mandag den 30. maj 2005

Nørrebro's fremtid

Som det er idag, er Nørrebro, København et populært sted at bo og gennem de sidste 10 år er priserne på både andelslejligheder og ejerlejligheder steget betragteligt.
Men hvor lang tid endnu? Og hvornår vil det gå den anden vej.


Nørrebro er meget attraktivt og rigtigt mange unger ønsker at flytte dertil. Priserne på lejligheder er steget stødt de sidste 10 år og specielt indenfor de sidste 5 år er de nærmest eksploderet.
Det er en udvikling som i andre dele af København, eller andre dele af Danmark vil fortsætte. Der er ingen grund til at tro at priserne vil falde igen.
Nørrebro bliver efterhånden også mere og mere belastet. Mediernes hetz mod Nørrebro har givet kvarteret et ry som måske også gør, at flere kriminelle søger til området. For kriminelle er der måske ligefrem prestige i at have sin gang i det meget populære men også ekstremt belastede brokvarter.
Indtil videre har det ikke afholdt "almindelige" mennesker at søge dertil. Overvejende unge studerende finder Nørrebro attraktivt og deres forældrer investere gerne i en lejlighed som deres børn kan overtage på den ene eller den anden måde.
Min vurdering er, at inden for en årrække vil den tendens skifte til nærmest det modsatte.
Som det er nu, er der hvad man kan betegne som værende en "dansker-side" og en "indvandrer-side" delt af nørrebrogade. Den side af Nørrebrogade der støder på til Åboulevarden har et meget stort antal indvandrere, ikke mindst fordi "Den Røde Firkant", som før i tiden var kendt for "Byggeren" og dengang var et meget kulturelt aktivt område, idag udelukkende består af almenyttig eller socialt boligbyggeri. Efterhånden som baggårdene blev byfornyet er der skudt almenyttige boliger op og i takt med det er antallet af indvandrere steget betragteligt. Samtidgt har de fleste danske forældre valgt at sætte deres børn i privatskoler og skolerne i distriktet har typisk 80-90% indvandrere. En udvikling der skaber ghettolignende tilstande.
Den anden side af Nørrebrogade, som støder op til Østerbro består overvejende af andelsboliger og ejerboliger. Det betyder ikke at der ikke er folk af anden etnisk herkomst, men det er ikke så udpræget som den anden side af Nørrebrogade. Der findes også en enkelt folkeskole som har gjort en kæmpe indsats for at tillokke danske forældres børn istedet for at de søger til privatskoler.
Det delte Nørrebro vil efter en årrække blive udvandet og i takt med at bander og kriminelle skaber frygt i gaderne, vil folk søge væk fra kvarteret.
Det kan på længere sigt resultere i en direkte flugt fra kvarteret og hvis efterhånden ingen har lyst til at bo på Nørrebro, så er der meget stor chance for at kvarteret omdannes til ikke knapt så attraktivt kvarter. Og igen vil vi se ejendomspriserne falde drastisk.

Den sidste hændelse, hvor en dørmand fra rust skyder og dræber en og sårer en anden, er nogle af de hændelser som virkeligt får folk til at overveje at flytte fra Nørrebro. Jeg har selv haft tanken. Udsigten til at det er farligt at sende sine børn ned og lege eller i det hele taget bevæge sig rundt i kvarteret er ikke særligt betryggende.
Det er udelukkende et held at ingen uskyldige mennesker blev ramt af lørdagens hændelse.
Ingen ved hvad og hvornår der kan ske noget tilsvarende. Frygten vil ligge og lurer og man kan ikke undgå at have det i baghovedet når man bevæger sig ud i kvarteret.
Indtil nu, har jeg ellers været af den opfattelse at hetzen fra medierne ikke havde grundlag i virkeligheden, da Nørrebro har fungeret fint i mange år. Før i tiden var det bz'ere og anarkister der gjorde området usikkert. Det har der heldigvis ikke været noget af i mange år. Men nu er det altså en hel ny situation som kan have voldsomme konsekvenser for Nørrebro's fremtid som værende et rart sted at være.
Den senere tid synes jeg mere og mere at det billede medierne har haft af Nørrebro, mere og mere er en realitet. Det er ikke fordi at jeg har været blind overfor kvarterets tilstand... alle kan jo se at der sker en forandring. Men alligevel har jeg hele tiden haft følelsen af at man, sålænge man ikke blander sig i de kredse hvor vold hører til dagsordnen, ikke har nogen risiko for at ryge ind i problemer. At man skyder på gaderne er desværre en udvikling som er svær at stoppe. Det er helt sikkert noget man vil opleve mere af.
Nu er det jo ikke sådan at Nørrebro er det eneste sted i Danmark hvor vold og især skydevåben er blevet mere udbredt. Det er et kendt fænomen i hele Danmark. Mediernes fokusering på Nørrebro, gør at flere og flere tror det er som aviserne skriver og flere og flere fra det krminelle miljø vil sørge for at være bevæbnet når de bevæger sig rundt i kvarteret, da det jo er dem der er allermest udsat - og det er de selvfølgelig udemærket klar over selv. Jo flere våbenbærende individer der bevæger sig rundt i kvarteret des større chance er der for at flere hændelser vil ske fremover.

Ingen kommentarer: