torsdag den 2. december 2004

Hurra! Bloggen er opfundet

Tænk engang... En amerikansk udgiver af ordbøger har valgt ordet "Blog" som årets ord.
...jeg synes ordet er flere år gammelt efterhånden og har da lidt svært ved at forstå hvorfor lige netop DET ord vælges som årets ord 2004. Det kan skyldes at det er nyt for mange mennesker og endda fordi der er mange mennesker der først lige er begyndt at lægge det tungen.
Faktisk takt er det kigegykdigt om det er nyt eller ej og jeg har da en vis forståekse for at man vælger at ord som det. Blogs har sikkert gjort en lille forskel i det samlede verdensbillede. Med bloggens opståen er det blevet muligt for en masse mennesker at blive deres egen avis redaktør, bogforlag... ja, sin egen forlægger. Alle der kan lide at skrive har selvfølgelig en trang til at andre skal læse det. Hvis man altså ikke bruger det udelukkende som terapi. En blog har nærmest uendelige muligheder for udfoldelse og der er stort set heller ingen grænse for design og layout. For mit eget vedkommende gider jeg ikke sætte mig så meget ind i at have en fanzy blog, jeg synes det vigtigeste er at den er nogenlunde overskuelig og ikke så meget lir. Der er nogen blogs der tenderer til at være mere hjemmesider end blogs. Hvordan bloggen er "opfundet" og hvor udviklingen startede. Men surfer man blogs, finder man hurtigt ud af at der nærmest ingen grænser er. Det vigtigeste er nu engang indholdet og den ekstra mulighed for fri information er nok den største og vigtigeste faktor. Man siger endda at weblogs har haft en reel indflydelse på for eksempel debatforløbet før det amerikanske valg. Der er bare lige den lille detalje at man på ingen måder kan finde nogen garanti for at der er nogensomhelst oprigtighed eller andhed i det man læser. Det er 100% individuelle meninger og opfattelser. Der er ingen censur og ingen redaktion der skal godkebde hvad der bliver "udgivet"
Som ganske almindelig blogbruger som jeg, har man heller ingen sikkerhed for at ens blog nogensinde bliver læst. På dan anden side har man heller ingen målgruppe ekker nogensomhelst mulighed for at vide hvem der læser den. Man kan have statistikker der viser hvor mange besøgende der har været på ens blog, men man kan ikke vide om een eneste af dem har læst eller, vigtigst af alt, forstået hvad der står.
Man har ingen forpligtelser overfor sine læsere og man kan udgive når man vil, på alle tider af døgnet og så mange gange man vil.
Blogs er den perfekte måde at formidle tanker, anskuelser eller meninger.... for man vil besidde formidler-rollen. Jeg tror at specielt personer med analytiske evner og en stærk selvstændig mening har brug for at formidle for at komme af med noget. Det er begrænset hvor mange gode anskuelser, "opdagelser" eller meninger man kan rumme. For at forevige dem, er blogs et meget værdifuldt værktøj. Men spørgsmålet er; hvem laver man bloggen for? Laver men den udelukkende for sin egen skyld eller gør man det også fordi man regner med at der er nogen der læser den? Hvis man begynder at lave blogs interaktive (altså så de besøgende kan kommentere indlæg eller andet på siden).... er det så overhovedet en blog? Er det ikke snarere et forum? Jeg synes ikke en blog skal være interaktiv og jeg holder heller ikke selv statestik. Jeg har aldrig set efter hvor mange der besøger min blog og for mit vedkommende har det egentligt heller ikke den store indflydelse på om og hvad jeg skriver. Det er klart at det er rart at tænke på hvis der var nogen der læste min blog, jeg ved at der er nogen der kigger engang imellem, men jeg tror der går ret lang tid imellem. Jeg har da også forbemmelsen af at der er nogen jeg ikke kender som en gang imellem kigger forbi. Om ikke andet så er det helt sikkert at der er nogen der surfer forbi når de sidder og surfer blogs på www.blogspot.com.
For det meste får jeg inspriation fra diverse nyhedsmedier, så jeg er for det meste lidt bagefter, men jeg forsøger at være så aktuel som muligt og jeg forsøger ligeledes at se det lidt fra en anden vinkel eller have en anden forståelse af det jeg hører/læser når jeg bliver inspireret. Ikke på den måde at jeg ligefrem sidder og leder efter noget jeg kan kritisere eller "misfortolke" Det kommer såmænd helt naturligt og ofte har jeg forud for at indlæg i min blog snakket med folk i min omgangskreds om emnet.... eller jeg har ytret min betragtning. For at vende tilbage til selve essensen af bloggen, er det en fryd for øjet at se hvor stor variation der er i blogs generelt.
Så hurra for det... og vi ses her :)

.

Ingen kommentarer: