Så er vi sørme i det herrens år 2004 og vi overlevede endnu et år!.
I hvert fald alle os som er her endnu *S*
Der var nogen der måtte forlade dette år.
For mit vedkommende var der en enkelt. Det varheldigvis (rent egoistisk) ikke nogen jeg havde noget særligt personligt forhold til, men alligevel var det en der var tæt knyttet til en del af min familie. Der er jo altid årsager til at folk dør, men i dette tilfælde er der ingen officiel årsag og så var hun endda kun i starten af 40'erne.
Men mine tanker gåt til hendes 3 børn som desværre blev efterladt tilbage.
Det er heldigvis ikke små børn men de er heller ikke "fuldvoksne". Jo yngre man er og oplever en forælder dø, des større er afsavnet og i dette tilfælde bliver afsavnet meget stort. Det er det allerede.
Men starten på det nye år bør man ikke sørge og måske bør man heller ikke se tilbage men istedet for se fremad. Måske sætte sig ned i en stille stund og tænke over hvad man kan gøre for at dette år bliver et godt år.
Det første man kan gøre er at sætte sig nogen uofficielle mål. Det behøver ikke være noget særligt stort eller avanceret. Ganske små ting kan også gøre at ens liv føles tilfredsstillende.
Jeg vil ikke her røbe hvad mine mål for 2004 er. Er det mon så fordi jeg ikke har nogen? Nej, for det har jeg altid og som jeg siger det bør man ha'
