Dankortgebyrer eller ej?

Der er jo ikke nogen forbrugere der er interesseret i at betale nogensomhelst gebyrer, men som samfundet er skruet sammen ved enhver at der ikke er nogen vej udenom. Spørgsmålet er bare om gebyrerne reelle eller fair over for forbrugerne. I den aktuelle dankort sag er vi noget til smertegrænsen.

Der har gennem længere tid været en hel del debat omkring det nye chip-dankort og specielt vedrøerende gebyret på 50 øre som forretningerne kan opkræve pr. transaktion. Jeg husker tydeligt hvordan der var den samme ballade da dankortet blev lanceret. Der var også snak om at boycotte kortet og mange forretninger nægtede simpelthen at tage imod det.
Denne gang er det ikke så mget butikkerne der er utilfredse, ikke mindst fordi en stor del af dem kommer til at tjene penge på det. Og i sidste ende er det pengeinstitutterne der laver kassen, ikke mindst fordi de nye terminaler slet ikke er kommet op ret mange steder. Da bankerne slet ikke har haft de udgifter som gebyret egentligt skulle dække, er der vist heller ingen tvivl om at det er urimeligt at opkræve det. Og det er ikke fordi at bankerne har forsøgt at lægge skjul på at deres udgifter slet ikke er aktuelle endnu da de har udtalt at der vil gå en årrække inden de nye terminaler er kommet i alle butikker. Derfor er der både magnetstribe og chip i de nye kort. Størstedelen af dankortterminaler er ikke udskftet og kan derofr kun læse magnetstriben. Så i bund grund har vi fået et dankort med ringere sikkerhed indtil de nye terminaler er oppe overalt. Man betaler rent faktisk et gebyr for at få et kort med ringere sikkerhed! Ikke nok med det, er der også problemer med de nye terminaler generalt. De er simpelthen for langsomme.

Politikere enige
Idag skal partierne bag dankortforliget mødes med erhvervsminister Bendt Bendtsen for at forsøge at få suspenderet gebyret indtil at dankort og terminaler virker efter hensigten. Politikerne har åbenbart indset at de igen har givet pengeinstitutterne for frie hænder og at de igen ikke har kunnet styre det. Jeg er helt sikker på at Bendt Bendtsen går med til forslaget og at gebyret bliver fjernet med virkning fra torsdag... måske mandag. Det ser ud til at der er bred enighed blandt folketingets partier omkring en ophævelse af det urimelige dankort gebyr.

Reel medielobbyisme
For en gangs skyld kan man sige at medierne har håndteret en sag forsuftigt. Den har været ret godt belyst og alle er kommet til orde. Alle medier har belyst sagen løbende, men specielt indenfor den sidste uges tid er det efterhånden gjort helt klart at pengeinstitutterne har været lidt for hurtige ude med at opkræve gebyret. Det nye dankort er blevet presset ned over hovedet på forbrugerne, man har ikke haft mulighed for at vælge det fra...selvom teknikken bag slet ikke har været på plads. Pengeinstitutterne står fast på deres krav og kan på ingen måder indse at det ikke er rimeligt, men det er vel også deres arbejde. De skal tjene penge og det er de dygtige til, men denne gang var de ikke særligt dygtige. Den medielobbyisme som politikerne har været åbne modtagere af den seneste tid i debatten om dankortet har været til alles bedste...altså lige pånær bankerne. Jeg mener at det i denne sag er godt at medierne har åbnet politikernes øjne for de problemer der er. Det er ikke sikkert de nogensinde havde opdaget det hvis det ikke var blevet eksponeret så kraftigt. Jeg synes ikke at politikere skal agere efter stemningen i medierne og på den måde være marionetdukker. Engang imellem er det derimod mediernes pligt at gøre opmærksom på når der foregår noget utiltænkt, for selvfølgelig har politikerne sovet i timerne der de gav bankerne tilladelse til at opkræve et gebyr for ingenting til gengæld.

Over 2000 kr ekstra i kassen
Et sidste aspekt af denne gebyrsag er også problematikken omkring at mindre forretninger ikke ikke skal betale gebyr. En butik skal først betale gebyrer hvis antallet af transaktioner overstiger 5000. Men de små forretninger kan opkræve gebyret alligevel. På den måde tjener de amå forretninger 50 øre pr dankort transkaktion som for de flestes vedkommende er lige i foret, da de aldrig når 5000 transaktioner. Det er et rigtigt stort irretationsmoment for den enkelte forbruger og kan i sidste ende betyde et væsentligt fald af transaktioner generelt. Jeg kan selvfølgeligt godt se at de bliver nød til at opkræve det HVIS de skulle få mere end 5000 på et år, men for manges vedkommende ved de udemærket godt at de aldrig vil komme derop. Havde man været lidt kløgtigere i pengeinstitutterne havde man lavet reglerne således at man foretof et skøn på baggrund af tidligere års tal og på forhånd ikke opkrævede gebyr hvis der har været et pænt stykke under 5000 transaktioner inden for det sidste års tid. Men man har åbenbart ment at sikkerheden for at der ikke blev bøvl når pengene skulle indkræves hos de erhvervsdrivende var vigtigere end forbrugernes ret til kun at betale rimelige gebyrer.
Hvis en forretning holder sig lige under de 5000 transaktioner, altså 4999, så er der gået 2499, 50 kr ekstra i kassen på et år uden at de skal gøre meget andet end at skrive et skilt. Det er ikke i sig selv ret mange penge, men hvis man tænker på hvor meget de stjæler fra forbrugerne på den måde samlet er det nok alligevel et betragteligt beløb. Hvis der eksempelvis er 1000 små forretninger i Danmark (tallet er garanteret meget støøre) betyder det at der ryger ca. 1,7 millioner kroner lige ud af forbrugernes lommer.