onsdag den 15. december 2004

Dagens overskrifter


Føtex såkaldte Saga pelse VAR falske

Nu kommer det frem at de pelse som Føtex solgte i foråret alligevel ikke var ægte Saga pelse, som ellers Mr. Guldborg havde bebudet. Nu kan alle få deres penge tilbage!

Utroligt at sådan et stort firma som Dansk Supermarked A/S, som ejer Føtex, kan lave sådan en brøler.Efter sigende skulle det være leverandøren der havde givet et skriftligt bevis på at pelsene skulle være ægte Saga pelse og Føtex markedførte dem som så i stor stil. Ret pinligt, må man sige. Men sådan vil det nok altid være. For ligegyldigt om det virkelig VAR ægte Saga pelse, så ville Saga distributørerne nok gøre hvad som helst for ikke at deres navn skulle sættes i sammenhæng med et lavprisvarehus. Et godt eksempel er fornylig da H&M solgte Karl Lagerfeldt tøj.... Det kom hurtigt ned af hylderne igen.
Ærligt talt har jeg ikke den store tiltro at det vi får at vide er sandheden....
Men det vil jeg lade stå henne i det uvisse.


Ikke så meget Jubii så det gør noget

Endnu engang kan internetfirmaet Jubii præsentere et solidt underskud.

At Jubii af sine ejere Lycos fortsat får lov at eksistere kan man godt undre sig over. De kan præsentere det ene underskud efter det andet. Det hele startede ellers som en kæmpe succes, men så er det ogaå kun gået ned af bakke. Der er ikke meget, hveken Jubii eller yubbie over Jubii. De har ellers forsøgt sig med forskellige forretningsstrategier. F.eks gjorde de hvad de kunne for at lokke folk til deres gratis chat og da de havde rigtigt mange fisk i nettet kom det til at koste penge. Sjovt nok samme fremgangsmetode som man oplevede med Spamfigter... (Spamfighter er startet af selvsamme person som startede Jubii) Der har været mange tiltag fra Jubii's side, men det ser ud til at de udelukkende har gjort omkostningerne større. Derfor har de måttet fyre en masse ansatte og de har måttet flytte fra deres meget dyre lokaler i Carlsberg's gamle silo på Vesterbro til andre og meget billigere lokaler.


Jan er med på Le Mans 2005

Jeg læser idag at nu er Jan Magnussen sikret sin plads i det franske 24 timers racerløb på den berømte Le Mans bane.

Jan Magnussen, 31 år, er klar til at deltage i Le Mans efter at hans kontrakt med General Motors er blevet forlænget. Udover Le Mans skal han også deltage i langdistanceløb med Corvette samt test og udviklingsprogram for General Motors. Jeg under Jan Magnussen hvadsomhelst!! Han havde måske ikke nogen stor succes med F1, men så er det vist oz det eneste sted han ikke har haft succes når det gælder racerløb! My Man!!


Ingen kommentarer: