Når man ikke vil i regeringen

Man kan måske undre sig over når DF afviser at de vil have ministerposter efter et valg. Ser man på hvordan DF politikere gebærder sig i det offentlige rum, så giver det udmærket mening.

Det er set igen og igen at der kommer forslag eller "visioner" som de så smukt kalder det, for ikke at hænge på det hvis de skulle få mere magt i dansk politik.
Senest har integrationsordfører Marin Henriksen været på banen om de 200 flygtninge som er kommet i klemme i asylsystemet.
Han mener sagtens man kan skide på menneskerettighederne og vil gerne overveje helt at gå ud af konventioner.

Integrationsordfûhrer Martin Henriksen

Den slags udmeldinger ville aldrig se dagens lys fra et regeringsparti. Heller ikke DF. De har det hele i deres populistiske mund Grunden til de afviser at få ministerposter, er netop fordi de mener at stå stærkere når de ikke har ansvar.
Det er billigt købt og det er netop den slags der gør at DF nok er det mest ultimativt populistiske parti i Danmark.
Det er for nemt at komme med alle mulige udmeldinger som kan hente sympati hos en forholdsvis stor del af befolkningen, når man aldrig kommer til at stå til ansvar for dem.

Når Venstre går ud og omtaler Socialdemokratiets løftebrud virker det rent ud sagt latterligt at de ikke kræver mere realistiske udtalelser fra det parti som måske kan føre dem til regeringsmagten igen. Og det er jo ingen hemmelighed at DF ufravigeligt støtter Løkke som statsminister. Det er dog blevet helt åbenlyst at både Venstre og DF har sat sig selv i en klemme, der gør at de stort set er bundet på hænder og fødder. de kan ikke komme med reelle løfter eller det der ligner. Derfor kalder de det visioner, hensigter, tanker osv.

Hundekørekort?

Jeg bemærker at der er forslag fremme om en hunde-licens.
Det viser sig at antallat af hundebid ikke er faldet siden man forbød en række hunderacer.

Jeg husker det nu også mest som et dødsygt populistisk tiltag da man forbød de hunderacer og som ofte er der begrænset effekt når man lovgiver efter hvad der står på forsiden af ekstra bladet.

Læs

Alle i job, juhuu!

Nu er der kommet nye tal igen. Tallene viser hvor mange kontanthjælpsmodtagere der er, som ikke er klar til arbejdsmarkedet. I den forbindelse har Dansk Arbejdsgiverforening og Venstre været ude og kritisere og jeg hørte Ulla Tørnæs fra Venstre i TV2 Nyhederne udtale; at nu skal alle i arbejde.

Ok!!

Der er bare en del nyhederne, DA og Venstre fuldstændigt overser.

Mange af de 130.000 kontanthjælpsmodtagere der ikke er arbejdsklare, er syge. Men der skelnes åbenbart ikke i statistikkerne. I det hele taget er systemet skruet sammen på den måde, at "almindelige" kontanthjælpsmodtagere og syge er sidestillet. Ikke bare i statistikker eller økonomisk, men også i alle de processer der iværksættes omkring en arbejdsløs. Og når man i kommunerne efter lang tid har konstateret at en syg kontanthjælpsmodtager ikke kan indgå i arbjdsstyrken vil de fortsat figurere i de samme statistikker.

Muligheden for at give førtidspension er samtidigt blevet forringet og på den måde er tusindevis af mennesker der aldrig vil få et arbejde fanget i systemet. Et system hvor de fortsat bliver headhuntet i negativ forstand. I et system hvor de konstant er i skudlinien fra kuglestødere og andre der ikke har et begreb om hvordan virkeligheden er skruet sammen.

Alle ved at arbejdsløsheden er stor og selv et ufaglært ledigt job har hundredevis af ansøgere. Der er ikke en kinamands chance for at folk med nedsat arbejdsevne, på den ene eller anden måde, nogensinde vil komme i betragtning til selv det mindst fagligt krævende job.

Det er meget nemt at kritisere kommunernes arbejde og råbe højt om at folk skal i arbejde. Det vil bare ikke ske. Ligemeget hvor højt de råber. Statistikkerne giver et urealistisk billede af den virkelige verden og dem der råber højt burde sætte sig ind i sagerne. Og har de sat sig ind i sagerne (hvilket både DA's underdirektør og Ulla Tørnæs højst sandsynligt har) burde de nok få fødderne ned på jorden.

Samtidigt hørte jeg i P1 at udlændingedebatten er gået istå. Så er det jeg tænker:

Kontanthjælpsmodtagere er de nye fremmedarbejdere.
Ingen vil have dem. Alle vil kritisere på dem.

Den skinger debat ligger nu på kontanthjælpsmodtagernes skuldre og igen træder man på nogen der allerede ligger ned. Politikere med populistiske hensigter lever højt på dette overgreb. Præcis som det var tilfældet med udlændinge op igennem 0'erne.

Jeg hæfter mig også ved denne udtalelse af underdirektør Erik Simonsen fra DA:

»Det er meget problematisk, at folk, som vi får brug for på arbejdsmarkedet, rykker længere og længere væk fra at kunne klare et arbejde. Det går simpelthen den forkerte vej,«


Får de brug for dem? Ja jeg spørger bare. Hvornår? Og hvad siger demografien? Hvordan kan han være så sikker på at de får brug for dem og hvordan kan han vide at de aldersmæssigt stadig "kan bruges" hvis arbejdsløsheden om 10-20 år falder?
Er DA parat til at sørge for at selv de svageste i samfundet får et fornuftigt arbejde? Hvor mange af DA's medlemmer ansætter folk der har været i arbejdsprøvning? Noget alle ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er tvunget ud i gentagne gange og som stort set aldrig fører til ansættelse. Noget som arbejdsgivere deltager ivrigt i. Og hvorfor gør de det? Svaret er simpelt: Billig arbejdskraft.

Måske Erik Simonsen bare skulle lukke røven og koncentrere sig om det han har forstand på. F.eks burde han jo være ekspert i at sørge for at der kommer flere og bedre flexjob ordninger blandt DA's medlemmer eller at man i  højere grad tilgodeser de svage arbejdstagere.
Hvad med at han koncentrerer sig om at få skabt flere praktikpladser, så alle de unge der allerede har en halv uddannelse også kan komme videre. Ellers bliver han inddirekte skyld i at disse tal for kontanthjælpsmodtagere stiger drastisk i de kommende år. Men så har hans efterfølger selvfølgelig også noget at lave om 10 år.

Kilder: DR, JP, TV