Idag var jeg så på hospitalet igen. Og jeg havde jp håbet at slippe for bandagen! Men nej :-/
Jeg skal mindst have kompressionen på en uge endnu.
Og lægen sagde at jeg skulle tage det stille og roligt og slappe af i minimum 14 dage da han mente jeg udviste stress symptomer. Og det kan han måske have ret i.
Det er jo heller ikke underligt når jeg ikke engang har fået stillet en diagnose. Det er dybt frustrerende at skulle rende rundt og ikke vide hvad der sker med mit øre.
At man ikke præcis ved hvad der er galt og hvad der har forårsaget komplikationen, kan ikke undgå at sætte en masse tanker igang.
Jeg tænker meget på om det er noget tilbagevendende og ikke mindst om mit øre nogensinde vil blive normalt igen.
Det er sjovt at lægen fortæller mig disse ting, for faktisk har jeg på det seneste haft nogen tydlige stress symptomer. Eller i hvert fald har jeg haft nogen fysiske reaktioner der godt kan minde om det jeg gennemgik da jeg for et års tid siden måtte stoppe med at køre værditransport fordi jeg pludseligt midlertidigt mistede synet. Det viste sig at være migræne forårsaget af stress... altså et symptom. De samme synsforstyrrelser og søvnbesvær, ømhed i kroppen og dårlig mave har jeg haft en del af her på det sidste. Så desværre kan jeg kun bekræfte lægens formodning.
Det betyder at jeg har måttet sygemelde mig og ifælge lægen skal jeg slappe af minimum 14 dage for at komme tilbage på fode.
Det er sg som om at når man får den slags at vide, så får man da først stress for alvor :-/
