lørdag den 4. december 2004

MUSIKPLANETEN... sender musikken i kredsløb.

Som nogen ved og andre ikke ved er jeg involveret i det danske elektroniske undergrunds musik website; musikplaneten.dk derfor vil jeg lige slå et slag for dette fantastiske sted!.
Man skal nok på forhånd kunne lide elektronisk musik og allerbedst hvis man selv er musiker på det ene eller andet plan, for at musikplaneten for alvor fanger ens interesse. Men da alt popdance som såvel undergrundsmusik er baseret på det samme udgangspunkt; nemlig; elektroniske instrumenter og computer. Man bør under alle omstændigheder give det en chance. Der er masser af forskellige genrer og de genrer som musikken er katagoriseret udfra er meget vanskelige at definere. Så man skal ikke nødvendigvis tage stilarten for givet, der kan forefindes store variationer i opfattelsen af de forskellige stilarter (eller genrer)

Bag om musikplaneten
Går man ind bag musikplaneten ser man at det er en enkeltmandsvirksomhed. For øjeblikket kan virksomheden sagtens katagoriseres som non-profit virksomhed, da der ingen indtægter er. Musikplaneten bliver drevet udelukkende af frivillig arbejdskraft og udgifterne til hosting osv varetages udelukkende af musikplanetens ejer og idémanden bag hele projektet; Thomas Björklund. Deudover kodes og administreres musikplaneten med hjælp fra Allan Rahm, Jacob Silseth og undertegnede.

At musikplaneten er en græsrodsbevægelse kan man vist roligt sige i den mest bogstavelige forstand. Alene drevet af kærligheden til den elektroniske musik og samtidigt kampen for at kunstnere skal have ret til at forære sin musik væk gratis over internettet uden at organisationer som f.eks koda kræver penge. Man kan derfor ikke være kodaregistreret hvis man skal have sin musik liggende på musikplaneten. Alle kunstnere som tilmelder sig musikplaneten og uploader musik, skal først underskrive en disclaimer som frem- og tilbagesendes. På den måde kan musikplaneten sikre sig imod at blive retsforfulgt hvis nogen skulle indsende koda registreret materiale.

Musikplaneten og dens befolkning
Musikplaneten har for relativ kort tid siden lanceret helt ny brugerflade og har fået forøget sin download hastighed med, i nogen tilfælde, 300 gange oprindelig hastighed. Udover at være tilmeldt som musiker kan man også tilmeldes som almindelig bruger. Som almindelig bruger har man mulighed for at deltage i musikplanetens forum hvor man kan snakke om musik, få gode råd eller give gode råd bort. Man kan købe sælge musikudstyr og i det hele taget skabe kontakt til hele musikplanetens befolkning. Udover muligheden for at deltage aktivt i forumet er der også et internt mailsystem hvor man kan skrive sammen med andre brugere og selvfølgelig med kunstnerne selv.
Man behøver ikke være tilmeldt musikpålaneten for at downloade musik aller rate det. Musikplaneten har et rigtigt godt rating system hvor man kan give 1-6 stjerner og god konstruktiv kritik til de enkelte numre. Rating systemet er en god måde hvorpå kustnerne kan få feedback på det de laver og på den måde udvikle sin musik. Jeg vil næsten gå så langt at påstå at man i nogen tilfælde og med den rette kritik, få indflydelse på hvordan en musiker laver sin musik. Ofte har man som musiker samme problem som en forfatter der ikke får læst korrektur på sit materiale. Der kan meget nemt opstå små fejl som kan være rigtigt ærgelige det øjeblik at udgivelsen har fundet sted. Så gør det til en fast regel at skrive et par ord hvis der er noget musik på musikplaneten som du synes rigtigt godt om.

Musikplaneten og fremtiden
Hvordan musikplaneten helt præcist vil udvikle sig er der heldigvis ingen der ved.... heldigvis; sålænge den stadig roterer .... Kun at der vil ske mere end hvad musikplaneten på nuværende tidspunkt kan præsentere indenfor rimelig kort tid. Planen er i hvert fald at der skal være en radiostream og måske vil musikplaneten lave sponsorlignende aftaler. Faktisk har musikplaneten allerede indgået partnerskab med webhosting firmaet Fuzion, som har sat server og god båndbredde til rådighed for en meget fordelagtig pris. Hvlket skaber basis for at man seriøst kan planlægge uden at skule skele til om sitet kan overkomme flere besøgende eller flere filoverførsler.

Jeg håber at dette indlæg i yez-dk blog kan skabe bare een ekstra besøgende på det fremragende website. Selvom du ikke er til elektronisk musik generealt skulle du måske alligevel prøve at hente et par numre. Der er meget musik der ligger i chill eller electronica genren som indeholder mere end bom-tjik-bom-tjik.

Besøg musikplaneten HER


Ingen kommentarer: