onsdag den 19. januar 2005

Det er størrelsen på agurken...

Da der igår blev udskrevet valg var mediernes - specielt TV stationernes - valgdækning igang og allerede selvsamme dag skulle man næsten tro at det var selve valgdagen. Der er åbenbart store forventninger til befolkningens interesse. Jeg er bange for at vaælgerne bliver valgt-trætte før det overhovdet rigtigt er kommet igang.

Normalt når et valg bliver dækket af medierne i Danmark, er det stille, roligt og behersket. Først i slutningen af valgperioden bliver der skruet op for hele maskineriet. Denne gang ligner den første dag i valgperioden nærmest selve valgdagen. Løbende bliver man orienteret om de sidste opponionsundersøgelser. Det var lige før at man havde en procent indikator i bunden af skærmen.
Medierne har de seneste år udviklet en mediekultur der nærmest kun behandler een alt-over-skyggende sag af gangen. Man kan derfor tydeligt se hvordan der prioriteres. Historier som på en hvilken som helst anden dag ville være forsidehistorie kan pludseligt degraderes til en notits i sidespalten. Der er nærmest blevet evigt agurketid....

Det er kun størrelsen på agurken der gør forskellen.

Ingen kommentarer: