søndag den 4. januar 2004

De nye regler for digital kopiering

Jeg synes lige jeg vil poste de nye regler der var gældende fra 12. december

Du må gerne:


Kopiere et værk, som ophavsmanden selv har givet tilladelse til at kopiere
Kopiere en cd og spille den til en privat fest (også hos andre)
Kopiere en cd og lytte til den på kontoret på din arbejdsplads
Kopiere en cd/dvd til bilen, sommerhuset, båden og til din discman eller mp3-afspiller
Kopiere en lånt cd/dvd, hvis kopieringen sker på et analogt medie (fx et kassettebånd)
Kopiere værker til personlig brug hentet på nettet, når værket er lagt ud med ophavsmandens samtykke
Omgå eller bryde en kode eller kryptering på fx en dvd-film, en musik-cd eller netradio i det omfang, det er nødvendigt for at kunne se filmen eller lytte til musikken privat. Det er fx ikke ulovligt, at du bryder kryptering på en dvd, hvis det er nødvendigt, for at du kan afspille dvd’en på din private pc ved hjælp af fx et Linux-styresystem
Bryde en dvd-regionskode

Du må ikke:


Kopiere en kopi af en cd/dvd, når du har fået kopien fra andre
Kopiere en original cd/dvd lånt af en ven
Kopiere en original cd/dvd lånt på biblioteket
Kopiere en original dvd lejet i en videobutik
Kopiere værker hentet på nettet, når værket er lagt ud uden ophavsmandens samtykke
Forære kopien af en cd/dvd væk
Udlåne, bytte eller sælge en kopieret cd/dvd
Sende en digital kopi via din e-mail
Bryde en kopispærring med henblik på fremstilling af en kopi af musik-cd’en eller dvd-filmen


Kilde: kulturministeriet