fredag den 22. oktober 2004

Lord of the Metro Ring

Jeg ser nu i dagens netaviser at regeringen nu har besluttet at lave den næste store etape af Københavns Metro, nemlig den såkaldte "City-ring". Det er meningen at der skal være en linie der går fra Københavns Hovedbanegård til Rådhuspladsen, Christiansborg, Kongens Nytorv, Marmorkirken, Østerport, Trianglen, Rigshospitalet, Nørrebro Station, Forum og Tove Ditlevsens Plads på Vesterbro, inden ringen sluttes på Hovedbanegården. Det vil tage 12 år at bygge den og det vil koste 13 milliarder.
Ok, den nyhed er der ikke specielt meget kød på da der hele tiden har været snakket om det. Det har hele tiden kun været et spørgsmål om hvornår det blev en realitet. Man kan jo heller ikke rigtigt bruge sådan en halv metro som vi har på nuværende tidspunkt. Man regner med at der vil være 271.000 passagere hver dag på den nye city-ring. Det er mere end dobbelt så meget som der er på den nuværende metro. Men hvor meget skal man regne med sådan nogen tal, det tror jeg roligt man kan stille spørgsmålstegn ved. I hvert fald var der intet der passede i forhold til hvad man sagde før den nuværende metro. Ikke bare passagertallet var helt skudt ved siden af, men det samme var hele budgettet for byggeriet, tidsplanen og den endelige pris for driften.
Selvom metroen kostede langt mere end budgetteret rullede der ikke hoveder som der gjorde i DR.....underligt....
Så hvis man kigger lidt dybere i tallene kan man måske nok godt synes at der er lidt kød på historien... det hele skal jo forvaltes. Og hvem er det der skal det? Ja, nu er det jo ørestadselskabet der står for hele byggeriet og for ørestaden osv (måske også lidt den nye DR TV by).
Ørestadsselskabet har jo ikke ligefrem udført opgaven med glans.... og hvad nu... De får jo sjovt nok en ny direktør! Det ved vi jo.
Men hvad der også kom frem i forbindelse med at planerene om city-ringen blev offentliggjort var en lille linie som jeg specielt lagde mærke til. Nemlig følgende: "Ørestadsselskabet og Københavns Havn lægges sammen til et selskab, som får ansvaret for at anlægge den ny Cityring"
Ahaaa!.... Dermed ser jeg tydeligt "The Lord of the Metro Ring" for mig.....
Det skulle vel ikke være....

Jens Kramer Mikkelsen?



Ingen kommentarer: