torsdag den 17. marts 2005

Foto-blogging

En anden mulighed for at bliogge, end bare den almindelige tekstform, er foto-blogging. Der er efterhånden en del websites der tilbyder et gratis lager af fotos. Sammen med sine fotos har man en profil og forskellige muligheder. Man har også mulighed for at dane sin egen vennekreds af ligestillede.

Udformningen og brugerfladerne på disse sider variaerer meget, det samme gælder kapicitet og de øvrige muligheder som tilbydes.
Det nemmeste er nok at klikke sig ind på de forskellige websites, tilmelde sig og prøve sig frem.

Her er et lille udsnit af den slags websites:

Fotolog.net
Nok den mest simple form for foto-blogging jeg har kendskab til. På fotolog er det virkeligt begrænset hvor meget man kan. Er man ikke betalende medlem har man mulighed for at blogge ét billede om dagen. Derudover har man mulighed for at lave en liste over de favoritter man finder på systemet. Det gode ved fotolog er. at hvis man selv er flink til at besøge andres gæstebøger (gæstebogen er også en fast del af konceptet) får man meget respons og eventuelt ros for sine billeder. Altså; et meget simpelt system som er meget nemt at finde ud af og som virkeligt har begrænsede muligheder. Konceptet er på sin vis meget fedt, men desværre er der tit nogle underlige driftforstyrrelser som godt kan være lidt irreterende. Men det kan overleves :)
Se min fotolog HER

Flickr.com
Flickr er nok mest et online community baseret på fotos. Men systemet kan udemærket bruges til foto-blogging. Jeg mener også der er mulighed for at oprette en decideret foto-blog. Flickr har nogen fantastiske muligheder for at repræsentere sine fotos i katagorier og der er også stor mulighed for at danne sig et netværk. På flickr kan man lægge 10 MB fotos op om måneden, hvilket i længden kan blive til en hel del. Jeg synes at flickr er et rimeligt gennemført koncept, brugerfladen er avanceret men alligevel logisk. Flickr er en beta version og når betaversionen bliver til den "ægte vare" vil det fremover sikkert komme til at koste penge at udnytte alle de muligheder som systemet tilbyder. Hvornår betaversionen afsluttes ved jeg ikke, men en god idé er måske at tilmelde sig mens det stadig er en beta version, det kan muligvis give visse fordele?
Se min flickr HER

hi5.com
Dette er nok også mere et community end en egentlig foto-blog, men overordnet er hi5 baseret på fotos. Ligesom flickr er der rig mulighed for at skabe sig et netværk som man kan dele sine billeder med. Man har også mulighed for at blogge på hi5, her kalder man det bare en "journal", man har mulighed for at danne grupper og tilmelde sig interessegrupper, finde gamle klassekammerater og meget andet.
Se min hi5 side HER

sms.ac
det er måske ikke ligefrem en foto-blog, men jeg har alligevel valgt at omtale den i dette indlæg da det ligesom de andre sites er et netværksudvidende koncept. Istedet for at være baseret på fotos som det overordnede samlingspunkt, er sms.ac baseret på mobiltelefoner og sms. Når man registrere sig kan man blive tilmeldt forskellige sms services hvor man vil modtage sms'er med forskellige emner.... et eksempel er sladder om kendte. Tilmelder man sig sladder-sms'er modtager man dagligt tabloid nuheder om de kendte. En rimeligt ligegyldig funktion, men for nogen kan det være rimeligt sjovt. Udover at man kan modtage forskellige former for automatiserede sms tjenester kan man snde 5 sms'er om dagen til andre medlemmer af sms.ac. Man kan oprette nyhedsgrupper hvor de tilmeldte alle modtager de sms'er man udsender omkring det emne man har oprettet. Som eksempel har jeg oprettet en gruppe der hedder "Danish Electronic Underground" hvor de tilmeldte vil modtage aktuelle nyheder fra den dasnke elektroniske undergrund.... hvis jeg altså udsender nogen.
Se min sms.ac side HER

Buzznet.com
Endnu et online community som har omdrejningspunkt omkring fotos. Buzznet kalder selv sit koncept for "photocommunication" og det er lige hvad det er. Buzznet er faktisk et ret gennemført koncept og det er dejligt nemt at finde ud af. Man kan lave et ubegrænset antal albums i sit fotogalleri og indtil videre er jeg ikke stødt på nogen form for begrænsninger hvad kapicitet angår. Ligesom de andre sites jeg har nævnt er buzznet ligeledes en rig mulighed for at skabe sig et online netværk af ligestillede fotointeresserede. En fantastisk god webside.
Se min buzznet side HER

blogger.dk
Det eneste danske alternativ jeg har kendskab til. Denne danske blogger er ligesom fotolog et meget simpelt koncept og mulighederne er meget begrænset. Til gengæld er det meget nemt at finde ud af og meget nemt at komme igang med. Når man skriver i sin blog på blogger.dk har man mulighed for at uploade 1 billede til hvert indlæg. Det er en meget fin feature og konceptet og brugervenligheden er rimeligt lækkert simpelt. Jeg benytter selv blogger.dk til mine nyeste musiknyheder; altså, hvis jeg udgiver ny musik eller hvis der er andre nyheder i relation til min musik er det altså på blogger man først og fremmest finder det.
Se min danske blogger HER

Lomography.com
Dette site er nok det mest specielle af dem jeg nævner her. Brugerfladen og konceptet i sig selv ligner ikke noget af det andet som jeg har fundet frem til. Desværre er lomography meget langsomt hvilket godt kan tage broden af den største begejstring... det er virkeligt synd at det kører så sløvt, for konceptet er sjovt og der er ufatteligt mange detaljer og muligheder i systemet. Jeg har langt fra selv udnyttet systemet helt ud endnu, da jeg ikke har haft så meget tålmodighed, men alligevel vil jeg præsentere konceptet her... mest fordi det er så unikt. Hvad forskellen ellers er på lomography og de fleste andre steder jeg har nævnt her, altså bortset fra hele brugerfladen og det overordnede koncept.... ja, det må jeg være dig svar skyldig. Men tjek det ud og det kan være du finder ud af mere end hvad jeg skriver her.
Se eventuelt min lomografiske side HER

Ingen kommentarer: