Ja, det er vel overskriften for denne tid.
Er startet med at arbejde igen og alle mine projekter oveni + alle de mennesker i mit liv som jeg helst gerne vil tale med hver dag. Musikken går stille og roligt fremad... Det seneste nummer "Headroom Trouble" kommer op på musiplaneten imorgen men er at finde på latest. Oveni det er jeg oz i fuld gang med Pusher II soundtrack, der er ingen officiel deadline, så jeg ved ikke præcist hvor lang tid jeg har og det er ldt frustrrende. Man kan jo ikke bare altid lige lave musik..nogen dage er det helt umuligt og især hvis man ikke har tid til at "komme ind i sig selv" er det ret svært. Jeg synes oz at de 3 sidste numre har vist at jeg er inde i en frutreret periode. Der er ikke så forfærdeligt meget bonus i det :) Det kan endda nogen gange næsten føles som noget jeg gør af tvang; "jeg bliver nød til at lave noget på musikken" tænker jeg og måske til tider nærmest tvinger mig selv til det. Ikke fordi at musikken ligefrem bliver dårlig, men det er meget tilfældigheder der gør hvad resultatet bliver. Når jeg starter eller arbejder videre på et af de mange numre jeg er igang med på een gang ved jeg aldrig helt præcist hvor jeg er på vej hen. Det kan man heldigvis sagtens tillade sig når man spiller ofte og har rutinen på plads. Det er lidt ligesom en kunstmaler som har det på rygraden og ikke behøver forberede sig med dybe meninger...man lader det komme til sig. Samtidigt kører det jo bare den problemr når man først er kommet igang og odéerne begynder at gorme sig. For selvfølgelig er man ikke helt idéløs, der er jo altid et eller andet der ulmer eller noget der pludseligt popper op i den kreative fase.
