torsdag den 21. oktober 2004

En betænkning....efter morgen TV

En gut var i morgen TV for at promovere sin nye bog der omhandler nærhed og at befinde sig i nuet.
Jeg ved ikke hvad forfatteren hedder og jeg ved heller ikke hvad bogen hedder... jeg blev blot grebet af Ole Steffesens interview med ham et kort øjeblik.
Forfatteren gav et eksempel på en af de "øvelser" som er beskrevet i hans bog. Øvelser der skulle gøre een istand til at befinde sig mere i nuet .. eller skulle forbedre eens nærvær i nuet. Han havde taget et æble med og fortalte at man skulle prøve at være 20 minutter om at spise et æble. Man skulle, som var det første gang man smagte et æble, gå mere ind i dybden i smagen, saften og hele oplevelsen af at spise et dejligt saftigt smagsfuldt æble.
Da var det så jeg tænkte; ....eller for at tage det fra starten af: Jeg sad og lyttede til noget af min egen musik og greb sådan set migselv i at være helt væk i det. Virkeligheden kan i den slags fordybelse opfattes nærmest som tåget og uvirkelig. Man bevæger sig ind i et mellemstadie til trance. Ikke sådan forstået at man syner helt hen, nej, man er stadig fuldt ved bevidsthed men udelukker alt der er omkring een samtidigt med at man faktisk har tankerne med i virkelighedens verden. Det er som om man befinder sig på 2 stadier i sin tankevirksomhed. Hjernen fungerer ligesom i flere lag. Man kan samtidigt med man koncentrerer sig om hvad der foregår i nuet sagtens tænke på flere andre ting samtidigt. Et lille forsøg man selv kan gøre for at få det bekræftet er at tænke på noget bevidst. Tænk for eksempel på ... ja et æble :) Samtidigt med at du gør det vil du jo også tænke på at du bevidst tænker på noget og under de tanker ligger måske endnu et lag tanker.... man kan sige at hjernen multitasker. Nå, men tilbage til tråden.... Eksemplet som forfatteren gav med at være 20 minutter om at spise et æble vil jeg da mene er i famile med den oplevelse jeg har når jeg hører mit eget musik og fordyber mig i det. Jeg tillader mine tanker at koncentrere sig om musikken i flere lag... jeg benytter flere lag af tanker på samme tid til den samme katagori af tanker. Når man befinder sig i den situation er man, som jeg nævnte tidligere, i et mellemstadie før trance og hvis der er noget man faktisk IKKE har på det tidspunkt må det bestemt være nærvær. Jeg mener derfor at hans eksempel er ekstremt selvmodsigende og selvom han påstod at have brugt 40 minutter på at spise et æble har han på iingen måder fået overbevist mig om sin teori.
Manden har helt klart nogen gode filosofiske evner og er i st8and til at få folk til at tænke lidt ud over det sædvanlige. Jeg ved ikke hvor meget andre mennesker lægger i nogen få ord fra en ukendt mand som mand iøvrigt tilmed finder ud af at man er uenig med, et faktum er i hvert fald at han triggede mig og gav mig en nøgle til en dør jeg ikke har haft åbnet i lang tid. Det skal han da have tak for!

Ingen kommentarer: