Omkring anmeldelser af voldtægt

Ud af ca 4000 voldtægter og voldtægtsforsøg årligt bliver kun 400 anmeldt og ud af det 400 er der kun ca 50 domme efterfølgende.

Det viser at der er noget helt galt med den måde man håndtere det.

Når man nu vil hæve straffen for falske anmeldelser, samtidigt med at man vil hæve straffen for voldtægt, så sender man et helt forkert signal - medmindre man gør sig umage i at fortælle at man ikke per automatik bliver anklaget for falsk anmeldelse hvis ikke en anmeldelse bliver optaget.

Ligegyldigt hvordan anmeldelser bliver behandlet af politiet, er det vigtigt at de krænkede ikke holder sig tilbage med at anmelde.

Derudover bør der gøres en større indsats for at gøre politiet bedre til at modtage og behandle den slags anmeldelser. Ligesom man som kvinde har krav på at blive visiteret af en kvinde, så bør det samme gøre sig gældende for anmeldelser af voldtægt.

Hvem beskytter tys-tys kilden?

Selvom en masse mennesker i medie branchen kender identiteten på den meget omtalte tys-tys kilde i forbindelse med afsløringen af at Se & Hør har overvåget kendte og kongeliges brug af betalingskort, så er der tydeligvis ingen der vil sige hvem han er og hvilken funktion han havde hos IBM i den periode hvor han forrød sig med loven.

Når en mand har tjent penge på at overvåge andre under ulovlige omstændigheder, har han ikke nogen som helst ret til selv at have en beskyttet identitet. Der er åbenbart ikke bare nogle få, men mange mennesker i mediebranchen der holder hånden over denne person.
Højst besynderligt at der ikke er én eneste avis eller journalist der har nævnt hvem denne person, som rigtig mange ved hvem er, noget som helst sted.

Det virker meget ulogisk at nogen har interesse i at holde identiteten hemmelig.
Men kunne forstå hvis det bare var et par stykker som vidste hvem hann er, men det er altså bredt kendt. Et eksempel på hvor åbenlyst det er at mange ved hvem han er, er at han har været med til arrangementer i Se & Hør regi. Mange bed at han var ven af en journalist på bladet.

Det nærmeste man kommer en afsløring er et sløret billede i Ekstra Bladet, hvor man kan læse om hans funktion og hvornår han var ansat. Men selv Ekstra Bladet ønsker ikke at offentliggøre personens identitet, selvom de tydeligvis ved hvem det er.