Jeg troede det var en dyd for journalister at være objektive og det er det sikkert også for de flestes vedkommende. Men hvad med TV værter på f.eks TV2's Go'morgen Danmark. De er nok ikke journalistuddannede, men de bruger immervæk oceaner af tid på journalistiske værktøjer, som at interviewe programmets gæster.
Igår kammede det fuldstændigt over for de to morgenværter Morten Resen og Lisbeth Østergaard. Det var kommet frem at fodbold landsholdets spillere ikke måtte bruge Twitter og Facebook. Jeg har desværre ikke kunne finde klippet på Youtube, men de to morgenværter brugte jeg-ved-ikke-hvor-lang-tid på at nærmest hidse sig op over nyheden.
De fremkom blandt andet med en række tweets der før er blevet udsendt fra landsholdsspillere, hvor Morten Resen skulle sige en eksplosions-agtig lyd hver gang Lisbeth Østergaard læste dem op. Derefter sad han og slog sig til panden en masse gange. De var sygeligt besat af at have en mening.Ja det var lige før de hidsede sig op.
Jeg kan forstå hvis man som Natholdet laver grin med ting eller sætter det op som et spørgsmål om hvorvidt det er ok eller ej. Men at have så stærk en mening og kamme så meget over på landsdækkende TV er ikke bare til grin men grænser til pinlighed. Specielt når man er sygeligt besat af at brokke sig over et eller andet som på sin vis er ligegyldigt og som viser sig slet ikke at være en nyhed, eftersom de regler der er, hele tiden har været der.
Det spørgsmål der dukker op hos mig, er om det ikke virker upassende at et par morgenværter får lov til at advokere for noget der er deres egen personlige holdning.
Personligt er der ikke noget der rager mig mindre end hvilke personlige holdninger de har. Og tænker på om der ikke er mange der synes det var spild af morgen tv tid. Hvis de har en personlig mening om ting og sager burde de bruge deres egen Twitter, Facebook, blog eller hvad de nu har af muligheder istedet for at spilde en million menneskers tid på at kamme over.
...dem om det, bare nogle tanker.
Viser opslag med etiketten kritik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kritik. Vis alle opslag
onsdag den 25. april 2012
mandag den 23. april 2012
Alle i job, juhuu!
Nu er der kommet nye tal igen. Tallene viser hvor mange kontanthjælpsmodtagere der er, som ikke er klar til arbejdsmarkedet. I den forbindelse har Dansk Arbejdsgiverforening og Venstre været ude og kritisere og jeg hørte Ulla Tørnæs fra Venstre i TV2 Nyhederne udtale; at nu skal alle i arbejde.
Ok!!
Der er bare en del nyhederne, DA og Venstre fuldstændigt overser.
Mange af de 130.000 kontanthjælpsmodtagere der ikke er arbejdsklare, er syge. Men der skelnes åbenbart ikke i statistikkerne. I det hele taget er systemet skruet sammen på den måde, at "almindelige" kontanthjælpsmodtagere og syge er sidestillet. Ikke bare i statistikker eller økonomisk, men også i alle de processer der iværksættes omkring en arbejdsløs. Og når man i kommunerne efter lang tid har konstateret at en syg kontanthjælpsmodtager ikke kan indgå i arbjdsstyrken vil de fortsat figurere i de samme statistikker.
Muligheden for at give førtidspension er samtidigt blevet forringet og på den måde er tusindevis af mennesker der aldrig vil få et arbejde fanget i systemet. Et system hvor de fortsat bliver headhuntet i negativ forstand. I et system hvor de konstant er i skudlinien fra kuglestødere og andre der ikke har et begreb om hvordan virkeligheden er skruet sammen.
Alle ved at arbejdsløsheden er stor og selv et ufaglært ledigt job har hundredevis af ansøgere. Der er ikke en kinamands chance for at folk med nedsat arbejdsevne, på den ene eller anden måde, nogensinde vil komme i betragtning til selv det mindst fagligt krævende job.
Det er meget nemt at kritisere kommunernes arbejde og råbe højt om at folk skal i arbejde. Det vil bare ikke ske. Ligemeget hvor højt de råber. Statistikkerne giver et urealistisk billede af den virkelige verden og dem der råber højt burde sætte sig ind i sagerne. Og har de sat sig ind i sagerne (hvilket både DA's underdirektør og Ulla Tørnæs højst sandsynligt har) burde de nok få fødderne ned på jorden.
Samtidigt hørte jeg i P1 at udlændingedebatten er gået istå. Så er det jeg tænker:
Kontanthjælpsmodtagere er de nye fremmedarbejdere.
Ingen vil have dem. Alle vil kritisere på dem.
Den skinger debat ligger nu på kontanthjælpsmodtagernes skuldre og igen træder man på nogen der allerede ligger ned. Politikere med populistiske hensigter lever højt på dette overgreb. Præcis som det var tilfældet med udlændinge op igennem 0'erne.
Jeg hæfter mig også ved denne udtalelse af underdirektør Erik Simonsen fra DA:
»Det er meget problematisk, at folk, som vi får brug for på arbejdsmarkedet, rykker længere og længere væk fra at kunne klare et arbejde. Det går simpelthen den forkerte vej,«
Får de brug for dem? Ja jeg spørger bare. Hvornår? Og hvad siger demografien? Hvordan kan han være så sikker på at de får brug for dem og hvordan kan han vide at de aldersmæssigt stadig "kan bruges" hvis arbejdsløsheden om 10-20 år falder?
Er DA parat til at sørge for at selv de svageste i samfundet får et fornuftigt arbejde? Hvor mange af DA's medlemmer ansætter folk der har været i arbejdsprøvning? Noget alle ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er tvunget ud i gentagne gange og som stort set aldrig fører til ansættelse. Noget som arbejdsgivere deltager ivrigt i. Og hvorfor gør de det? Svaret er simpelt: Billig arbejdskraft.
Måske Erik Simonsen bare skulle lukke røven og koncentrere sig om det han har forstand på. F.eks burde han jo være ekspert i at sørge for at der kommer flere og bedre flexjob ordninger blandt DA's medlemmer eller at man i højere grad tilgodeser de svage arbejdstagere.
Hvad med at han koncentrerer sig om at få skabt flere praktikpladser, så alle de unge der allerede har en halv uddannelse også kan komme videre. Ellers bliver han inddirekte skyld i at disse tal for kontanthjælpsmodtagere stiger drastisk i de kommende år. Men så har hans efterfølger selvfølgelig også noget at lave om 10 år.
Kilder: DR, JP, TV
Ok!!
Der er bare en del nyhederne, DA og Venstre fuldstændigt overser.
Mange af de 130.000 kontanthjælpsmodtagere der ikke er arbejdsklare, er syge. Men der skelnes åbenbart ikke i statistikkerne. I det hele taget er systemet skruet sammen på den måde, at "almindelige" kontanthjælpsmodtagere og syge er sidestillet. Ikke bare i statistikker eller økonomisk, men også i alle de processer der iværksættes omkring en arbejdsløs. Og når man i kommunerne efter lang tid har konstateret at en syg kontanthjælpsmodtager ikke kan indgå i arbjdsstyrken vil de fortsat figurere i de samme statistikker.
Muligheden for at give førtidspension er samtidigt blevet forringet og på den måde er tusindevis af mennesker der aldrig vil få et arbejde fanget i systemet. Et system hvor de fortsat bliver headhuntet i negativ forstand. I et system hvor de konstant er i skudlinien fra kuglestødere og andre der ikke har et begreb om hvordan virkeligheden er skruet sammen.
Alle ved at arbejdsløsheden er stor og selv et ufaglært ledigt job har hundredevis af ansøgere. Der er ikke en kinamands chance for at folk med nedsat arbejdsevne, på den ene eller anden måde, nogensinde vil komme i betragtning til selv det mindst fagligt krævende job.
Det er meget nemt at kritisere kommunernes arbejde og råbe højt om at folk skal i arbejde. Det vil bare ikke ske. Ligemeget hvor højt de råber. Statistikkerne giver et urealistisk billede af den virkelige verden og dem der råber højt burde sætte sig ind i sagerne. Og har de sat sig ind i sagerne (hvilket både DA's underdirektør og Ulla Tørnæs højst sandsynligt har) burde de nok få fødderne ned på jorden.
Samtidigt hørte jeg i P1 at udlændingedebatten er gået istå. Så er det jeg tænker:
Kontanthjælpsmodtagere er de nye fremmedarbejdere.
Ingen vil have dem. Alle vil kritisere på dem.
Den skinger debat ligger nu på kontanthjælpsmodtagernes skuldre og igen træder man på nogen der allerede ligger ned. Politikere med populistiske hensigter lever højt på dette overgreb. Præcis som det var tilfældet med udlændinge op igennem 0'erne.
Jeg hæfter mig også ved denne udtalelse af underdirektør Erik Simonsen fra DA:
»Det er meget problematisk, at folk, som vi får brug for på arbejdsmarkedet, rykker længere og længere væk fra at kunne klare et arbejde. Det går simpelthen den forkerte vej,«
Får de brug for dem? Ja jeg spørger bare. Hvornår? Og hvad siger demografien? Hvordan kan han være så sikker på at de får brug for dem og hvordan kan han vide at de aldersmæssigt stadig "kan bruges" hvis arbejdsløsheden om 10-20 år falder?
Er DA parat til at sørge for at selv de svageste i samfundet får et fornuftigt arbejde? Hvor mange af DA's medlemmer ansætter folk der har været i arbejdsprøvning? Noget alle ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er tvunget ud i gentagne gange og som stort set aldrig fører til ansættelse. Noget som arbejdsgivere deltager ivrigt i. Og hvorfor gør de det? Svaret er simpelt: Billig arbejdskraft.
Måske Erik Simonsen bare skulle lukke røven og koncentrere sig om det han har forstand på. F.eks burde han jo være ekspert i at sørge for at der kommer flere og bedre flexjob ordninger blandt DA's medlemmer eller at man i højere grad tilgodeser de svage arbejdstagere.
Hvad med at han koncentrerer sig om at få skabt flere praktikpladser, så alle de unge der allerede har en halv uddannelse også kan komme videre. Ellers bliver han inddirekte skyld i at disse tal for kontanthjælpsmodtagere stiger drastisk i de kommende år. Men så har hans efterfølger selvfølgelig også noget at lave om 10 år.
Kilder: DR, JP, TV
Abonner på:
Opslag (Atom)