kan man måske godt unde dem at få en finger med i spillet denne gang.

I denne omgang af den store DVD krig er det nu spilindustrien der melder sig på banen, To af de største producenter af computerspil, nemlig Eletronic Arts og Vivendi, har tilkendegivet at de vil benytte sig af Sony's Blu-ray i forhold til Toshiba's HD DVD.
Det eneste betænkelige ved at Sony indtil videre ser ud til at vinde krigen, er at Sony altid forsøge at lave patenter... det har jeg forøvrigt nævnt i DETTE tidligere indlæg i denne Blog.

Se mine øvrige Blog indlæg om dette emne herunder:
05.12.04 - "Dagens overskrifter/Krig om nyt DVD format"
12.12.04 - "DVD Krigen fortsætter..."
04.01.05 - "Nyeste tiltag i DVD krigen"

fredag den 7. januar 2005

Fremtidens computer II

Som en fortsættelse af mit indlæg fra d. 13.11.04 som kan ses HERkan jeg nu fortælle at Bill Gates åbenbart har samme fremtidsvision som jeg. På verdens største elektronikmesse CES der blev afholdt i Las Vegas onsdag talte Microsoft's stifter om hans tro på sammensmaltningen af diverse medier (TV, MP3-, DVD-. CD-afspiller, Radio, mobiltelefon, spilkonsol og computer o.m.a) til eet apparat som ganske diskret kan stå i stuen.

Hr Gates skulle i den sammenhæng demonstrere hvorledes man med en fjernbetjening i fremttiden vil kunne styre det hele fra lænestolen, men desværre gik det lidt i fisk for verdens rigeste mand. Teknikken svigtede og endnu engang endte det med at blive en rimelig pinlig affære for den kendte elektroniknørd. Se eventuelt Berlingske's beskrivelse af forløbet i Las Vegas HER...for det var ikke det eneste der gik galt den dag :)
På trods af uheld... ja så har den kære Bill Gates jo ret i at fremtiden bringer en helt ny form for computer. Og som han på ikke så heldig vis forsøgte at demonstrere, så er nok alligefvel rigtigt nok at en fjernbetjening bliver "nøglen" til det nye system. Væk med musen og tastaturet. Men det vil selvfølgelig kunne tilsluttes hvis man skulle ønske det. Man kunne godt forestille sig at sådan en ting som chat communities bliver kanaler på TV'et og man derfor flytter chatten fra den hårde kontorstil ned til lænestolen og at man tager tastaturet med. Man kan forestille sig at ICQ eller MSN popper op midt i nyhederne eller midt i fredagsfilmen og at hele ens MP3 arkiv er på skærmen ved et enkelt tryk. Man kan forestille sig at bærbare MP3 afspillere med Bluetooth teknologi bliver fyldt op via den selvsamme maskine og de nyeste spil kan downloades og spilles kort efter man via TV skærmen har betalt med sit betalingskort...eller det måske er trukket direkte fra ens bredbåndsregning. Hvilket fører mig til en anden konklusion eller forudsigelse; Bredbånd som vi kender det idag vil ikke eksistere i fremtiden. Der vil komme helt nye produkter på markedet, hvor man køber det i pakker. Lidt at sammenligne med kabel-tv eller Selector teknologi. TV'et skal også skiftes ud. Der vil i fremtiden ikke være brug for tuner og højtalere på et TV. I fremtiden vil TV'et kun være en monitor og den vil forhåbentligt have en meget større refrash rate og opløsning end tilfældet idag er med fladskærme.
Denne udvikling er ikke noget der er lge om hjørnet... det har nok alligevel rimeligt lange udsigter. Jeg vil tro at før det kan komme til at fungere 100% upåklageligt er det nok nødvendigt at skifte alle de gamle langsomme kpbberledninger, som folk normalt er forbundet til via telefonnettet, til optiske kabler som har en meget bedre kapicitet og hastighed. Bare det alene er noget der kan forsinke udviklingen... ikke mindst fordi at der først virkeligt vil blive udviklet indenfor det område den dag omgivelserne er parat til at tage imos det. Der vil være nogen pioneerer som vil lancere disse systemer før...det er klart... og jeg tror da også selskaber som TDC og Canal Digital vil forsøge at benytte systmerne så hurtigt som muligt. Måske er de allerede igang med at planlægge. Man det vil blive nogen dårlige lappeløsninger som vi egentligt nok godt kunne være foruden. Næææ... de må igang med at grave optik ned i jorden så udviklingen ikke sinkes af forsigtidhed og frygt for tab.
Vi må se hvad fremtiden bringer... een ting er sikkert; Det hele vil ikke ligne det vi har idag!

Se også politiken's artikel HER

Eller JP's version HER

ComOn har ligeledes en artikel fra maj 2004 om Bill Gates vision HER

Sidst men ikke mindst er det også muligt at finde lidt mere om Microsoft's fremtidige koncepter på ders egen website HER



Her er en af de sjove...


Forældreløs babyflodhest adopteret af skildpadde

The Ugly Face Rears Up Again

Nu er debatten om statsautoriseret heroin igen kommet op til overfladen. For et par år siden sagde en ekspertgruppe klart nej til fri heroin på forsøgsbasis, den holdning er nu ændret til det modsatte.

Årsagen er, at man i Holland gennem en årrække har forsøgt sig med at uddele heroin til narkomaner og efter at resultaterne er blevet offentliggjort ser der ikke ud til at være nogen tvivl hos de danske eksperter. De Hollandske undersøgelser viser at man kan spare ca. 100.000 kr om året pr narkoman i forhold til metadonbehandling. Derudover kommer alle de sundhedsmæssige og sociale forbedringer det fører med sig. Ikke mindst spiller faldet i den narkorelaterede kriminalitet, som er drastisk, en stor rolle.... Efter de oplysninger at dømme er der vel egentlig ingen grund til ikke at gøre det.De offentlige myndigheder såsom politi og sundhedsmyndigheder, vil blive mindre belastet som et ekstra bonus og burde måske på den måde kunne udføre vigtigere opgaver end at tage sig af narkomaner.
Hvorvidt der er politisk vilje til at gennemføre den slags forsøg er nok tvivlsomt...ja, selv hvis man i første omgang tog det økonomiske aspekt som det primære. Jeg tror de danske politikere har svært ved at tage den slags beslutninger, ikke mindst fordi "det jo er så frygteligt ulovligt" Men det er endda en sandhed med modiifikationer.... sandheden er at heroin altid har været fuldt legalt, har i hvert fald været brugt ivrigt inden for medicinering i forskellige afskygninger. Modsat kan man undre sig over hvorfor et stof som canabis ikke har været brugt i lægemiddelindustrien eller været tilladt at bruge i sundhedssektoren. Egentligt er det nok af samme årsag som jeg tror de danske politikere ikke tør forsøge med fri heroin. Måske bunder det mest i omdømme, at man er bange for at tabe ansigt i forhold til f.eks Sverige og Norge som har en meget stram lovgivning i forhold til Danmark. Jeg ved det ikke... men det lyder da ret sandsynligt.

Politiken har skrevet en pæn artikel om det som kan ses HER

torsdag den 6. januar 2005

Paris Hilton design

Min datter fortalte mig at Paris Hilton designede smykker og jeg synes jeg ville se hvad det er hun laver.

Så jeg gik igang med at søge... efter at have fundet hundredevis af links til sites der gerne vil lokke folk til at betale for den latterlige sexvideo som skulle være sluppet ud, lykkedes det mig endelig at finde et reelt link. På denne side kan man skabe sig et overblik over hvad det egentligt er hun har lavet.
Umiddelbart ser det ud til at være noget billigt crap og det skulle da heller ikke undre mig at det er det. Jeg kan desværre ikke sige noget om kvaliteten, jeg kan kun sige yat designet ikke er specielt banebrydende men til tydelighed henvemnder sig til teenagere. Det er meget præget af plastiske farver og simili. Men det er vel oz meget sådan det skal være for at være smart i disse tider.
Døm selv, se Paris Hilton designer smykker HER

Tsunami Links & videos


Jeg har samlet lidt links om tsunamien i sydøstasien.

waveofdestruction.org
Cheese and Crackers
Oink
freedomforall.net
spaceref.com
videostory
waxy.org
tsunamihelp.blogspot.com
digitalglobe.com
www.crisp.nus.edu.sg
www.virginradio.co.uk



onsdag den 5. januar 2005

Tsunami video

Der er, på grund af video efterhånden er blevet hver mands eje, blevet filmet rimeligt meget fra områderne hvor tsunamien gik ind. Jeg fandt dette site som har samlet en del af videoerne.

http://athensblog.blogspot.com/2005/01/more-tsunami-video-by-country.html

Jeg synes det er vigtigt at alle har muligheden for at se hvad der egentligt skete og denne blogsite giver et seriøst billede af katastrofens omfang set med øjenvidners øjne. Der er heldigvis ikke noget direkte sygt i videoerne andet end det naturen byder på.
Jeg ved der findes en masse videoer der viser folk dø, men på denne side er der kun en enkelt som giver fornemmelsen af at det er ved at gå galt for nogen. Det ser ud til at alle mennesker man ser på videoerne også er i live bagefter.
Men alligevel er det stærke sager, så hvis man ikke er så meget for at se den slags skal man ikke klikke sig ind på siden. Dette gælder især hvis der er små børn til stede. Det er nok vigtigst at man selv kigger på på det fø'r man lader svage sjæle se det og derefter bedømmer hvor uhyggeligt det er.


Se flere links og vidoes HER

Opstramning af regler for arbejdsløse på vej

Idag skriver flere af de danske medier om hvorledes visse ledige stillinger aldrig bliver besat. En massiv kritik af denne type kan betyde at regeringen træder ind og strammer op omkrinig de gældende regler for arbejdsløse.

Hvis man kigger på arbejdsløshedslovgivningen ser man at en arbejdsløs til en hver tid har pligt til at tage relavant arbejde som de bliver tilbudt. Idag er der masser af ledige stillinger som ikke bliver besat enten fordi at lønningerne ikke passer overens med arbejdets art, skæve arbejdstider eller fordi der er for lange transporttider til og fra arbejde. Hvis jeg ikke tager meget fejl, vil regeringen i løbet af meget kort tid lave en voldsom opstramning på området. Der er allerede lovhjemmel for at fratage dagpenge eller kontanthjælp hvis en ledig ikke vil tage et arbejde de bliver tilbudt, men det bliver ikke ført ud i livet på nuværende tidspunkt. Regeringen er styret af medierne og i denne sammenhæng er det rimeligt sikkert at der vil blive gjort noget...ikke mindst fordi at regeringen er blevet kritiseret for at arbejdsløsheden er steget imens de har siddet ved magten. At stamme op ville måske give nogen bedre tal på længere sigt... vil regeringen nok tro. Personligt tror jeg ikke på at det ville flytte noget rent statistisk... der skal nok mere til end det. Men regeringen er meget glade for at overlade de dårlige statistikker til de arbejdsløses ansvar. Og hvis man kan tvinge flere mennesker i arbejde (som de rent faktisk ikke er interesseret i) så vil man gøre det. Så min spådom lyder: Inden for de næste 3 uger vil der kommer et tiltag fra regeringen hvor AF i samarbejde med kommunerne vil blive tvunget til at smide folk ud i arbejde som de faktisk ikke er interesseret i.

Se artiklen på JP online HER


Samtidigt findes der en artikel i JP hvor arbejdsgiverorganisationen HTS efterlyser mere smidighed i det offentlige, ikke mindst på børnepasningsområdet. Hvilket kan betyde at der på længere sigt vil blive arbejdet på at vuggestuer, børnehaver og fritidshjem kan have mere fleksible åbningstider..... selvom at regeringen på det punkt vil støde på en slags blokade. Især når de finder ud af at udgifterne til lønninger i forbindelse med at holde institutionerne længere åbne vil overstige de nuværende udgifter for arbejdsløse der modtager overførselsindkomster og som ikke er interesseret i de skæve arbejdstider fordi de har børn. Det vil også blive dyrt rent socialt for børnefamilierne hvis der bliver flrer der bliver pålagt arbejde med skæve arbejdstider... det kan i sidste ende måske give endnu flere udgifter hvis mange familier vil blive smadret og måske til sidst ender med at komme ud i konflikter som kan have skilsmisser og andet som det direkte resultat. Regeringen står overfor et meget stort problem her og hvordan de vil forsøge at løse det vil tiden vise. Umiddelbart tror jeg at de vil forsøge at neglisere problemet med børnepasning og i første omgang stramme op omkring de ledige... det ville være det billigeste og det ville måske pynte på statistikkerne. Jeg er bare bange for at man vil opleve en masse overgå til sygedagpenge istedet for. Det er typisk at der er meget stor sygdom blandt ledige der bliver tvunget ud i uønsket beskæftigelse...den tendens vil jo nok blive mere udbredt.

Se artiklen i JP HER

tirsdag den 4. januar 2005

Nyeste tiltag i DVD krigen

Som før nævnt er der en lille krig igang for hvilket fremtidige DVD format som vil blive enerådende. For der er ikke plads til 2.

Denne gang er det det hollandske firma Phillips der er kommet på banen med en pprototype af en DVD brænder som er i stand til at afspille og brænde med tre forskellige teknikker. Det vil da være muligt at brænde både CD, DVD og det nye Blue-ray format som Sony lancerer. Dermed viser Phillips med tydelighed at de vil støtte Sony'¨s format og ikke Toshiba's HD-DVD format.
Endnu er det kun en prototype som Phillips fremviste ved forbrugerelektronikmessen i Las Vegas, Consumer Electronics Show.

Jeg vil fortsat følge udviklingen, så man ved man skal købe i fremtiden. Det ville jo være trist at brænde inde med et system som hurtigt vil forlade markedet igen, ligesom Betamax systemet måtte gøre. Der findes sikkert stadig folk som har Betamaxbånd stående på deres hylder. Een ting er sikkert; det kommer aldrig tilbage. Tværtimod er der chance for at VHS efterhånden ikke mere ville være at finde på hylderne når det gælder de nyeste film.

Se hele artiklen på politikens online avis HER

Tilbage i Bloggen

De "gode tider" er overstået. Tiden hvor man ikke skal op om morgnenen. Hvor man kan nyde sine nærmeste. Hvor man kan glædes med lys og betydningsfulde gaver..... eller noget! :)


Under alle omstændigheder er jeg tilbage i Bloggen og jeg vil følge lidt med i hvad der sker igen.

I et stykke tid har jeg haft et vågent øje med invandrer debatten i Danmark. Mest af alt har jeg observeret hvordan de danske medier har haft en kedelig tendens til at fokusere og fremlægge emnerne på en negativ måde. Jeg har observeret horledes de danske medier har udøvet en form for lobbyisme på den danske befolkning. Jeg vil hermed ikke påstå at det er med fuldt overlæg. Det er nok mere ligesom en ond cirkel der er opstået. En cirkel som er meget svær at bryde.
Medierne skal sælge nyheder, konkurrencen er stor og derfor skal der hårde overskrifter til, for at sikre den budgetterede indkomst. Befolkningen har af naturlige årsager en vis skepsis i forhold til det ukendte eller det fremmede... og det gælder i alle henseender. Medierne ved at de kan yjene penge på lige netop det fænomen. De ved at det er noget der interesserer den almene befolkning og at det også ofte er til genstand for debat. Befolkningen bliver efterhånden mere og mere "immune" overfor overskrifterne, eller de bliver mere og mere "sultne", hvilket gør at medierne på sin vis tvinges til at finde de mest fængene overskrifter eller emner. Og igen vil befolkningen have mere.... På den måde kan det gå i ring og det er det jeg er bange for er skat.
Selvfølgelig er der også mange gode rationelle historier der kommer frem. Men når man følger med i medierne hver dag kan det godt se ud til at det mest er de negative emner der fokuseres på. Jeg ved ikke om jeg har ret i den påstand, men i hvert fald har jeg tænkt mig at belyse problematikken på en mere systematisk måde fremover. Jeg har idag oprettet en ny Blog på http://i-debatdk.blogspot.com/ hvor jeg så vidt muligt vil forsøge at holde øje med de artikler jeg ser som vedrører indvandrere. Allerede idag har der været to artikler i henholdsvis Polituken og Berlingske Tidende. De er selvfølgelig bekyst på min nye Blog.
Navnet på Bloggen er "I-Debat DK" og jeg vel kommentere og linke til diverse artikler overvejende set i Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Infopaq, Urban, BT og Ekstra Bladet.
Det er også muligt for alle at kommentere mine indlæg i Bloggen.

I-Debat DK