mandag den 4. maj 2015

Når man ikke vil i regeringen

Man kan måske undre sig over når DF afviser at de vil have ministerposter efter et valg. Ser man på hvordan DF politikere gebærder sig i det offentlige rum, så giver det udmærket mening.

Det er set igen og igen at der kommer forslag eller "visioner" som de så smukt kalder det, for ikke at hænge på det hvis de skulle få mere magt i dansk politik.
Senest har integrationsordfører Marin Henriksen været på banen om de 200 flygtninge som er kommet i klemme i asylsystemet.
Han mener sagtens man kan skide på menneskerettighederne og vil gerne overveje helt at gå ud af konventioner.
Integrationsordfûhrer Martin Henriksen

Den slags udmeldinger ville aldrig se dagens lys fra et regeringsparti. Heller ikke DF. De har det hele i deres populistiske mund Grunden til de afviser at få ministerposter, er netop fordi de mener at stå stærkere når de ikke har ansvar.
Det er billigt købt og det er netop den slags der gør at DF nok er det mest ultimativt populistiske parti i Danmark.
Det er for nemt at komme med alle mulige udmeldinger som kan hente sympati hos en forholdsvis stor del af befolkningen, når man aldrig kommer til at stå til ansvar for dem.

Når Venstre går ud og omtaler Socialdemokratiets løftebrud virker det rent ud sagt latterligt at de ikke kræver mere realistiske udtalelser fra det parti som måske kan føre dem til regeringsmagten igen. Og det er jo ingen hemmelighed at DF ufravigeligt støtter Løkke som statsminister. Det er dog blevet helt åbenlyst at både Venstre og DF har sat sig selv i en klemme, der gør at de stort set er bundet på hænder og fødder. de kan ikke komme med reelle løfter eller det der ligner. Derfor kalder de det visioner, hensigter, tanker osv.