torsdag den 21. oktober 2004

DNA og biobanker

Folketinget behandler idag et lovforslag der vedrører en regulering af reglerne for opbevaring af DNA profiler og spyt, blod og vævs prøver i arkiver med adgang for politiet. Lovforslaget er udarbejdet af Lene Espersen og kan ses HER
På nuværende tidspunkt vil dømte personer (på dom på over 1 års frihedsberøvelse) have deres DNA liggende indtil de fylder 70 år og har man været sigtet i en sag slettes oplysningerne først efter 10 år.
I lovforslaget lægger man op til atsamtlige registreringer i DNA registreret og i biobankerne først slettes når personerne er fyldt 80 år. Det svarer til de regler der er for fingeraftryk.
Jeg ved ikke om jeg synes det er en god idé... som nogen af oppositionspatierne giver udtryk for er det ikke acceptabelt at man nærmest som udgangspunkt anser folk for at være kriminelle. For det er jo den føllelse man får hvis man er registreret i at kriminalregister. Har man nu bare været mistænkt og er fuldt ud clearet er det ikke ok at man stadig skal kunne findes i et kriminalregister.
På den anden side har jeg svært ved at se hvordan det skulle kunne misbruges. Man kan sigeat man giver politiet bedre muligheder for at efterforske og det er vel på sin vis udemærket. Jeg kan bare ikke se idéen i forslaget da hvis politiet har en mistænkt i kikkerten og derfor vil forsøge sig med en DNA test kan de vel bare tage den, eller er det fordi at politiet vil have mulighed for at undersøge om folk har gjort noget uden deres viden. Vil dt fremover være muligt at være "sigtet" eller mistænkt uden at man selv har en chance for at få det at vide? Det ville være fair hvis man samtidigt udarbejdede nogen regler der tvang politiet til at give olk besked hvis ens DNA test har været sammenlignet i en sag. Det er da det mindste man kan gøre og så ville retsfølelsen også være mere intakt. Det er ubehageligt at tænke på at politiet ville kunne lave et DNA tjek på folk helt uden deres viden.
Jeg føler lidt at vores land er ved at minde mere og mere om en politistat. Man giver politiet flere og flere beføjelser. Jeg mindes også for kort siden at en eller anden udenlandsk undersøgelse fandt frem til at Danmark allerede er en politistat. Men jeg kender ikke kilden til den undersøgelse og har ikke konkret viden omkring det. Jeg ved heller ikke præcist hvad en politistat er....hvisDanmark er en politistat, ja så er alle stater vel mere eller mindre politistater. Jeg synes da ikke at det danske politi virker som de groveste og mest kontrollerende i verden. Så det skal være usagt om Danmark eller er på vej til at blive en politistat.
Hele affæren med registre vil altid være et ømt samfunds-punkt, det vil altid være noget som er basis for debat. Registre er ubehagelige da man opbevarer private oplysninger om private mennesker. Der er vel ingen der synes registre ligefrem er seksuelt ophidsende, men der er nok nogen registre-nørder i samfundets top som bare ikke kan få nok registrering. Selvfølgelig er registre allermest ubehagelige for dem som forbryder sig med landets love og enhver gemen forbryder ville selvfølgelig synes at registre er noget lort... det er selvsagt.
Er det fordi vi er på vej ind i et overvågningssamfund? Er der efterhånden så meget kontrol med borgerne at man er ved at nå grænsen for det moralsk eller etisk tilladelige?
De spørgsmål vil jeg lade svæve i luften og lade det være op til den enkeæte at bedømme selv.

Eftertanke...
Fremskridtet teknologisk og dermed juridisk forykker sig konstant, udviklingen giver nye muligheder og nye tiltag i samfundet. 80% af al handel er baseret på diverse kunderegistre og databaser, oplysningerne bliver mere og mere detaljeret. Så overvågningen af det enkelte menneske bliver fra både det offentlige og fra det private erhvervs side bliver mere og mere koncentreret- Jeg tror det er en naturlig udvikling for mennesket. Det er et urinstinkt som er gået amok. Hulemalerier er også en form for registrering.... nogen har syntes at det var vigtigt at fastholde en situation og det var dermed en form for bevis for en bestemt hændelse eller situation. Hvorvidt man kunne genkende de enlelte mennesker og dyr som indgår i hulemalerierne er jeg ikke klar over... men der var sikkert også en fortlling som hrte til billedet. Når hulemaleriets historie blev overleveret er jeg sikker på at ingen var i tvivl om hvem der blev snakket om. Tit er det bare en jagt situation som bliver gengivet i hulemalerierne... jeg tror det var vigtigt for den tids mennesker at registrere enhver situation som beviste handlinger, færdigheder og andet.

Ingen kommentarer: