Viser opslag med etiketten nyheder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nyheder. Vis alle opslag

onsdag den 6. marts 2013

Betaling for nyheder



Betaling for nyheder breder sig på de store avisers hjemmesider. For kort tid siden fulgte Berlingske Tidende Jyllands-Postens eksempel. Jeg forudser at endnu flere vil følge efter.

Man kan sige meget om gratis nyheder på nettet og at der kommer mere betalt indhold er både godt og skidt.
Der er ingen tvivl om at gratis nyheder har en tendens til at skabe dovne radaktioner som bare ukritisk poster identiske nyheder fra nyhedbureauer. Det er ikke usædvanligt at se den samme nyhed på alle avisernes hjemmesider.

Gratis vs betalt
Internettet er som skabt til gratis information, da det naturligvis er svært at undgå at blive citeret andre steder selvom man tager betaling for nyhederne. Dog ser det ud til at aviserne holder de betalte nyheder tæt til kroppen og ikke engang citatretten bliver udnyttet aviser imellem. Det kunne godt se ud til at der er en aftale aviserne imellem som gør dette muligt.
Det er værd at lægge mærke til at de nyheder aviserne tager penge for er unikke og det er helt sikkert en god udvikling. Gennem alt for lang tid har aviserne næsten udelukkende benyttet sig af Ritzau, Newspaq eller andre. 
For en nyhedsjunkie som mig, er det selvfølgelig surt hvis størstedelen af nyhederne fremover koster penge. Netop fordi jeg nyder at kunne se nyheder fra mange forskellige vinkler og ikke vil bryde mig om kun at abonnere på en enkelt avis. Og Har slet ikke lyst til at betale til en hel række aviser.



Prøveperiode, løbende abonnement, biografbilletter og uigennemsigtighed
I forbindelse med dette blog indlæg ville jeg undersøge hvad det så koster at abonnere på online versionen af henholdsvis Berlingske og JP.

I første omgang kiggede jeg på Berlingske og må konstatere at priserne er uigennemsigtige. Det er nemt at finde ud af at man kan få lov at prøve fri adgang i en måned for 49 kr. Men kigger man i abonnementsvilkårene står der at man er tvunget til at tilmelde sig et løbende abonnement, hvor man sikkert automatisk bliver trukket. Det løbende abonnement skal opsiges skriftligt. Der står dog intet om beløbet efter den første måneds prøveperiode på 49 kr.

Jyllands-Posten er lidt mere klar i mælet. Det er rimeligt simpelt at finde ud af at det koster 99 kr pr/md og at man kan få 2 biografbilletter og 1 måned for 49 kr. 

Hvis man allerede abonnerer på papirversionen af de to aviser har man selvfølgelig gratis adgang til deres internet nyheder.

Store nyheder er altid gratis
Det er glædeligt at niveauet af det journalistiske arbejde løftes, når aviserne begynder at lave deres egne nyheder og det kan man da kun være glad for. På den anden side, hvis det er store nyheder er der ingen tvivl om at de vil blive tilgængelig helt gratis på den ene eller anden måde. 
Derfor tvivler jeg på at det bliver en stor indtægtskilde for aviserne, med mindre man er interesseret i mere dybdegående journalistik om forskellige emner og ikke bare er en sucker for nyheder generelt. Dog vil jeg mene at man i så fald vil foretrække en papirversion. 



 

fredag den 21. december 2012

Grove beskyldninger

I nat blev ejeren af Vejlegården Amin Skov indlagt på sygehuset efter en brand på restauranten. I den forbindelse så jeg Kristan Jensens facebook profil hvor han sender sine tanker til Amin Skov.



Da jeg kiggede i kommentarene blev jeg lettere rystet over hvor mange der mere eller mindre direkte beskylder 3F for at stå bag.
Hvor langt ude kan man være?

Her er et par eksempler:

Rasmus Kjær Mon de fine 3F drenge gav en hånd v vandtønden


Frede Bruun Bondesen Hvordan kunne dette ske med den massive brandvagt, der har været uden for?



Rasmus Steinmeier Hvis jeg var 3F'er ville jeg side med dårlig smag i munden nu.



Jeanette Mikkelsen er den påsat håber jeg de dømmer hele 3ef for branden... jeg syntes sgu det er for mærkligt



René Kingo Larsen Det er set før og kommer altid fra samme") rækker (" Parolen: ........



Nikolaj F. Rasmussen Heldigvis holder 3F ognderes hangarounds stedet under skarpt opsyn, så det burde være let for politiet at finde vidner...


TV2 nyhederne bliver der også skrevet følgende i forbindelse med en udtalelse fra Vejlegårdens talsmand Frank Schwaner:


-Han fik svedet håret - og han har et slag på kinden. Hans kone fortæller, at han har forsøgt at fortælle noget ved at holde to fingre op, og derefter knytte næven. Hun er nået frem til, at han nok var blevet overfaldet, siger Frank Schwaner-


Hvilket nok skal føre til endnu flere uhæmmede beskyldninger. Hvis ikke 3F får skylden kunne man nok forestille sig at der var andre grupper i dette samfund som ville stå for skud... behøver jeg sige mere....


lørdag den 23. juni 2012

Sådan tager man r.... på en regering



Venstre gjorde det virkelig åbenlyst, men regeringen hoppede i med begge ben. Ved at lægge ud med fuldstændigt overdrevede krav til en skattereform, krav som på ingen måder kunne indfries og som de aldrig selv ville have gennemført. Derefter frafalder de alle fantasifulde krav og går tilbage i forhandlingerne og skubber enhedslisten ud.

Regeringen lagde sig på maven for venstre og konservative. Samtlige ikke-fantasifulde krav som venstre mødte op med til forhandlingerne i første omgang blev droppet og følgende blev ændret fra det oprindelige udkast:

- Nedsættelsen af rentefradraget for store renteudgifter udgår. Parterne er i den forbindelse enige om, at ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes svarende til gældende lovgivning frem til 2020.

- Omlægningen fra folkepensionens grundbeløb til pensionstillæg udgår.

- Overførselsindkomster mindrereguleres med 5,1 pct. som i udspillet, men reguleringen flyttes til perioden 2016-2023.

- Folkepensionister får samme forøgelse af topskattegrænsen som andre skattepligtige.

- Besparelser mv. på 2,7 mia. kr. (forsvar) og 1 mia. kr. (EU-bidrag) inddrages som en del af finansieringen af aftalen.

Det hele i favør for højre side af folketinget.

Der er hermed lagt op til at regeringen også vil forsøge at få finansloven igennem med venstre og konservative. Der er nok ikke stor chance for at enhedslisten vil komme med indrømmelser fremover. Enhedslisten, SF vælgere og en stor del af socialdemokratiets vælgere føler sig snydt og røvrendt. Tilliden til regeringen er på nulpunktet. Alle som troede at en S regering var lig med en venstredrejning i dansk politik tog fejl. Og dermed satte de deres kryds det forkerte sted. Næste valg bliver en gyser for S og SF og bliver en fest for EL... dog skal de ikke regne med nogen politisk indflydelse.
Det er lykkes Socialdemokratiet og SF at ødelægge et rødt flertal og chancen for det kommer tilbage er nok minimal. 
Alt vil fortsætte som det har været de sidste 10 år.

mandag den 14. maj 2012

Yahoo... eller øv

Direktøren for Yahoo, Chriss Thompson, er trådt tilbage efter det er kommet frem at han har snydt med sine eksamenspapirer.

Og så er det at jeg nogen gange undre mig hvad danske nyhedstjenester kan lukke ud af lort, f.eks TV2 der her til morgen sagde: "Yahoo der i forevejen døjer med økonomiske problemer, blandt andet med konkurrence fra Google og Facebook"

Facebook? ... suk. Facebook er da ikke konkurrence til Yahoo. Det er da en underlig påstand.
Derfor skal du overveje om du kan regne med det, hvis nogen siger: "Det passer... jeg har selv hørt det i nyhederne"

mandag den 23. april 2012

Alle i job, juhuu!

Nu er der kommet nye tal igen. Tallene viser hvor mange kontanthjælpsmodtagere der er, som ikke er klar til arbejdsmarkedet. I den forbindelse har Dansk Arbejdsgiverforening og Venstre været ude og kritisere og jeg hørte Ulla Tørnæs fra Venstre i TV2 Nyhederne udtale; at nu skal alle i arbejde.

Ok!!

Der er bare en del nyhederne, DA og Venstre fuldstændigt overser.

Mange af de 130.000 kontanthjælpsmodtagere der ikke er arbejdsklare, er syge. Men der skelnes åbenbart ikke i statistikkerne. I det hele taget er systemet skruet sammen på den måde, at "almindelige" kontanthjælpsmodtagere og syge er sidestillet. Ikke bare i statistikker eller økonomisk, men også i alle de processer der iværksættes omkring en arbejdsløs. Og når man i kommunerne efter lang tid har konstateret at en syg kontanthjælpsmodtager ikke kan indgå i arbjdsstyrken vil de fortsat figurere i de samme statistikker.

Muligheden for at give førtidspension er samtidigt blevet forringet og på den måde er tusindevis af mennesker der aldrig vil få et arbejde fanget i systemet. Et system hvor de fortsat bliver headhuntet i negativ forstand. I et system hvor de konstant er i skudlinien fra kuglestødere og andre der ikke har et begreb om hvordan virkeligheden er skruet sammen.

Alle ved at arbejdsløsheden er stor og selv et ufaglært ledigt job har hundredevis af ansøgere. Der er ikke en kinamands chance for at folk med nedsat arbejdsevne, på den ene eller anden måde, nogensinde vil komme i betragtning til selv det mindst fagligt krævende job.

Det er meget nemt at kritisere kommunernes arbejde og råbe højt om at folk skal i arbejde. Det vil bare ikke ske. Ligemeget hvor højt de råber. Statistikkerne giver et urealistisk billede af den virkelige verden og dem der råber højt burde sætte sig ind i sagerne. Og har de sat sig ind i sagerne (hvilket både DA's underdirektør og Ulla Tørnæs højst sandsynligt har) burde de nok få fødderne ned på jorden.

Samtidigt hørte jeg i P1 at udlændingedebatten er gået istå. Så er det jeg tænker:

Kontanthjælpsmodtagere er de nye fremmedarbejdere.
Ingen vil have dem. Alle vil kritisere på dem.

Den skinger debat ligger nu på kontanthjælpsmodtagernes skuldre og igen træder man på nogen der allerede ligger ned. Politikere med populistiske hensigter lever højt på dette overgreb. Præcis som det var tilfældet med udlændinge op igennem 0'erne.

Jeg hæfter mig også ved denne udtalelse af underdirektør Erik Simonsen fra DA:

»Det er meget problematisk, at folk, som vi får brug for på arbejdsmarkedet, rykker længere og længere væk fra at kunne klare et arbejde. Det går simpelthen den forkerte vej,«


Får de brug for dem? Ja jeg spørger bare. Hvornår? Og hvad siger demografien? Hvordan kan han være så sikker på at de får brug for dem og hvordan kan han vide at de aldersmæssigt stadig "kan bruges" hvis arbejdsløsheden om 10-20 år falder?
Er DA parat til at sørge for at selv de svageste i samfundet får et fornuftigt arbejde? Hvor mange af DA's medlemmer ansætter folk der har været i arbejdsprøvning? Noget alle ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er tvunget ud i gentagne gange og som stort set aldrig fører til ansættelse. Noget som arbejdsgivere deltager ivrigt i. Og hvorfor gør de det? Svaret er simpelt: Billig arbejdskraft.

Måske Erik Simonsen bare skulle lukke røven og koncentrere sig om det han har forstand på. F.eks burde han jo være ekspert i at sørge for at der kommer flere og bedre flexjob ordninger blandt DA's medlemmer eller at man i  højere grad tilgodeser de svage arbejdstagere.
Hvad med at han koncentrerer sig om at få skabt flere praktikpladser, så alle de unge der allerede har en halv uddannelse også kan komme videre. Ellers bliver han inddirekte skyld i at disse tal for kontanthjælpsmodtagere stiger drastisk i de kommende år. Men så har hans efterfølger selvfølgelig også noget at lave om 10 år.

Kilder: DR, JP, TV