Ja, året der gik, den sætning kender vi. Den kommer hvert år og så skal vi alle i fjernsynet se hvad der er sket. Som om vi ikke kan huske det selv. Det der er værd at huske det kan vi godt huske sekv. Sådan har jeg det i hvert fald. Og hvis man alligevel ikke kan huske det er det garanteret 2talt uvæsentligt. Derfor ser jeg aldrig "året der gik" i TV.
Men jeg kan lave min egen "året der gik"
Om så andre vil synes at det er interessant, ja, det er jo op til dem. Jeg tvinger ingen til at læse det.
:-)
Mit år har været en meget confust år. Det hele startede rigtigt dårligt da jeg kom ind i 2003 med en frisk fyring fra et arbejde der havde vendt op og ned på opfattelsen af mig selv. Jeg tog jo vagtfunktionærkursus i 2002 og havde klare planer om hvad jeg ville bruge det til.
I første omgang har jeg jo den lille "drøm" at blive ministerchauffør, og jeg havde i mine planer forestillet mig at et vagtkursus ville give mig en yderligere chance for at komme i betragtning til et sådant job. Men nej,,, jeg har søgt flere gange i løbet af både 2002 og 2003 og jeg bliver aldrig indkaldt til samtale. Og den tendens har været gennemgående for hele 2003. Ikke een eneste gang er jeg blevet indkaldt til en samtale. Min ansøgning er blevet kasseret i første omgang lige meget hvad jeg har søgt og jeg har endnu ikke fundet ud af hvad der gør at jeg bliver valgt fra. De skulle bare vide hvad de går glip af!
Men jeg blev jo fyret i december 2002 efter en måneds sygdom (stress) pga mit arbejde som værditransport chauffør. Og jeg var da 2003 startede, endnu ikke kommet over det. Jeg havde selvfølgelig håbet at det hurtigt var noget der var overstået og at jeg så let som ingenting kunne få et fedt job med en nogenlunde løn. Men jeg måtte sande en anden realitet. Om jeg fatter det; NEJ!
Det endte ned at kommunen fik fat i min røv og jeg skulle først på jobsøgninskursus og derefter i jobtrænning. Men midt i perioden mellem jobansøgningkurset og jobtrænningen gik mine tænder amok i et paradontosehelvede og jeg måtte nødtvungent ansøge kommunen om enkeltydelsehjælp til at få lavet mine tænder. Det lykkedes at få dem til at betale og jeg kunne gå igang med de mange tandlægebesøg der skulle til at få renset ud i paradontosebehandlingen og udskiftningen af fortænderne i undermunden. Det var desværre pga paradontoseskaderne ikke muligt at lave en bro, så jeg måtte gå på kompromis ved at tage imod tilbuddet om at få en delprotese.
Snart var tandlægebehandlingen slut før at et nyt fysisk problem dukkede op, nemlig mit øre... og det er en ikke afsluttet historie. Sidder lige nu med kraftige smerter after 2 operationer ;./
Og jeg blev også smidt i jobtilbud aller ulønnet tvangsarbejde som jeg kalder det.
Heldigvis var lederen på det medborgerhus jeg havde valgt at arbejde på en flink fyr så han startede med at give mig ferie hvilket betød at jeg først skal starte 5. januar 2004.
Nu må vi så se om mit øre er kommet iorden til den tid. Det håber jeg; for hellere ulønnet tvangsarbejde end blomkålsøre hvilket er hvad jeg kan risikerer at få som det ser ud nu.
...ja, det var i grove træk hvad jeg er kommet ud for i dette år.... altså overvejende negative ting. På stående fod og i skrivende stund kan jeg faktisk slet ikke komme i tanke om noget fedt.... jo det skulle da lige være at jeg fik muligheden for at tage fotografier til en bog og at jeg sammen med UWB fik taget over 1000 billeder på Christianis til vores CA Foto Projekt .... og så er der selvfølgelig oz aftalen med UWB, AP og EP der går ud på at producere en CD på ½ år. Der er selvfølgelig også at jeg fik købt mig et nyt lydkort til mig selv i julegave, det er en rigtig fed ting som efterhånden var nødvendigt pga det gamle var defekt. Det er sg vigtigt med ordentlig lyd, især mest fordi at jeg er kommet ind i en god rytme med at lave musik.
...lige nu tror jeg at jeg vil stoppe denne blog for i nat og så vil jeg komme ind på lidt flere 2003-relatrede begivenheder i mit liv.
