onsdag den 27. oktober 2004

Dansk terrorstøtte?

En af de store sager som præger de danske medier i disse dage er sagen om OPRØR som har givet 50.000 kr til FARC. OPRØR er så vidt jeg ved en udløber af det autonome miljø i København og måske nærmere betegnet er det nogen af børnehusaktivisterne fra jagtvej som er blevet mere voksne. Deres aktion er i hvert fald noget mere rationelt i forhold til at smide lokummer i hovedet på politiet eller smadre plastikskilte. Man kan så undre sig at man vælger at støtte en organisation som er så langt væk fra Danmark og det kan undre mig at man vælger at støtte en organisation som stort set ingen i Danmark har nogen kendskab til. Det er simpelthen umuligt for den almindelige dansker at vide hvad FARC står for. Hvis man laver lidt research vil man hurtigt finde ud af at FARC er anset for værende terrorister i stort set alle vestlige medier. Det er faktisk meget svært at finde sider der påstår andet.... hvis man altså udelukkende benytter nediernes hjemmesider til research. Researcher man derimod på de politiske organisationers hejemmesider er er til gengæld ingen tvivl om at de IKKE er terrorister og at det derimod er den columbianske stat som er terrorister. Jeg skal ikke gøre mig til dommer i denne sag og jeg synes også det er ret indviklet at sætte sig ind i som dansker. Vores land og vores politiske situation i europa er så langt fra det sydamerikanske at der stort set ikke kan drages nogen paraleller. Men det er for at tage stilling til hvad OPRØR har gjort, ikke nødvendigt at sætte sig ind i præcis hvad FARC står for. Jeg ser mere på det med mine ganske almindelige danske øjne og umiddelbart virker det underligt at nogen vælger at støtte noget så fjernt som den columbianske militante oprørsbevægelse. Og som en columbiansk journalist udtalte til DR, så er 50.000 kr et fuldstændigt ligegyldigt beløb. Det er ca 10% af hvad FARC ville forlange i løsepenge i en kidnapning og dem foregår der 3000 af om året i columbia. Noget af kritikken i denne sag går også på at store dele af FARC's arbejde financieres af narkopenge. Ikke forstået på den måde at FARC har noget at gøre med produktion eller distribution af narkotika, men derimod på den måse at FARC opkræver skatter af kokain bønderne i columbia og på den måde modtager de penge som er stemplet som værende narkopenge. Nu er narko pg pengene derfra også af en lidt anden karakter i columbia end de ville være i danmark. I columbia, som er verdens største narko producerende land i verden, har man et lidt andet forhold til narkotika end vi har i vores del af verden. I columbia er der virkelig mange mennesker involveret i produktionen og handlen af narkotika (overvejende kokain) Jeg tror også at den columbianske regerting indirekte tjener penge på narkotikaen. Hvordan det foregår gider jeg ikke bevæge mig ind på i dette indlæg, men jeg har planer om at lave en mere uddybende artikel om columbia under menupunktet "politik" på min hjemmeside rafnplace.dk. Hvornår en sådan artikel kommer op at køre er uvist og det er nok ikke noget der lige vil ske i den nærmeste fremtid da det kræver en del indlæring og research for jeg føler mig i stand til at spille klog på det område. Hold øje med min hjemmeside og måske vil du pludselig se en artikel om columbia.

1 kommentar:

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.