torsdag den 17. marts 2005

Stort byggeprojekt endeligt afblæst

Det store byggeri på Krøyers Plads på Christianshavn som jeg tidligere har omtalt her i bloggen er nu afblæst FOR REAL. Denne gang ser det ikke ud til at det meget udskældte højhusprojekt ikke kommer på tale igen.

I den seneste tid har der været en hel del snak frem og tilbage om det dybt kritiserede byggeri på Christianshavn. Først var der 13-14.000 underskrifter imod projektet, indsamlet i lokalområdet. Så blev projektet kritiseret af Nostra Europa. Igår kom det så frem at bygherre og arkitekt var villige til at skære 10 meter af højden på projektet. Men det viste sig at arkitekten på ingen måder ville gå med til den løsning. Så idag blev projektet så endeligt afblæst.

Omstridt byggeri som skulle være placeret på Krøyers Plads

Personligt synes jeg det er et meget intressant projekt hvis man ser det i forhold til hvad der ellers er bygget af forfærdelige øjebæer ved havnefronten de seneste år. Jeg synes faktisk det er lidt ærgeligt at det ikke engang i København er muligt at få noget interessant byggeri. Kigger man på hele kalvebod brygge kan man faktisk undre sig ret kraftigt over hvordan de bygninger somm realkreditselskaber og hotelkæder har klasket op. Eller se Fisketorvet... grimt grimt grimt!! Hvordan kan det hænge sammen, det fatter jeg ikke.
Jeg synes Krøyers Plads ville være en klar forskønnelse af det allerede eksisterende havnemiljø. Ikke fordi jeg vil tvære den nationale stolthed ud, men kigger man på det nye operahus, så er vi ude i noget rimeligt interessant byggeri, men det blegner i forhold til Krøyer-projektet. Og det er måske lige netop dér at den egentlige årsag til den megen kritik ligger. Det ville jo ikke være passende hvis et nyt byggeri kommer til at stjæle hele billedet fra operaen.... selvom det måske ovenikøbet er et meget mere gennemført projekt, rent arkitektonisk, end hvad operahuset kan byde på. Ok, jeg vil da heller ikke sige at operaen er en øjebæ, men den har et eller andet discount image over sig. Der er ingen innovativ stil over bygningen. Jeg kommer til at tænke på DGI byen eller Fisketorvet når jeg ser operaen....det tror jeg ikke var meningen :)

Ingen kommentarer: