Den mest overskyggende episode i den forgangne periode må helt klart være Arafat's død. Man kunne jo ligesom sige sig selv at det ville ske... da han blev syg. Mit "personlige" forhold til Arafat er en smule variaret, der er nogen af de ting Arafat stod for som nærer min fulde respekt, men der er selvfølgelig også ting der er mindre fedt. Een ting er sikkert; hans kamp for et frit Palæstina har været en stor ting. Ingen har så markant været i front når det gælder forsøget på at få den Palæstinæsiske stat til at blive stueren. Det lykkedes rent faktisk Arafat at møde stort set alle verdens mest fremstående ledere, selvom han i årevis ikke var "stueren". På et tidspunkt i starten af halvfemserne begyndte han en slags charmeoffensiv overfor den vestlige verden og han fik foden ind og blev hørt stort set hele vejen rundt. At være gode venner med både den ene og den anden side i det verdenspolitiske atlas er en meget stor bedrift. Jeg tror ikke jeg har kendskab til andre ststsledere i mellemøsten som har kunnet præstere det. Man kan næsten sige at det har været en uretfærdig kamp, for lige meget hvordan Israel tér sig har der konstant været en tendens til at alle var glade for Israel. Hvorfor har jeg aldrig helt fattet men mit gæt må være at det er en måde hvorpå hovedsaligt USA kan have en fod indenfor omkring Den Persiske Golf som jo er meget nødvendig at have kontrol over. De største og vigtigeste olieforekomster som findes dér skal jo være til rådighed i hele den vestlige verden hvis vi fortsat vil have muligheden for teknologiske fremskridt og i det hele taget er det en nødvendighed for at fuldføre den ønskede livsstil. Det er selvfølgelig en katastrofe at det derfor inddirekte kommer til at gå ud over millioner af fattige mennesker i mellemøsten. Det er sørgeligt at man ved at gå ind og besætte lande gang på gang og fordrive den oprindelige befolkning sikrer oliens vej ud af mellemøsten. Hvis ikke man i sin tid havde "legaliseret" opbyggelsen af staten Israel ville det nok se helt anderledes ud dernede. Jeg har en måske naiv forestilling om at området ville have været foruden en stor del af de sammenstød og krige hvis araberne (som jo ER deen originale befolkning) havde beholdt deres lande som de så ud før Israel. Men jeg vil i samme åndedrag lige gøre opmærksom på at jeg ikke har sat mig 100% ind i hvordan områdets historie er før Israel. Der er selvfølgelig næsten naturlige problemer i at stort set alle store relegioners mest hellige enemærker findes lige præcist i det område, men det bekræfter måske bare tanken om at det oprindeligt og i sidste ende er den samme gud som eksistrerer i de forskellige relegioners terminologi. På en eller anden måde er der bare forskellige måder at fortolke det på. Det tyder på at der er sket et eller andet usædvanligt i det område i en lang periode.... der fandtes med sikkerhed mindst een mand som kunne noget andre ikke kunne... om det var en af de første illusionister eller tryllekunstnere i verden, måske den første bondefanger, skal jeg lade være usagt, men det er i hvert fald en interessant betragtning. Den va nok ikke gået idag... med alt den medieopmærksomhed og alle de måder hvorpå vi i dag er i stand til at dokumentere ville det være meget svært at få en tryllekunstner til at fremstå som noget guddommeligt. Men jeg kan roligt forestille mig hvordan historien om denne mand har bevæget sig fra mund til mund i hundredevis af år. Vi kender jo alle historien om fjeren der blev til fem høns. Ikke fordi jeg benægter gud eller Jesus guddommelighed, jeg tillader mig bare at sætte spørgsmålstegn ved det. Det er et meget følsomt emne og jeg er ikek interesseret i at træde nogen over tæerne. Jeg har fuld respekt for folk og deres relegiøsitet, enhver skal have den simple ret at tro på hvadsomhelst det skulle behage dem. Det er vel heller ikke tilfældigt at relegioenerne er kommet så langt og blevet så udbredt... det er jo ikke fordi folk er dumme eller naive. Der har været mange gode grunde til at tro og det er der stadig. Men at forsvare sin tro med vold vil jeg aldrig kunne relatere til. Det kunne vi godt være foruden. Hvad der helt præcist får folk til at kæmpe hellig krig kan der være mange grunde til. For Arafat's vedkommende er det jo helt klart et udkom af undertrkkelse og magtovergreb. Der var engang et land der hed Palæstina.... det kan man bare kigge på et gammelt atlas for at finde ud af. Ligesom der har været så mange andre lande der med tiden er blevet udjævnet...ikke mindst pga globaliseringen. I takt med at teknologien har gjort verdens afstande kortere har det givet visse stormagter mulighed for at brede sig. Det startede med kolonisme og idag 5-600 år siden kolonismen startede kan vi stadig se det ske. Årsagen til at det sker er stort set det samme som dengang...lige pånær at eventyrsjælen og nysgerrigheden er helt ude af billedet. Idag er det udlukkende på grund af jordens rigdomme at kolonismen eksisterer. Mellemøsten, Østen, Amerika, Afrika.... alle kontinenter har koloniserede områder... idag kalder man det bare ikke kolonier, men man har hundredevis af andre undskyldninger for at kolonisere. Desværre er indførelsen demokrati blevet en af hovedårsagerne. Men tanken om det perfekte demokrati i hele verden er da også en meget smuk tanke.... jeg tror bare ikke på at man kan indføre demokrati med magtanvendelse og invasioner. Hvis man bruger den slags metoder for at tvinge demokrati igennem, er det slet ikke rigtigt demokrati. Demokrati er nød til at være på frivillig basis. Hvis ikke demokrati foregår på fuldstændigt frivillig basis vil der være undertrykkere og undertrykkede. I et demokrati burde alle have de samme rettigheder, men det er desværre ikke tilfældet.....
Ja, se... bare tanken om Arafat satte en masse tanker og anskuelser igang hos mig og jeg tror meget at det er den rolle Arafat har haft i det store verdensbillede. Uden ham ville ingen måske være i tvivl om hvorvidt Israel eksisterer på et reelt grundlag eller om det har været og er meget dyrt i forhold til menneskelige ressourcer. Hvordan udviklingen i området så vil blive efter Arafat's død er der jo ingen der kan spå om... overvejende observerer jeg en slags optimisme, men det er vist også kun fordi at stornagterne har een mindre opponent. Der er selvfølgelig ingen andre der kan have samme gennemslagskraft som Arafat havde. Han har intet gjort for at garantere at hans rolle skulle videreføres. Han har ikke på noget tidspunkt afgivet den magt han var i besiddelse af. En slags kronprins ville nok have været en god idé men jeg tror Arafat ikke har villet stole på nogen. Det han gjorde mente han at han kun selv kunne gøre. Og det tror jeg faktisk også er helt rigtigt. Jeg håber det bedste for Palæstina og jeg håber at de en skønne dag får om ikke andet bare en del af deres land tilbage.
Sikke en smøre :)
Billedet er et deeplink direkte til www.pol.dk
I Danmark er den altoverskyggende episode selvfølgelig branden i fyrværkerifabrikken i Kolding.... fuck!!! At sådan noget kan ske er sg for latterligt!! Ja undskyld mit primitive sprog, men der er da fuldstændigt sindsygt at placere en fyrværkerifabrik og ikke mindst lager midt i et bebygget område. Det er muligt at fabrikken stod der før beboelserne men efterhånden som byen vokser ville det måske have været en god idé at overvej at flytte virksomheden ud af byen. Men det er ikke sket. Det er åbenbart begrænset hvad der er blevet gjort for at tvinge dem ud med politiske midler. Alle indrømmer idag deres fejl hvilket jeg mener tyder på at de hele tiden har været klar over at fabrikken var totalt malplaceret. Heldigvis fik politiet evakueret hel området på et tidligt tidspunkt og heldigvis kostede det kun 1 mand livet. Det kunne være gået grueligt galt hvis det ikek var sket på det rigtige tidspunkt. Det er betryggende at vide at der er nogen der er i stand til at tage de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt. I denne sammenhæng kan man tale om timing. Få minutter kunne have betydet menneskeliv. Der er egentligt ikke så meget at sige om den forfærdelige episode... ingen grund til forargelse eller andet. Jeg synes man efter at have indrømmet at det hele var en fejl (fra alle instanser) og efter at man virkelig har gjort hvad man kan for at hjælpe alle de mennesker som er berørt af det, synes jeg ikke der er så meget andet et sige. Alt der er foregået efter hændelsen er foregået "lige efter bogen" og det er virkelig rart at se. Det er noget af det der gør at vi kan være stolte af vores land.... var det sket i mange andre dele af verdnen ville det nok have set anderledes ud og ville nok have fået store konsekvenser for lokalbefolkningen hvilket i mange tilfælde ville have krævet humanitær hjælp udefra. Det kan vi heldigvis klare i Danmark selv. Man har jo hørt om for eksempel store miljø katastrofer der skyldtes uforsvarlig forretningsførelse i beboede områder, hvor befolkning i årevis og måske generationer efter har måttet leve med eftervirkninger. Nu er der selvfølgelig ikke (så vidt vides) farlige stoffer i røgen fra fyrværkeri og så vidt vides er det ikek nødvendigt at gennemrense jorden i området. Det gør at man, når man har ryddet op og opbygget, kan lade folk flytte ind i området igen.
Billedet er et deeplink direkte til www.pol.dk
Den store offensiv mod den såkaldte oprørsby Fallujah er lige nu i fuld gang og det er jo forfærdeligt. Det er efterhånden lang tid siden jeg skrev om Irak første gang i denne blog og det ser ud til at mine forestillinger om at den krig ville vare i årevis er rigtig. Jeg tror ikke på at USA og deres alliierede kommer ud af Irak før mindst om 10 år. Det kommer tili at foregå nøjagtigt som i Afghanistan...der er stadig udelandke tropper tilstede for at opretholde det falske demokrati som man har indført. Vi er tilbage til samme historie som den med Israel og Palæstina. Kolonisering for pengenes skyld. Det hedder jo bare noget andet idag. Jeg synes tanken om at indføre demokrati er fin..... men lad være at tro at man kan indføre det på andre måder end ved naturlig udvikling. Og hvis man endelig skal se på hvad demokrati er, så kan man jo godt betvivle om det demokrati der for eksempel findes i USA er rigtigt demokrati. Hvis der kun er 2 kandidater at vælge imellem som stort set har samme politik når det kommer til stykket... så er det vel ikke "rigtigt" demokrati?? Ok, de har frie valg og alle har i teorien ret til at stemme... Men så synes jeg også det efterhånden er indsnævret til at være et begrænset demokrati.
Måske er Fallujah på nuværende tidspunkt "oprørsbyen" men inden vi når at se os om er kampene igen spredt ud over hele Irak. Samtidigt med at byen bliver indtaget af invasionsstyrkerne breder volden sig i landet. Ligemeget om man havde 1 millard soldater i Irak ville man aldrig kunne nedkæmpe nationalfølelsen og folks frie vilje til selv at vælge deres ledere. At man indsætter en vest-venlig regering og giver befolkningen mulighed for at stemme indenfor de få udvalgte vil aldrig give Irak's befolkning følelsen af frihed. Så snart man forlader Irak vil det igen blive stort set det samme, de er nød til selv at tage konflikterne indbyrdes uden andres indblanden. Man kan selvfølgelig slå hele landets befolkning ihjel og derved få fuld kontrol... men den går ikke. Og så længe der er bare 2 Irakere i Irak er der også 2 forskellige meninger. Indtil videre vil jeg tillade mig at kalde det " The neverending Story"
Det seneste nye i skrivende stund er faktisk at der nu også er hårde kampe i Mosul, hvilket på det kraftigeste bekræfter mig i min teori. Hvilken by bliver den næste og når de så har været hele vejen rundt kan de begynde forfra igen. Ja, de har jo faktisk allerede været i alle de store byer een gang... før var det bare Tikrit der var den store slemme oprørsby... Så den med at kalde det en oprørsby, det er for langt ude; alle byer i Irak er oprørsbyer sålænge man invadere landet...klart! Hvordan mon vi selv ville have det med at blive invaderet. Jeg kan godt se at nogen selvfølgelig har været glad for at slippe af med Hussein, ikke mindt kurderne i nord, men når først han er ude af billedet er det nok en rimeligt naturlig følelse at selv ville klare landets interne problemer på den måde man nu vælger at løse det. De folk som nu, foruden invasionsmagterne, styrer Irak er stort set alle eksil Irakere som er kommet tilbage.... hvorfor er der ingen i Irak der selv kan varetage landets styring. Kan det mon ikke tænkes at de ville have det bedst med et system der ligner det Saddam Hussein havde... bare med mindre undertrykkelse af minioriteter. Måske kunne man forestille sig at der var flere at vælge imellem og de måske istedet for kamp kunne blive enige om at lade befolkningen bestemme hvem der var de rette til at regere. Man kunne tilbyde dem den bistand de kunne have brug for, man kunnen tilbyde dem økonomisk støtte istedet for at pumpe penge i en kæmpe offensiv i den anden ende af verdenen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor mange penge man kunne støtte en omstilling af landet med, uden vold, hvis man havde brugt de samme midler som man har brugt på den militære offensiv. Hussein ville selvfølgelig aldrig været gået med til at "dele ud af sin magt" Men havde det måske været bedre om Irakerne selv havde smidt Hussein ud. Ok, det havde ikke været uden vold, men det havde i det mindste været en lidt mere naturlig udvikling, da det ville være den Irakiske befolkning selv som bare ville have flere resourcer til modstand. Jeg tror dybest set at borgerkrige er en indgroet del af menneskets natur. Vi er et flokdyr og vi er selvfølgelig ikke een stor flok, derfor vil der altid være terretoriale uoverensstemmelser. Oven i det har mennesket også et begær... det er ikke nok for mennesket at der er mad og plads til de forskellige flokke... nej, mennesket begærer ting. Vores kreativitet gør at vi konstant udvikler ud fra jordens resourcer. Nogen steder på jorden er der færre af visse former for resourcer hvilket gør at der skal handles. Handelen er relateret til den mateialistiske udvikling og er en del af begæret. Nogen menneskeflokke breder sig og vil støde på mindre flokke som fordrives. En anden faktor der spiller ind er de store kulturelle forskelle som er en naturlig del af de forskellige menneskeflokke. For hver flok tilknyttes et utal af traditioner og relegiøse handlinger hvilket gør det yderligere komplekst. I bund og grund skal vi nok kigge på vores fortid sammenholdt med nutiden og vil da opdage at mennesket faktisk ikke har udviklet sig særligt meget rent instinktivt. Der er visse tendenser der gentager sig igennem den menneskelige historie og sådan vil det nok altid være. Men idag hvor vi er så bevidst omkring en masse ting, er det underligt at vi ikke kan lade de lokale flokke udkæmpe deres egne kampe og realisere i forhold til hvornår vores landområder er passende. Der er ingen grund til at tage den halve verden rundt for at invadere andre lande og blande sig i de lokale flokkes kamoe.
....der er nok ikke så meget at gøre ved den udvikling, for historien gentager sig igen og igen. Kontinenter og grænser flytter sig konstant og verdens opdeling er konstant dynamisk.
Og hvad er der mere sket....
Det vender jeg måske tilbage til senere idag :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar