tirsdag den 30. december 2003

Nytåret nærmer sig...

Der er rush på derude i det virkelige liv sådan en dag som idag. Der er ikke grænser for hvad der bliver indkøbt. Aldrig har jeg set så mange fyldte indkøbsvogne *S*
Jo... sidste år på samme tid.
Men der er selvfølgelig også rigtigt mange der skal feste og en rigtig fest kræver selvfølgelig for det meste kæmpeindkøb.
For mit vedkommende er der ikke den store forskel på nytårsaften og alle mulige andre aftener. Selvfølgelig skal jeg have noget ekstra godt at spise og selvfølgelig skal jeg se alle de penge andre folk fyrer af op i luften hele natten *GGG* Det styrer de bare selv !
Men at de gider bruge flere hundrede måske tusinde kroner på fyrværkeri fatter jeg ikke...slet ikke når man bare skal kigge ud af vinduet eller gå ned ved en af pladserne i byen for at se det ultimative festfyrværkeri.